Fryd, frækt og vildt

En konference for billedkunstlærere 12. og 13. april 2024 i Odense på Dalum Landbrugsskole

Offentliggjort Sidst opdateret

Igen inviterer Danmarks Billedkunstlærere til konference om billedkunstfaget i skolen. På årets konference FRYD, FRÆKT OG VILDT vil vi afprøve mulige tilgange til, hvordan vi kan vække elevernes lyst til mere vildskab og mindre pænhed. Med Playful Learning som igangsætter, fem workshops med forskellige spændende kunstnere og kollegial sparring sætter vi fokus på det frydefulde, det frække og det vilde i billedkunst. Som afslutning på konferencen har vi inviteret Rane Willerslev til at holde foredraget om "12-tals elever eller kreativitet".

Danmarks Billedkunstlærere

Danmarks Billedkunstlærere er en landsdækkende forening, som arbejder på frivillig basis. Foreningen består af en landsstyrelse og 9 regionale kredse med hver sin kredsbestyrelse. Foreningens formål er at fremme forståelsen for værdien af børns æstetiske og billedsproglige udtryk, at fremme forståelsen for faget billedkunsts betydning i og uden for folkeskolen, at arbejde for, at faget indtager en væsentlig stilling i uddannelsessystemet samt at arbejde for, at faget udvikles at formidle fagets indhold til foreningens medlemmer og bredere kredse.

På konferencen får du ideer til at inspirere og udfordre dine elevers kreative potentialer. 

Kort sagt, det bliver frækt, det bliver vildt og ikke mindst en fryd at møde andre billedkunstlærere. Tøv ikke med at tilmelde dig. 

Vi glæder os til at se dig. 

Tilmeldingsfrist fredag 15.marts 2024

Tilmeld dig konferencen - Danmarks Billedkunstlærere (danmarksbilledkunstlaerere.dk)