BLOG

Empty article - Subtitle

Lærerens fortælling

Det er overskriften på en meget interessant og relevant artikel om historiefortælling i skolen i tidsskriftet Kvan nr. 118 fra 2020. Artiklen giver helt konkrete eksempler på, hvordan du som lærer kan få gavn og glæde af at fortælle historier for dine elever. Artiklen er skrevet af en meget erfaren fortællende lærer, Niels Chr. Sauer og en yngre lærer, Julie Lindenskov Højfeldt, som helt konkret og overbevisende skriver, hvordan mundtlig fortælling kan tryllebinde eleverne også i nutidens skoleklasser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg kender den fortælletradition, som Niels Chr. Sauer fortæller, at han har anvendt i sin lærergerning gennem mange år. Jeg kender det fra min egen skoletid i slutningen af 1950erne og starten af 1960erne, hvor jeg havde fortællende lærere. Jeg kender den der dybe fornemmelse af selvforglemmelse, som kunne opstå når Lærer Jørgensen tog os med til Finderup Lade en mørk november nat i det herrens år 1286. Vi lugtede det mugne halm, vi hørte hestenes urolige trippen, vi så kongens ængstelse – Vi var til stede midt i historiens vingesus.

 Fagene den gang  i 1950erne hed danmarkshistorie, naturhistorie og bibelhistorie. Det var ikke blot et fagnavn, men også et udtryk for den måde, som fagene blev formidlet på.  Lærer Jørgensen kunne fortælle historier til det hele og han vidste en masse om alt det, som han fortalte  historier om. Hvis lærer Jørgensen ikke var færdig med sin historie når klokken ringede, så blev vi bare siddende stille til vi havde fået det hele med.

Niels Chr. Sauers del af artiklen viser klart og illustrativt, at den fortællende lærer ikke blot er et romantisk sagn fra gamle dage, men at fortælling er en realistisk og brugbar metode også i nutidens skoler. Han viser også, at man sagtens kan være fortællende lærer uden at sætte fagligheden og sagligheden over styr.

En yngre lærer, Julie Lindenskov Højfeldt fortæller, hvordan en flimrende ekskursion med en 2 klasse til Roskilde Domkirke, kan blive til en intens og nærværende oplevelse for eleverne, når historien formidles i fortællingens form.

De to lærere beretninger får det til at se meget let ud at være fortællende lærer. Det er det også efter min erfaring. Det er sådan set blot at gå i gang. Så kommer mesteringen efter hånden. Gode historier kan fortælle igen og igen. Heller ikke de, som fortælles i denne medrivende og inspirerende artikel, kan fortælles ofte nok – Læs den og del den med dine kollegaer.

Jeg har ikke læst særnummeret øvrige artikler endnu, men der er efter titlerne at dømme, helt sikkert meget mere inspiration til historiefortælling i skolen