Blog
Holbergskolen satte TRYK på Billedkunstens Dag
550 elever og deres lærere på Holbergskolen i Københavns Nord Vest markerede dagen med et MEGA Tryk på skolens facade.
I løbet af dagen kom der 6 hold a 4 klasser ned i skolens festsal i en lektion og skar, klippede og tegnede deres figur, som skulle bruges til det samlede tryk.
Inden eleverne mødte op til Billedkunstens dag, havde deres lærere introduceret dem til opgaven vha. en PP og video, som billedkunstlærerteamet havde sat sammen og udsendt til samtlige lærere på skolen.
Et hold på 14 elever fra 7.kl. var blevet særligt uddannet til at stå for selve trykningen, sammen med tre billedkunstlærere der var vikardækket hele dagen.
Hvert tryk blev bundet ind i bogbinderplast, så det kan tåle vind og vejr, den næste måneds tid, mens det hænger ude på skolens facade.
Det har været en fantastisk dag med fuld opbakning og hjælp fra kolleger, pedeller og ledelse. Alle elever på Holbergskolen fik sat deres aftryk på dagen. Selvom der var fire klasser på samme tid, var der kun en aktiv summen. På intet tidspunkt var det nødvendigt at bede om mere ro.
Hva` kan det ikke udvikle sig til næste år.