Nyt fagsyn for dansk bør inkludere multimodal remediering

At kunne kommunikere må være den væsentligste kompetence indenfor danskfaget, men er det tidssvarende, at fælles mål adskiller de danskfaglige trinmål i at kommunikere ved at tale, lytte, læse og skrive, når disse processer i dag foregår simultant i mange af de medieudtryk, vi anvender? Har vi ikke brug for en mere multimodal optik på det danskfaglige stof, hvis vi skal gøre eleverne parate til at kommunikere ligeværdigt på digitale og analoge platforme?

Vi kunne dele danskfaget ind i:
• indhold (kendskab til genrer, forfattere, perioder) og
• kompetencer (konsumere og producere udtryk).
Indholdet må på en eller anden måde præsenteres for eleven, der sanser det og bearbejder sansningen kognitivt – sammenligner det nye med det, han kender i forvejen og forsøger at få det til at give mening og betydning. Det synes indlysende, at jo flere sanseindtryk vi taler med i læreprocessen, desto større er chancen for at ramme eleven med vores faglige forstyrrelse. Den multimodale kommunikation har således et større potentiale end den rent tekstbaserede. Den henvender sig til flere sanseenheder og opleves af vores elever som mere levende og virkelig, hvilket ofte får dem til at deltage i kommunikationen med et større engagement. Der er mulighed for øget motivation, men ikke nødvendigvis øget læring.
Mange digitale læremidler forsøges netop nu solgt til landets skoler, som med tilskudsmidler i ryggen opfordres til at investere i nye digitale faglige onlineressourcer. Der skal rettes kritiske øjne på, om de forskellige forlags mere eller mindre lødige bud i virkeligheden skaber øget motivation OG faglig læring. Og et af måleparametrene kunne være den multimodale kommunikation. Tales der med mange udtryk, eller er det bare digitaliseret tekst? Bidrager layoutet til navigation og søgning efter viden? Fremmer de forskellige medieudtryk forståelsen? Supplerer tekst, billeder, lyd og animationer hinanden eller stjæler de opmærksomheden fra hinanden, så eleven i virkeligheden kun modtager brudstykker af et fagligt stofområde? Fremtræder stoffet meningsfuldt for den konsumerende elev?
Samme målestok må i sving overfor den producerende elev, som skal være i stand til at formidle sin faglige viden multimodalt og bevidst. Også her må vi vurdere om skærmfladens bevægelser, ’bimlen og bamlen’ er fordrende for kommunikationen. Om tekstmængden er passende. Om billeder og tekst optræder redundante. For det er ikke enhver PowerPoint, der er informativ, og det er ikke enhver stop-motion-film, der formidler sit stof godt…
Vi må lære eleverne at lave metarefleksioner i forhold til kommunikationen forud for de skoleopgaver, de udarbejder, og bevidstgøre dem om, at deres produktioner skal være rettet mod nogen og have et formål: Hvem taler du til? Hvad vil du fortælle? Hvorfor vælger du at kommunikere på denne måde, med dette sprog, med dette layout og ad denne kanal? Vi kan godt evaluere elevens færdige arbejde, men det er vigtigere, at bruge det afleverede produkt som springbræt for elevens forsvar af sit produkt: Jeg anvender denne baggrundsmusik for at forstærke… Jeg bruger farver lyserød, fordi den symboliserer… Jeg har valgt Karen Blixen, fordi hun… Jeg har lavet en PhotoStory, fordi jeg skal kommunikere med…
Ved at gøre arbejdet med ’multimodale tekster’ mere centralt for danskfaget, giver vi flere elever mulighed for at komme til orde og gør det nemmere for dem at arbejde med en læringsstil, der passer til dem. Vi kan levendegøre og aktualisere den litterære arv ved at lade eleverne arbejde med multimodal remediering af de klassiske tekster frem for traditionel skriftlig analyse. Vi kan undgå ukritisk anvendelse af web 2.0 trivialiteter som copy/paste af andres tekster, hvis eleven skal omsætte teksterne til andre medieudtryk, og gennem produktion af fx animationsfilm, tegneserier, collager eller lommefilm skal tage sin faglige viden, forståelse og analyse i anvendelse i nye synteser og vurderinger. Multimodal remediering kan således føre eleven et godt stykke op af trappen i Blooms taksonomi og være en løftestang for øget faglig forståelse og meningsfuldhed. Det er nødvendigt, at vi har det i mente, når vi diskuterer nyt fagsyn, nye eksamensformer, nye digitale læringsressourcer og læringsformer.