Blog
Nyt inspirationskatalog til Billedkunstens dag 15. marts 2017
BILLEDKUNSTENS DAG er den 15. marts 2017. Nyt inspirationskatalog til Billedkunstens dag er på gaden nu. Danmarks Billedkunstlærere og Kompetencecentret for børn, unge og billedkunst har igen i år lavet et inspirationskatalog, som kan give nogle gode idéer til, hvad I kan lave hos jer på BILLEDKUNSTENS DAG.
BILLEDKUNSTENS DAG er en tilbagevendende landsdækkende begivenhed. På dagen sætter vi spot på billedkunst til børn og unge og viser mangfoldigheden i billedkunstundervisningen. Vores mål er at skabe opmærksomhed og synlighed om billedkunstområdet for børn og unge.
Vi vil gerne invitere alle jer, der beskæftiger sig med eller underviser i billedkunst for børn og unge til at markere BILLEDKUNSTENS DAG. Vi har udarbejdet et inspirationskatalog, der giver nogle idéer til, hvad I kan lave på dagen.
Vi håber, at I vil være med til at gøre BILLEDKUNSTENS DAG til en spændende og begivenhedsrig dag fyldt med billedkunstoplevelser for børn og unge.
Del jeres oplevelser på instagram og facebook mærket #billedkunstensdag.Vi glæder os til at se, hvad I har fundet på.