Blog
Husk Billedkunstens dag 2017 i din årsplan
Vær med til at give billedkunstens dag endnu mere gennemslagskraft i 2017. Dagen fejres altid onsdag i uge 11. I 2017 er datoen den 15. marts 2017.
På Billedkunstens dag 15. marts 2017 zoomer vi atter ind på billedkunstfaget i skolen og på andre undervisnings- og kulturinstitutioner.
Siden 2007 har Billedkunstens dag været en event, som Danmarks Billedkunstlærere har arbejdet for skulle blive en landsdækkende begivenhed ude på skolerne. Vi er godt på vej.
Lykke Andersen beskrev sidste år, i denne blog, baggrunden og visionerne for Billedkunstens dag. Det er glædeligt at se, at visionerne bærer frugt. Det ser ud til, at dagen kan blive en tilbagevende begivenhed rundt om i landet, når vi løfter i flok. I 2016 blev billedkunstens dag fejret af over 60 forskellige institutioner og aktørere, i mere end 40 byer landet over. Der var en mangfoldighed af aktiviteter, for anslået 8.000 børn og unge. Der blev trykt og runddelt 33.000 GoCards. (hvoraf 75% blev taget) og Inspirationskataloget blev udsendt på mail til 2.445 modtagere og blev downloadet 4.968 gange.
Mange tog opfordringen om at lægge billeder af deres aktiviteter på instagram med #billedkunstensdag og Facebooksiden Danmarks billedkunstlærere.
Næste år satser vi på at få endnu flere med. Du kan finde inspiration på danmarksbilledkunstlaere.dk, på Facebook og i Inspirationskataloget, som du finder på hjemmesiden.
Danmarks billedkunstlærere