BLOG
Empty article - Subtitle
Sundhed ind i naturfagene og naturfagene ind i sundhed?
Kan den naturvidenskabelige fagrække bidrage til yderligere forståelse og nye perspektiver på elevernes sundhedsbevidsthed?
Refleksioner over to nationale videnscentres samarbejde med 7 skoler om at sætte fokus på faghæfte 21 for Sundheds- seksualundervisning og familiekundskab i en naturvidenskabelig kontekst. Projektet ønskede at fremme sundhedsbevidstheden hos børn og unge. Bl.a. ved at arbejde projektorienteret med sundhed – f.eks. i projektopgaven eller i tværfaglige forløb.
De foreløbige overvejelser fra KOSMOS (Det nationale videncenter for Kost, Motion og Sundhed) og NTS-centeret (Det nationale videncenter for natur, teknik og sundhed) er, at forberedelse af tværfagligt samarbejde med en stærk naturfaglig dimension kræver tilstrækkelige naturfaglige ressourcer bl.a. i forhold til lærersammensætningen. Ikke-naturfaglige liniefagslærere enten kan eller vil ikke som udgangspunkt deltage i den faglige vejledning eller i vurdering af opgaverne.
En måde at sikre tilstrækkelige naturfaglige ressourcer kan være ved at gennemføre projektugen som en fælles uge i flere klasser på en årgang. En anden måde at fremme en stærkere deltagelse fra ikke-naturfaglige lærere er gennem fælles forberedelse af værksteder og ved at sikre, at ikke-naturfaglige lærere ved, at der altid er faglig hjælp at hente.
Men ikke-naturfaglige liniefagslærere kan med fordel inddrages til at bidrage til projektugen, ved at indtænke projekttekniske kompetencer i fagenes årsplaner – f.eks. interviewteknik eller måden at skrive en kampagnefolder i Dansk eller databehandling og formidling i Matematik.
Overvejende har det været biologi og fysik/kemi, der har drevet den naturfaglige dimension af projektugen. Desværre oplevede vi ikke, at geografi, idræt eller hjemkundskab var særligt repræsenteret i projektugerne.
Der er ingen tvivl om, at de involverede skoler har haft stor glæde af at deltage i projektet. Flere af de involverede lærere siger, at de vil gennemføre lignende forløb igen på et senere tidspunkt.
Tre eksempler:
Lotte Vett fra Nymarkskolen i Svendborg, der har skrevet to blogindlæg på ntsnet.dk, skriver bl.a. at et sundhedsperspektiv kan være med til at rammesætte hendes undervisning, sådan at eleverne oplever større relevans i forhold til deres eget liv og kan blive styrket som handlekompetente borgere. Nymarkskolen arbejder allerede med sundhed bl.a. i et kantineprojekt, som også kobles til den naturfaglige undervisning, og hun vil derfor arbejde for, at en projektuge om sundhed bliver en fast del af naturfagsundervisningen i 8. Klasse.
Anni Sørensen og Deia Vejby fra Ingrid Jespersens skole, som stod for workshoppen på NTS-centerets årskonference 2012, er blevet så begejstret for at bruge sundhed som læringsplatform, at de vil gennemføre lignende kortere forløb i 7. klasse. De håber, at succesen med projektopgave i sundhed og naturfag vil gøre det lettere for elever fremover at skrive projektopgave i naturfag.
Med Faghæfte 21 i hånden oplevede de involverede lærer på Taulov Skole at der pludselig var opbakning fra de andre faglærere til at de naturfaglige lærere gennemføre en projektuge. De mener selv, det var fordi, der så var nogen, der tog ansvar for, at der blev undervist i Faghæfte 21.
Hvad så nu?
Med disse praksiserfaringer fra udviklingsarbejdet er det interessant at spørge på bloggen her; hvordan formidles de gode eksempler bedst således, at praksis får kendskab til dem og vi får bragt sundhed ind i naturfagene og naturfagene ind i sundhed?
Giv dit besyv med her på siden…eller kontakt Pia Paustian, ppau@ucsyd.dk
