BLOG
Empty article - Subtitle
It i forliget
Man skulle tro, at it var et nyt fænomen i skolen. Første danske anbefaling om undervisning om edb i folkeskolen er imidlertid fra 1972. Her tager vi fat lidt senere.
Informationsteknologi indgår snart sagt alle steder i produktions- og samfundsliv, ikke som en naturlig del – der er ikke meget natur over informationsteknologi – men som et nu uundværligt og uafviseligt element. Danmark, som vi kender det, ville ikke kunne eksistere uden. Det kan man være ked af eller glad for – men ”filmen” kan ikke rulles baglæns.
Derfor kunne man få den tanke, at politikerne - med folkeskolereformen - ville gøre noget ved den informationsteknologiske dannelse, som blev forudsat allerede for 25 år siden, da edb blev et obligatorisk undervisningsemne.
Men nej, i forligsteksten står der ikke noget om it-indholdet i undervisningen, kun noget om brugen. Det anses altså ikke for nødvendigt, at undervise om den teknologi, der de seneste 40-50 år fuldstændig har ændret samfunds- og produktionsliv – men bruges, det skal den,
Under overskriften ”It” har man i forligsteksten samlet en række usammenlignelige elementer, hvis eneste – og her ligegyldige – fællestræk er, at der indgår ”informationsteknologi”.
Imidlertid er ”digitale læremidler, brug af it i forbindelse med afgangsprøverne, en fælles brugerportal for folkeskolen, modernisering af EMU, et fælles ledelsesinformationsredskab og digital understøttelse af kvalitetsrapporten version 2” temmelig forskellige elementer i folkeskolens virksomhed. Måske dukker overskriften op, fordi det synes at fremgå, at øget anvendelse af it i folkeskolen i sig selv er et mål?
Man kunne tro, at sådan et mål først var dukket op sent på natten under forligsforhandlingerne; men lignende formuleringer har floreret i adskillige år. I en pressemeddelelse fra august 2011 om, at der blev afsat ½ milliard kr. i perioden 2012 – 2015 til fremme af it i undervisningen og til udvikling af flere digitale læremidler hed det: ”øget anvendelse af it i folkeskolen et vigtigt skridt på vejen til at nå målet om, at de danske folkeskoleelever i 2020 er blandt de dygtigste i verden.”
Disse penge – fra den forrige regerings tid - indgår sjovt nok også i folkeskolereformen; men her er pointen den sjove tekst om øget anvendelse af it i folkeskolen.
Hvis nu Danmark var det eneste land i verden, der øgede anvendelsen af it i folkeskolen, så kunne man måske forstå påstanden; men Danmark er ikke det eneste land i verden med ”øget brug af it” ambitioner, og der er ikke belæg for – nu hedder det vidst evidens – at øget brug af it i skolerne gør eleverne dygtigere. Mig giver det mindelser om eventyret om Kejserens nye klæder.
I forligsteksten står: ”Digitale kompetencer og digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag og understøttende undervisningsopgaver i folkeskolen”.
Det er godt, at ”digitale kompetencer” nævnes; men ikke godt nok. Digitale kompetencer er kun en begrænset delmængde af det, man må forstå ved ”digital dannelse”. Det er fx en digital kompetence at kunne bruge tastaturet med 10-finger blindskrift og at kunne læse, forstå og handle hensigtsmæssigt på beskeder på skærmen: Opdatering til Java – og meget andet.
Derimod hører det fx ikke med til digitale kompetencer, at vide noget om programmering – al erfaring viser, at man sagtens kan bruge en computer uden at kende noget til programmering; men jeg synes, at alle skoleelever har krav på, at stifte bekendtskab med, hvad et edb-program er - det er trods alt sådan nogle, der styrer Rejsekortet, skattebetalingen, vandforsyningen, flytrafikken og Facebook. Eleverne skal ikke lære at programmere i det almindelige folkeskoleforløb. Men en skoleelev bør ikke kunne forlade folkeskolen uden at kunne redegøre for, hvad et edb-program er. Det er formentlig også fornuftigt, at eleverne ikke bare lærer noget om søgeteknik på internet og kildekritik; men også om, hvad dette internet er, og hvordan det er opbygget.
Det næste i citatet: ”digital understøttelse af undervisningen skal i forbindelse med præciseringen af Fælles Mål tænkes ind i alle fag” kan vist kun læses som en afskaffelse af metodefriheden.
Hvorfor skal lige ”den metode” ellers tænkes ind i Fælles Mål i alle fag. Må man ikke længere klappe en ko – skære en fisk op – eller bygge en papmodel af en borg?
Integration af it har været beskrevet i læseplaner og undervisningsvejledninger for alle fag siden – rundt regnet – 1990. Det ville derfor være dejligt, hvis undervisningsministeren – og forligsparterne – nu fandt veje til at få gennemført de intentioner, der har været beskrevet i 25 år.
En af vejene er skolelederne. Man må antage, at ganske mange af de, der har været det gennem de sidste 25 år ikke har læst – eller ikke forstået – læseplaner og undervisningsvejledninger. Hvis de havde læst og forstået, var ”edb-integrationen” jo blevet gennemført.
