Hvilket signal sender Pernille Rosenkrantz-Theil, når hun vælger at ansætte en økonom som særlig rådgiver?

(Foto af: Krynowek Eline/Flickr.com)

I sit brev til alle lærere skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (PRT):

"Der er simpelthen for mange, der føler sig pressede af præstationskulturen og/eller har vanskelige forhold på hjemmefronten.”

Hvordan spiller dette budskab sammen med at ansætte en særlig rådgiver, som har et økonomisk fokus.

Ydermere, hvilke tanker afføder en sådan disposition i folkeskolen for de ansatte og børnenes forældre, når man fravælger at ansætte en rådgiver som har fokus på pædagogik og didaktik, men vælger en som har fokus på tal?

Jeg mener absolut, at det afsender dét signal jeg frygtede; at folkeskolen har til opgave at øge rigets BNP, modsat at skabe dannede, kreative børn med mod på livet. 

Regnedrengen:

Med ansættelsen af Bjarke Mogensen som sin personlige rådgiver, tillader jeg mig at henlede til hypotesen om, at endnu en mørk socialdemokratisk ledet folkeskole, er blevet mere plausibel. I mit indlæg om konkurrencestaten, stillede jeg spørgsmålet til læserne af folkeskolen.dk:

Vil Pernille Rosenkrantz-Theil reducere folkeskolebørn til tal (parafraseret)?

’Reduktionisme’, er indenfor statistik, et begreb om at reducere ’noget’ til en enkel forklaring, når det i realiteten er meget komplekst. En begrænsning ville man kunne sige. En økonom har nemt ved at håndtere tal, men ikke komplekse fænomener.

Så til PRT og din nye særlige rådgiver, Cand.polit Bjarke Mogensen: Folkeskolen er ikke enkel. Børn kan ikke bare blive omdannet til tal på et regneark. Undervisning kan ikke blive strømlinet og være det samme i Holstebro som i København.

Var ’børnenes parti’ valgflæsk og er Antorini genopstået i ny indpakning? Giv mig en minister der tør gøre op med ~7 års økonomisering af folkeskolen.