Hvem ringer klokkerne for?

Der er i disse dage heftig debat om udspillet ”Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen”, som blev lanceret af regeringen den 11/9-2018. Jeg har fulgt debatten tæt, og har undervejs registreret alle udmeldinger fra de toneangivende aktører. Indtil videre kan følgende overordnede positioner identificeres:

1) Udspillet er dårligt, da det gør op med vores privilegier og jobmuligheder.

2) Udspillet er dårligt fordi det i utide gør op med den ubesmittede læringsrevolution.

3) Udspillet er problematisk, fordi det vil føre til endnu mere læringsrevolution.

4) Udspillet er sympatisk, men slet ikke vidtgående nok.

5) Udspillet er godt, da det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

6) Udspillet er godt, fordi det adresserer de mest presserende problemer.

Den første position, altså at ”udspillet er dårligt, da det gør op med vores privilegier og jobmuligheder”, indtages især af DGI, BUPL, DSE (Danske Skoleelever) og Dansk Skoleskak. Generalsekretæren for sidstnævnte er så glad for de bevillinger, hans forbund har fået, at nyheden om regeringens planer om at reducere den understøttende undervisning fik ham til at skrive følgende i en kronik i Jyllands-Posten: ”Dansk Skoleskak, der har tæt kontakt til over en tredjedel af landets folkeskoler, er af den klare opfattelse, at understøttende undervisning de fleste steder gør præcis det, der var hensigten – nemlig at understøtte elevernes læring og trivsel på nye og anderledes måder, der især kommer de udfordrede elever til gode.” Den såkaldte understøttende undervisning er altså – modsat hvad man ellers hører mange steder – rigtig god, og heldigvis er tiltaget også netop forbundets adgangsbillet til offentlige bevillinger. Hvor heldig kan man være! Nogenlunde samme logik må formodes at ligge bag DGI´s, DSE´s og BUPL´s problematisering af regeringens udspil: De har med reformen fået henholdsvis penge og gode jobs, og det er i deres optik også rigtig godt for almenvellet.

Den anden position – at udspillet er dårligt fordi det i utide gør op med den ubesmittede læringsrevolution – ser man især hos foreningen Skole og forældre, Skolelederforeningen og KL. Også de er sikkert glade for de privilegier, reformen medførte for dem, men offentligt har de især argumenteret imod udvandingen af den idelogiske linje, der dog også er deres egen magtbase. De anbefaler ro om folkeskolen, og hvis det ikke kan lade sig gøre, foreslår KL, at man sætter alt på et bræt og vedtager en helt ny skolelov. Her har vi at gøre med reformideologiens læringsrevolutionære stormtropper, der oplever, at alt ramler omkring dem.

Den tredje position – at udspillet er problematisk, fordi det vil føre til endnu mere læringsrevolution – er ikke så udbredt, men er bl.a. fremført af filosoffen Thomas Aastrup Rømer. Han er bekymret for, at udspillet ligefrem vil cementere instrumentalismen og læringsrevolutionen, da de databegejstrede embedsmænd i ministeriet, styrelserne og kommunerne på ny vil kuppe processerne og forstærke deres anti-pædagogiske kontrolregime. Som KL vil Rømer kun have et enten- eller-opgør, bare med omvendt fortegn.

Den fjerde position – at udspillet er sympatisk, men slet ikke vidtgående nok – er så vidt jeg kan se meget udbredt i debatindlæg og på de sociale medier. Her roser man regeringen for at indlede et opgør med nogle af skolereformens tidsler, men ærgrer sig over, at disse ikke rives op med rode. Især SF´s Jacob Mark har fremført et sådant synspunkt, suppleret med et forsvar for pædagogernes rolle i skolen, samt en kritik af skolens fortsatte underfinansiering. Også den kendte lærer Mette Frederiksen har peget på, at udspillet generelt mangler ambitioner..

Den femte position – at udspillet er godt, da det er et vigtigt skridt i den rigtige retning – indtages af undertegnede, DLF og andre debattører, der finder det helt afgørende, at regeringen nu slår hul i den mur af politisk ligegyldighed, der har fulgt skolereformen. Med udspillet kan vi – trods dets mangler – igen få en national samtale om folkeskolen, og dermed sikre, at eleverne ikke længere lades i stikken. I årevis har især Socialdemokratiet forhindret nødvendige justeringer, og Venstre har ikke prioriteret at lægge politiske kræfter i sagen. Set i det lys er det helt afgørende, at især Venstre nu er villige til at gøre noget – for så kan socialdemokraternes visne-politik ikke opretholdes.

Den sidste position – at udspillet er godt, fordi det adresserer de mest presserende problemer – indtages nok primært af regeringen selv, men udtrykkes da også af enkelte debattører på de sociale medier. Især fremhæves det, at der gøres op med UUV og at der sker en reduktion af skoledagens længde. Dertil fremhæves forsøgsordningen med frie folkeskoler som en helt rigtig beslutning.

Afsluttende bemærkninger: Som det altid er med sådanne kategoriseringer er der tale om forsimplinger af virkeligheden. Mange iagttagere kombinerer to eller flere positioner i deres stillingtagen, og eksempelvis de radikale indtager en position, der i grunden kan trække på elementer fra - næsten - alle positioner. De vil loyalt fastholde det aftalte forlig frem til evalueringen i 2020, men er sådan set enig i meget af reformkritikken. Ligeledes er SF stærkt kritiske over for reformen, men udtrykker tilsvarende bekymring for flere økonomiske perspektiver i regeringens linje. Således bør man naturligvis ikke hovedløst putte folk i ovennævnte kasser. Alligevel er det værd at bemærke, at en meget stor del af kritikken af udspillet placerer sig inden for rammerne af de to første positioner, som reelt alene adresserer penge og fastholdelse af magt. Det skulle man måske skænke en tanke.

Referencer:

Regeringens udspil: https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/sep/180911-nyt-folkeskoleudspil-skal-haeve-fagligheden-og-give-skolerne-mere-frihed

BUPLs forsvar for pædagoger i skolen: https://bupl.dk/bupl-mener/formandsblog/

DLF`s position: https://www.folkeskolen.dk/642004/-bondo-positiv-over-for-skoleudspil-regeringen-vil-korte-skoledagen

Lærer og blogger Mette Frederiksen om regeringens udspil: https://www.folkeskolen.dk/642310/laerer-regeringens-skoleudspil-er-slet-ikke-ambitioest-nok

Thomas Aastrup Rømers kritik af udspillet: http://www.thomasaastruproemer.dk/regeringens-skoleudspil-folkets-skole-faglighed-dannelse-og-frihed-justeringer-af-folkeskolereformen.html

Dansk Skoleskaks kronik i Jyllands-Posten: https://jyllands-posten.dk/debat/kronik/ECE10861840/understoettende-undervisning-alien-eller-aelling-med-svanepotentiale/

KL´s position: http://www.kl.dk/Digitalisering/Tiden-er-ikke-til-flere-forsog-med-folkeskolen-id240171/

Skolelederforeningen om regeringens udspil: https://www.skolelederforeningen.org/nyheder-medier/nyheder/2018/claus-hjortdal-skoleudspil-skaber-ny-uro/

Min vurdering: https://www.folkeskolen.dk/642190/opgoerets-time

DSE`s position: https://jyllands-posten.dk/indland/ECE10862206/danske-skoleelever-goer-noget-ved-indholdet-ikke-rammerne/

Skole og Forældres kritik: https://politiken.dk/indland/uddannelse/art6695559/Hvorfor-skal-vi-%C3%A6ndre-loven-et-%C3%A5r-f%C3%B8r-den-skal-evauleres