BLOG
Empty article - Subtitle
På vej mod Skolebibliotek 3.0?
En revision af en ny bekendtgørelse er ikke nok. Vi har behov for en organisation, der omkring sit vejlederteam kan bl.a. facilitere skoleudvikling fra et færdighedspræget fagsyn mod et fagsyn, hvor kompetencer som problemløsning, samarbejde, kommunikation og kreativitet kommer i højsædet.
Vi har i de seneste år stiftet bekendtskab med præsentation af Didaktik og Skole 2.0, men hvor udvikler skolebiblioteket sig hen?
Med 17 år på bagen skal den eksisterende bekendtgørelse revideres og specielt § 12, der bemyndiger skolebestyrelsen til at godkende undervisningsmaterialer indikerer, at en radikal ændring er nødvendig. Udbud af didaktiserede og ikke mindst ikke didaktiserede læremidler kan hverken en skolebestyrelse eller en skolens bibliotekarer skaffe sig et overblik over. Den eksplosive vækst af digitaliseret information samt kontinuerlige opdateringer gør det umuligt, at skaffe sig det totale overblik i informationsjunglen. Nettets udbud af ikke didaktiserede ressourcer benyttes i vid udstrækning, og valg træffes både af elever og lærere, uden de når omkring skolebiblioteket. Informationsmængden og ændrede arbejdsformer kan ikke længere koncentreres omkring et bibliotek med faste åbningstider. Elever og lærere har behov for tilgængelighed i alle døgnets timer også udenfor skolens matrikel. I lighed med at læreren ikke længere kan fremstå og agere som formidler af viden fra egen rygsæk, men i større grad skal fungere ved at formidle veje til viden, så skal rollen i skolebiblioteket forhenværende informationskraftcenter tilsvarende udvikle sig. Personale og materialebestand skal i ud- og afvikling og en ny kernekompetence skal i spil Viden ligger gemt i både fysiske eller virtuelle netværk, og for at kunne finde denne er det nødvendigt, at alle skolens aktører kan agere kompetent i netværk, hvor både kontakter til ressourcepersoner og gode digitale informationskilder bliver væsentlige. Hovedopgaven er ikke at øse ud af egen viden, men at bygge på relationelle kompetencer til at kunne rådgive om veje mod viden. For at finde frem til de ønskede informationer fordrer det, at man kan begå sig i netværk og kende til nye veje i informationsstrømmen.
New millenium learners og generation 2012 er begge betegnelser for generationen, der er vokset om med internettet og mobiltelefonen. Generationen er online 365/7/24, og det giver ikke længere mening at trække stikket ud. Skolen er i lighed med det øvrige samfund ved at blive digitaliseret. Det gælder også for rammer, indhold, lokalitet og personale omkring skolebiblioteket. Eleverne kommer med en ny baggrund, og arbejdet med den ny bekendtgørelse bør ende med en reform, hvor indholdet ikke skal findes i skolebiblioteket som institution, men i rammerne for skolens udfordringer. Lad mig i flæng nævne:
• Videndeling
• Øget inklusion
• Styrket undervisningsdifferentiering
• Digitale distributionsportaler
• Digitale læreformer
• Digitale læremidler
• Et ændret fagsyn
Det opdaterede fagsyn i fælles mål nødvendiggør facilitering af ændret didaktik med mindre fokus på færdigheder og øget fokusering på kompetencer. Omdrejningspunktet bliver i mine øjne at få udvikle en ændret praksis, hvor et opdateret fagsyn kommer til at præge elevens læring. Skolen har behov for et ressourceteam bestående af kompetente vejledere, der kan indgå i forpligtende vejledningsseancer med skolens teams. Vejledning er ikke længere et tilbud, men en proaktiv funktion, der sikrer et rum for nytænkning af didaktisk praksis. Der er forskel på at informere og vejlede. Vejledning forudsætter, at ressourceteamet er klædt på med nødvendige kompetencer til at udvikle bl.a. digitale læreformer, hvor modellering, arbejde i virtuelle rum, simulering af praksisfællesskaber skal i spil. Elevens læring og didaktik skal være dem primære arbejdsopgave for medarbejderne. Opgaverne flytter sig fra materialeforvaltning og information om denne mod didaktisk vejledning og en rolle som forandringspilot for de nødvendige omstillingsprocesser, som en moderne skole permanent skal leve med. Einstein har engang udtalt: ”withouth changing our patterns of thought we will not be able to solve the problems we created with our current patterns of thought” The new millennium learners har på tilsvarende måde behov for en skole, der peger mod fremtiden inkluderende et skolebibliotek, der bryder med vanetænkning og udvikler sig mod en version 3.0. Her rækker en bekendtgørelsesrevision byggende på knopskydning ikke til. Vor generations elever og lærere har i erkendelse af nye kompetencebehov og gennemgribendes digitalisering af skolen behov for et nyt tilbud, hvor vi også for at vise brud på tidligere tider må skifte navn.
Skolebibliotek peger mod et boglager. Der skal peges mod en organisation, der etablerer og formidler veje mod elevens læring samt konkretisering af skoleudvikling. Mit bud bliver:
Netværkstedet
Skolens didaktiske hovedkrydsfelt
Titlen rummer en fokusering på Netværkstedet, som kunne knytte sig til den fysiske lokalitet samt Netværkstedet, som den relationelle og mere opgaverelatere del. Med denne titel signaleres en hovedfunktion rettet mod at skabe og formidle forbindelser mellem elever, lærere, materialer og virtuelle services. Brug af sociale tjenester er i denne sammenhæng et must.
Netværkstedet vil stille og roligt blive tømt for de ting, der findes der i dag. Lad læringsaspektet og didaktisk vejledning bliver omdrejningspunktet for den nye bekendtgørelse, således at ændret praksis i en digitaliseret skole bliver ressourceteamets hovedudfordring. I denne proces skal gammelt guld skal ikke smides over bord! Stimulering af læselyst hos de mindste en én af opgaverne, der skal bevares. Men netværkstedet skal bidrage i en rolle som innovator, hvor det er næppe nok at indrettet sig mod 2.0- generationen. Der skal sigtes mod en generation 3.0 i en skole, hvor et ændret fagsyn er slået igennem. En skole, hvor fokus på individuelle færdigheder og tests udvikles mod en skole med fokus på kompetencer. I denne skole er træning af færdigheder erstattet af en undervisning præget af problemløsning, samarbejde, kreativitet og kommunikation. Det kommer ikke af sig selv. Det skal faciliteres og en revision af den gamle bekendtgørelse rækker ikke – vi har behov for en reform mod generation 3.0.
Med 17 år på bagen skal den eksisterende bekendtgørelse revideres og specielt § 12, der bemyndiger skolebestyrelsen til at godkende undervisningsmaterialer indikerer, at en radikal ændring er nødvendig. Udbud af didaktiserede og ikke mindst ikke didaktiserede læremidler kan hverken en skolebestyrelse eller en skolens bibliotekarer skaffe sig et overblik over. Den eksplosive vækst af digitaliseret information samt kontinuerlige opdateringer gør det umuligt, at skaffe sig det totale overblik i informationsjunglen. Nettets udbud af ikke didaktiserede ressourcer benyttes i vid udstrækning, og valg træffes både af elever og lærere, uden de når omkring skolebiblioteket. Informationsmængden og ændrede arbejdsformer kan ikke længere koncentreres omkring et bibliotek med faste åbningstider. Elever og lærere har behov for tilgængelighed i alle døgnets timer også udenfor skolens matrikel. I lighed med at læreren ikke længere kan fremstå og agere som formidler af viden fra egen rygsæk, men i større grad skal fungere ved at formidle veje til viden, så skal rollen i skolebiblioteket forhenværende informationskraftcenter tilsvarende udvikle sig. Personale og materialebestand skal i ud- og afvikling og en ny kernekompetence skal i spil Viden ligger gemt i både fysiske eller virtuelle netværk, og for at kunne finde denne er det nødvendigt, at alle skolens aktører kan agere kompetent i netværk, hvor både kontakter til ressourcepersoner og gode digitale informationskilder bliver væsentlige. Hovedopgaven er ikke at øse ud af egen viden, men at bygge på relationelle kompetencer til at kunne rådgive om veje mod viden. For at finde frem til de ønskede informationer fordrer det, at man kan begå sig i netværk og kende til nye veje i informationsstrømmen.
New millenium learners og generation 2012 er begge betegnelser for generationen, der er vokset om med internettet og mobiltelefonen. Generationen er online 365/7/24, og det giver ikke længere mening at trække stikket ud. Skolen er i lighed med det øvrige samfund ved at blive digitaliseret. Det gælder også for rammer, indhold, lokalitet og personale omkring skolebiblioteket. Eleverne kommer med en ny baggrund, og arbejdet med den ny bekendtgørelse bør ende med en reform, hvor indholdet ikke skal findes i skolebiblioteket som institution, men i rammerne for skolens udfordringer. Lad mig i flæng nævne:
• Videndeling
• Øget inklusion
• Styrket undervisningsdifferentiering
• Digitale distributionsportaler
• Digitale læreformer
• Digitale læremidler
• Et ændret fagsyn
Det opdaterede fagsyn i fælles mål nødvendiggør facilitering af ændret didaktik med mindre fokus på færdigheder og øget fokusering på kompetencer. Omdrejningspunktet bliver i mine øjne at få udvikle en ændret praksis, hvor et opdateret fagsyn kommer til at præge elevens læring. Skolen har behov for et ressourceteam bestående af kompetente vejledere, der kan indgå i forpligtende vejledningsseancer med skolens teams. Vejledning er ikke længere et tilbud, men en proaktiv funktion, der sikrer et rum for nytænkning af didaktisk praksis. Der er forskel på at informere og vejlede. Vejledning forudsætter, at ressourceteamet er klædt på med nødvendige kompetencer til at udvikle bl.a. digitale læreformer, hvor modellering, arbejde i virtuelle rum, simulering af praksisfællesskaber skal i spil. Elevens læring og didaktik skal være dem primære arbejdsopgave for medarbejderne. Opgaverne flytter sig fra materialeforvaltning og information om denne mod didaktisk vejledning og en rolle som forandringspilot for de nødvendige omstillingsprocesser, som en moderne skole permanent skal leve med. Einstein har engang udtalt: ”withouth changing our patterns of thought we will not be able to solve the problems we created with our current patterns of thought” The new millennium learners har på tilsvarende måde behov for en skole, der peger mod fremtiden inkluderende et skolebibliotek, der bryder med vanetænkning og udvikler sig mod en version 3.0. Her rækker en bekendtgørelsesrevision byggende på knopskydning ikke til. Vor generations elever og lærere har i erkendelse af nye kompetencebehov og gennemgribendes digitalisering af skolen behov for et nyt tilbud, hvor vi også for at vise brud på tidligere tider må skifte navn.
Skolebibliotek peger mod et boglager. Der skal peges mod en organisation, der etablerer og formidler veje mod elevens læring samt konkretisering af skoleudvikling. Mit bud bliver:
Netværkstedet
Skolens didaktiske hovedkrydsfelt
Titlen rummer en fokusering på Netværkstedet, som kunne knytte sig til den fysiske lokalitet samt Netværkstedet, som den relationelle og mere opgaverelatere del. Med denne titel signaleres en hovedfunktion rettet mod at skabe og formidle forbindelser mellem elever, lærere, materialer og virtuelle services. Brug af sociale tjenester er i denne sammenhæng et must.
Netværkstedet vil stille og roligt blive tømt for de ting, der findes der i dag. Lad læringsaspektet og didaktisk vejledning bliver omdrejningspunktet for den nye bekendtgørelse, således at ændret praksis i en digitaliseret skole bliver ressourceteamets hovedudfordring. I denne proces skal gammelt guld skal ikke smides over bord! Stimulering af læselyst hos de mindste en én af opgaverne, der skal bevares. Men netværkstedet skal bidrage i en rolle som innovator, hvor det er næppe nok at indrettet sig mod 2.0- generationen. Der skal sigtes mod en generation 3.0 i en skole, hvor et ændret fagsyn er slået igennem. En skole, hvor fokus på individuelle færdigheder og tests udvikles mod en skole med fokus på kompetencer. I denne skole er træning af færdigheder erstattet af en undervisning præget af problemløsning, samarbejde, kreativitet og kommunikation. Det kommer ikke af sig selv. Det skal faciliteres og en revision af den gamle bekendtgørelse rækker ikke – vi har behov for en reform mod generation 3.0.
