Krisetid er også fortælletid

Den aktuelle krise

Den aktuelle krise har været speciel, fordi vi stærkt mod vores naturlige behov, har skullet holde afstand til andre mennesker. Alligevel har der takket være de nye sociale medier og internettet været udvist en utrolig fantasi og kreativitet i forhold til, at dyrke nærvær og samvær samtidig med, at vi har vist stor vilje til at opfylde kravene om afstand til andre mennesker. Fællessangen har været absolut dominerende i offentligheden under Corona krisen, fordi vi har en levende kultur omkring fællessang og fordi netop denne tradition har vundet mange nye udøvere gennem de seneste år.

Det fortællende samvær Men den mundtlige fortælling i dens mange forskellige former og facetter har også kunnet mærke en kraftig opblomstring. Mange familier har trods travlhed i dagligdagen oplevet mange flere stille stunder i den nærmeste familie, hvor der var plads til historiefortælling, højtlæsning og samtaler. Det har også sin sammenhæng med den store betydning, som de sociale medier og internettet, har fået for hjemsendte børn og deres forældre i de forløbne 14 dage, De har været nødvendige for opretholdelse af social kontakt med pårørende, venner og kollega, for fjernundervisning og social kontakt mellem lærere, elever og studerende samt for forældres arbejde fra hjemmet.

Fortælling under Corona krisen Jeg har fulgt og studeret det fortællende kommunikationsform i de sociale medier gennem mange år og i de forløbne 14 dage, er det iøjnefaldende, at der er kommet meget længere og meget mere fortællende opslag på Facebook og at videofortælling og amatørpodcast m.m. er blevet almindeligt od udbredt, simpelthen fordi den direkte personlige kontakt og dermed fornemmelse for hinandens situation, erfaringer og følelser har været helt eller delvist afbrudt. Den professionelle mundtlige historiefortælling har også oplevet en uventet stor interesse og har fået høje besøgstal på de relativt får internetsider som udbyder den genre. Samtidig har podcast og lydbøger haft en eksplosiv vækst, simpelthen fordi vante kulturelle medier har været lukket ned.

At inspirere til mere nærvær og samvær i familierne Der går formentlig endnu en rum tid, før vi igen nærmer os normale tilstande i forhold til kulturtilbud og socialt samkvem mellem mennesker uden for den nærmeste familie. Derfor er der stadig brug for fokus på alternative måder og former, at dyrke samvær og nærvær, samtidig med at vi holder fysisk afstand. Der er derfor også god grund til at dele erfaringer og oplevelser med disse former for fælles aktiviteter og tilbud mellem lærere og pædagoger og med de hjemsendte børn forældre og bedsteforældre.

Familierne og påskeugen Nu hvor vi går ind i påskeugen, som traditionelt plejer at være en rigtig familiebegivenhed, er der grund til at pege på de mange ældre og udsatte familiemedlemmer, som nu for de flestes vedkommende har været isolerede fra resten af familien i mere end 14 dage. Mange af dem vil komme til at opleve en påske med stor tomhed og ensomhed, simpelthen fordi familien ikke kan komme på besøg og fordi højskoler, rejsemål og kulturtilbud er lukket ned. Her kan børnebørn og oldebørns evner og færdigheder i de sociale medier og på internettet i det hele taget, nemt gøre stor gavn, hvis de anspores til at skrive breve, mails, lyd eller video samtaler. Det kan give børnene glæde og oplevelser, når de får de "gamle" til at fortælle og det kan gøre stor gavn for de ældre og udsatte familiemedlemmer. Internetsiden for mundtlig fortællekunst https://storybox.dk/udfordring-til-hjemsendte/  har fremstillet ideer til, hvordan fortælling og brevskriveri, kan fremme dette vigtige og udviklende samvær på afstand mellem generationerne.

Stille stunder i familierne Fortælling og højtlæsning hører også til i børnefamiliernes stille stunder, hvor man samles i en fastlagt hyggestund og åbner op for den samtale, som er så nødvendig i disse krisetider. Mange børn savner nærvær og samvær i denne tid, hvor medierne har været oversvømmet af den ene angstpåkaldende historie og advarsel efter den anden. I min barndom hed den slags nærvær og samvær i familien, fortælletime. skumring eller mørkning. Her samledes mange familier i dagligstuerne imens lyset svandt og mørket var på vej – I min barndom i Jylland sagde man ”Skumringstimen er den tid på dagen, hvor det er for mørkt til at se og gøre noget med sine hænder og for lyst til at spilde penge på at tænde lys” Og så sad vi bare der og ventede på, at det blev mørkt nok til at tænde lyset. Imens kunne vi nemt lokke bedstemor til at fortælle  historier eller synge med os. I dag kan familierne selv vælge deres stillestunder med fortælling, højtlæsning, sang og samtaler, når det passer ind i deres dagsrytme, men behovet og formålet er det samme, også i nutidens familier.

Hør min historie om mørkningen, som er udgivet på siden Storybox.dk https://storybox.dk/historier-i-skumringstimen/