N.F.S. Grundtvig og den styrkede forskningsstrategi

Pædagogisk forskning undersøger, hvordan mennesker videregiver værdifulde vaner og erfaringer i forbindelse med andre menneskers tilblivelse i kulturens favn. Skal man studere noget sådant, må man undersøge kulturelt frembragte ideer om, hvad et menneske er, hvordan livet kan forstås, hvad et fælleskab formes af, hvordan vi kan leve sammen og meget andet. Det er derfor ikke overraskende, at det er meget vanskeligt og omsiggribende at beskæftige sig videnskabeligt med pædagogiske spørgsmål, og selv om jeg har skrevet flere bøger om den slags, er jeg er mindst lige så nysgerrig som da jeg startede. Især er det interessant, at pædagogik og pædagogiske institutioner er helt og aldeles indlejret i historiske forløb, og man bliver aldrig færdig med at dykke ned i de mange spændende tanker, der er blevet tænkt gennem tiden.

I morgen har jeg sidste arbejdsdag på UCSJ, hvor vi bl.a. besæftiger os med ovennævnte. Det er lidt vemodigt, men sådan er det. Jeg begyndte at undervise som timeansat lærer på den nu hedengangne læreruddannelse i Holbæk i 2009, og kom på fuld tid i 2012. Undervejs har jeg frekventeret stort set alle UCSJ`s afdelinger rundt omkring på Sjælland. I 2014 blev jeg lektor, og igennem alle årene har jeg været omgivet af søde studerende og kolleger. Men nu er det altså slut.

I flere år er jeg af skiftende ledere blevet opfordret til at skaffe et fuldt finansieret phd-forløb, da UCSJ meget gerne vil have en stærk faglig profil inden for pædagogik. Den slags er ikke nemt som pædagogisk filosof, men jeg gik alligevel i gang med opgaven. Kort før nytår kunne jeg endelig meddele min nærmeste leder, at jeg havde fået et fuldt finansieret stipendium på Aarhus Universitet, hvor jeg skulle forske i N.F.S. Grundtvigs pædagogiske og politiske filosofi. Indtil nu har det så være kutyme, at UCSJ indgik en såkaldt samarbejdsaftale (eller tilsvarende ordninger), hvor den phd-studerende formelt fortsætter i sin oprindelige ansættelse, mens phd-projektet gennemføres på det pågældende universitet. Det er lidt at sammenligne med en kombinationsansættelse, hvor man ofte også løser nogle opgaver på UCSJ (det såkaldte pligtarbejde). Efter phd-forløbet kan man så vende tilbage til sin oprindelige stilling med de nye indsigter, man har fået. Vi har på UCSJ haft en del sådanne ordninger, bl.a. om inklusion, nabosprog, didaktik og forskelligt digitalt halløj. Det har været meget gavnligt, og har bestemt kvalificeret institutionens virke.

Efter min phd-ansøgning blev indsendt, har UCSJ imidlertid valgt at styrke forskningsstrategien og de tilhørende prioriteringer, og denne styrkelse har desværre medført, at N.F.S. Grundtvigs virke (som jeg jo skal forske i) ikke længere er relevant. Derfor vil UCSJ ikke indgå samarbejdsaftale, og jeg er nu nødt til at sige min stilling op. Alle tænkelige alternativer, fx orlov eller nedsat tid, er også blevet afvist. Mange af mine kolleger har - ligesom flere eksterne samarbejdspartnere - haft lidt svært ved at forstå dette, da jeg i deres øjne nyder stor faglig anerkendelse, og af de studerende er en meget efterspurgt underviser og vejleder. I alle årene har jeg også af mine nærmeste ledere været værdsat som en driftssikker og erfaren underviser. Jeg har ikke haft en eneste sygedag, og har ry for at være meget loyal og hårdtarbejdende. Dertil er jeg en af de få UC-lektorer i Danmark, der bliver inviteret til udlandet for at fortælle om mit akademiske arbejde. Endvidere har flere kolleger – hvilket i mine øjne er vigtigere end alt det andet – undret sig en del over, hvordan en institution, der udbyder læreruddannelse i Danmark, i grunden kan have en strategi, der gør Grundtvig irrelevant? Og hvordan kan det være, at man sågar håndhæver strategien for projekter, der er formuleret før dens offentliggørelse og iværksættelse? Sådan er der så meget.

Selv har jeg faktisk ikke noget personligt problem med at skulle sige min stilling som lektor op, og jeg har absolut ikke krav på at være ansat på UCSJ. Jeg vil jo også meget gerne forske i noget, der kan gavne den danske grundskole, og hvis dette ikke kan harmonere med en fortsat ansættelse på et sted, der udbyder læreruddannelse, så må det være sådan. Naturligvis har jeg været meget glad for at arbejde på UCSJ, men jeg føler virkelig, at jeg har gjort mit, og det har altså ikke altid været lige nemt i mødet med diverse direktorale strategier og administrative ”effektiviseringer” – især ikke, når man gerne vil udføre et godt stykke arbejde. Så for mig er det ok at stoppe her, når det nu skal være.

Min bekymring går mere på UC-sektoren (UCSJ er desværre ikke ene om den grundlæggende relevans-tankegang). Ganske som mine kolleger har bemærket, er det dybt problematisk at vedtage strategier og prioriteringer, der gør bærende elementer i dansk pædagogik irrelevante. Hvad tænker de ansvarlige dog på? Og hvordan i alverden vil man sikre, at der er nogen, der ved, hvad de taler om, når snakken falder på den danske grundskole? Hvordan vil man på danske UC´er overhovedet forske i folkeskolen, hvis en afgørende del af dens grundlag slet ikke er relevant?

Referencer/ videre læsning:

Læs mere om UCSJ`s styrkede fokus på relevant forskning og udvikling (denne og tilhørende sider): http://ucsj.dk/forskning-og-udvikling/skole-og-laering/

Om den generelle ensretning: https://www.folkeskolen.dk/550015/forskningen-viser

Om problemet med den pædagogiske forskning i Danmark: https://www.folkeskolen.dk/584949/afsked-med-oplysningen

Min profil på AU, samt bibliografi: http://pure.au.dk/portal/da/persons/brian-degn-maartensson(4d47a8f7-370b-4fcf-8500-85201b3d66f0).html

Om min kommende forskning: http://cas.medarbejdere.au.dk/nyhedsbreve/nyhed/artikel/brian-degn-maartensson-ny-phd-ved-afdeling-for-teologi/

Min hjemmeside: http://www.briandegnmaartensson.dk/