BLOG
Empty article - Subtitle
Prinsessen på ærten – filosofi som fag?
Når filosofi skal indføres i skolen, må man starte med at overveje på hvilken måde, det skal ske. I det følgende præsenteres en række argumenter for at etablere filosofi som et selvstændigt fag.
Som jeg har understreget flere gange, er det af ganske stor betydning for børn, at vi giver dem tid og rum til at filosofere. Den filosofiske undren knytter sig til børnenes forsøg på at begribe og forstå verden, og er som sådan af helt grundlæggende karakter. Den udspringer så at sige af det levede liv – af hverdagserfaringer og oplevelser.
Hvorfor indføre filosofi som et fag?
Hvis vi i skolen ønsker at understøtte børns naturlige evne til at undre sig og tænke filosofisk, er det oplagt at lege lidt med tanken om at indføre filosofi som et selvstændigt fag. Spørgsmålet er så, hvilke begrundelser der vil være for dette?
Først og fremmest vil det at sætte filosofi på skoleskemaet understrege vigtigheden af filosofi. Som selvstændigt fag hæves filosofi til at være mere end et universitetsfag på den ene side – og mere end spekulationer, skøre ideer og skæve tanker på den anden side. At etablere filosofi som skolefag skal netop begrundes i, at det har så stor betydning for børns og unges dannelse, og således også for skolens muligheder for at leve op til sit formål, at det netop må formaliseres og beskrives som et selvstændigt element i skolen.
I forlængelse af dette vil også lærerens uddannelse være et relevant felt at diskutere. For ligesom med skolens øvrige fag, vil filosofi som fag påkalde sig et fagligt niveau, der opnås gennem eksempelvis en linjefagsuddannelse. Dermed ikke sagt, at mange lærere ikke allerede filosoferer med deres elever, men forestiller man sig en linjefagsuddannelse i filosofi, opnår lærerne et langt større overblik over feltets retninger og muligheder, dvs. en helt særlig faglighed, som netop er filosofisk.
Endelig må det understreges, at filosofi som fag giver mulighed for, at eleverne kan fordybe sig i netop filosofien. Her risikerer filosofi ikke at blive gjort til redskab for et andet fag, men får lov at forblive sit eget fag, dvs. et indhold i sig selv.
Eventyr i danskundervisningen
For at understrege betydningen af sidstnævnte argument, dvs. at gøre filosofi til ”noget i sig selv”, vil jeg i det følgende komme med et eksempel fra praksis.
Når man eksempelvis i danskundervisningen arbejder med eventyrgenren, er det ofte med det formål at give eleverne viden om genren, at gøre dem fortrolige med eventyrernes særlige karakteristika gennem analysearbejde, eller måske forberede dem til at kunne producere deres egne eventyr.
Uanset hvilke mål, man arbejder med, vil der oftest være tale om, at eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder i en mere eller mindre traditionel forstand. Selve eventyrets stemning og især dets filosofiske tema, er enten ikke relevant, eller bliver kun inddraget som optakt til det egentlige danskfaglige arbejde.
Denne bundethed af (dansk)fagets mere eller mindre målbare krav, bliver ofte en hæmsko for den filosofiske undren og samtale.
Hvad er en rigtig prinsesse?
Forestil jer i stedet, at vi i ”filosofifaget” dykker ned i eventyret om ”Prinsessen på ærten”. Gennem filosofisk læsning, dvs. højtlæsning med fokus på eventyrets filosofiske tema og elevernes erfaringer med temaet fra deres eget liv, vil en række filosofiske tanker opstå.
Allerede eventyrets indledning giver anledning til filosofisk undren:
”Der var engang en prins; han ville have sig en prinsesse, men det skulle være en rigtig prinsesse.”
De filosofiske spørgsmål, der rejser sig, kunne være følgende:
- Hvorfor vil prinsen have en ”rigtig” prinsesse?
- Hvad vil det sige at være en ”rigtigt” prinsesse?
- Kan man også være en ”forkert” prinsesse?
- Kan man snakke om at være et ”rigtigt” menneske?
- Hvad definerer, om man er noget ”rigtigt”?
”Prinsessen på ærten” handler altså blandt andet om de filosofiske temaer ”identitet” og ”forståelse”. Og arbejdet med eventyret giver anledning til, at eleverne kan filosofere over både eventyrets fremstilling af verden og i forlængelse heraf deres egen forståelse af verden. Målet er ikke at nå frem til ét svar eller i traditionel forstand, at eleverne tilegner sig viden og færdigheder. Målet er derimod at åbne verden for eleverne og give dem et rum, hvori de i fællesskab kan undre sig og udvikle deres filosofiske tænkning om de temaer, som er grundlæggende menneskelige (og filosofiske).
Med andre ord reduceres den filosofiske samtale om eventyrets temaer ikke til blot at være middel for et andet – ofte beskrevet som vigtigere – fagligt indhold om eksempelvis komposition eller genre. Tværtimod er målet selve den filosofiske samtale i sig selv, og her må netop ”filosofifaget” siges at være det absolut bedst tænkelige sted for denne udfoldelse.
Se det er et rigtigt eventyr!
