BLOG

Empty article - Subtitle

Hvordan skelner vi mellem virkelighed og de såkaldte ”Fake News”?

Når Mette Blomsterberg bliver udstillet som tyk - og Christian Bitz som sælger af slankepulver bliver vi udsat for ”fake news”, men hvordan påvirker disse falske nyheder – også de mere alvorlige af slagsen - vores tillid til medierne og vores omverden?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi er nået til sagprosagenren i min årsplan. Jeg underviser i 10.klasse, og mine elever er ligesom alle andre unge daglige forbrugere af diverse medier og nyheder. De har derfor en stor erfaring med visse af disse typer tekster.

Jeg oplever, at når vi i danskfaget arbejder med virkelighedens tekster – mediernes tekster og billeder - stiller det større og større krav til modtagerne – vores elever.

Sagprosaen er virkelighedens tekster og billeder – alt hvad vi støder på i mediernes verden – nyheder, reportager, læserbreve, kronikker m.m. Vi kigger bl.a. på hvordan teksterne er bygget op, hvilket virkemidler de benytter – og hvilken hensigt afsenderen har med sin tekst.

Mette Blomsterberg og "fake news"

Det der overraskede mig for nyligt var, at kravene i netop denne genre bliver større og større. Der dukker nye hybridformer op – det bliver sværere at gennemskue om det en reel nyhed eller en eller andens (skjulte) mening. Der dukker ”fake news” op – konkrete nyheder som er direkte løgn, fx Mette Blomsterbergs brug af et slankeprodukt. Og virkelige hændelser, der bliver udråbt som ”fake news”.

Ja, man kan virkelig blive i tvivl om hvad der er virkelighed og hvad er der løgn. Og så alt det der ligger der imellem.

Tid

Jeg har forstået budskabet: jeg har en stor opgave i at klæde mine elever på til den nye medierede virkelighed. At de bruger deres sunde fornuft, analytiske evner og kritiske stillingtagen, når de forholder sig til nyheder af alle slags. Den nye medievirkelighed kræver tid, fordybelse og indsigt – det er 3 ting, der har svære vilkår i en tid, hvor de sociale medier styrer det meste af vores nyhedsstrøm – et klik her og et klik dér. Og så er vi videre igen.

Men danskfaget kan gå bag om medierne og deres virkemidler – og give tid til fordybelse og indsigt. Jeg tror, det bliver nødvendigt.