Legende Læring: En Ny Vej til Fællesskabsopbygning i Skolen

Hej med jer

Jeg starter i dag med første del i en serie af indlæg. Jeg bruger spil og leg som virkemiddel, som har vist sig at være meget effektivt i elevernes læringsrum.

Psykologen Anders Ericsson undersøgte, hvor lang tid en person skulle bruge, med fokus på træning på noget, for at blive ”verdensklasse”. Efter brugen af det i bogen ”Outliers: The story of success” gjorde Malcolm Gladwell det mere kendt i verdenen som 10.000 timers reglen.

Jeg har tit brugt den regel i arbejdet med mine elever, med udgangspunkt i leg og spil. Det er her, hvor man uanset størrelse, alder og udgangspunkt er kreativ, målrettet og møder andre. Hvis man fra 1-års alderen bruger tre timer i døgnet på at lege, hvilket nok tit er i underkanten, så vil man allerede have over 5000 timers erfaring i dette. Hvorfor så ikke bruge undervisningen til at fokusere på de mekanikker der bruges i netop dette?

Jamen Henrik alt dette lyder jo fint, og flot men hvordan bruger man det i undervisningen?

Min generelle planlægning er typisk:

1. Jeg holder en rød tråd i hvorfor det er vigtigt hvad vi laver. Nogle gange er det vha. en lille fortælling og andre gange med eksempler fra børnenes hverdag. Dette for at give et fælles mål og et fokus, ligesom starten af en hvilken som helst leg eller spil som der starter op.

2. Jeg laver en hurtig opstart, som eleverne også gør i pauserne, jeg italesætter det at være hinandens ansvarsmakker og hvordan man hjælper hinanden med at overholde reglerne, og sørger for at dagen byder på forskellige udfordringer. Dette er for at give dynamik og fællesskab.

3. Tit har jeg et lille spil eller et par lege med som passer til det faglige arbejde. Dette er med for at give nysgerrighed og lysten til at undersøge noget.

4. Med disse fokuser sætter jeg rammerne for, at individet og fællesskabet kan lykkedes i undervisningen.

Citat fra elev i klassen ”Det er som om at pauserne er lettere, når vi også er sammen og leger sammen i timerne”

Min typiske opbygning af undervisningen:

1. Informationen. Hvad ved vi om det vi skal i gang med?

2. Undersøgelse. Hvad sker der hvis… hvad nu hvis… hvorfor er dette vigtigt…

3. Fordybelse. Fokus på enkelte områder og gentagelser.

4. Evaluering. Hvordan gik det?

5. Perspektivering. Hvordan kan man bruge dette fremadrettet?

Mit første eksempel kommer fra 5. klasse, hvor vi for tiden er i gang med at få styrket multiplikation strategier hos mine elever. Min undervisning er derfor delt op som følgende:

1. Hvad ved vi i forvejen? I starten af et forløb vil dette punkt fylde meget med stikord på tavlen og lege, men som dagene går i forløbet laver vi blot legen. Den hedder ”turbotabeller”.

Legens opbygning:

Formål: At træne forståelsen af ”at tælle hurtigt” vha. multiplikation, og kunne af de små tabeller. Udover dette giver eleverne en hurtig opstart, og et fælles fokus på at klassen skal prøve at blive bedre til tabeller.

- Når eleverne kommer ind i klassen, skal de stille sig i en rundkreds, hvor alle kan se hinanden. Eleven må gerne følge med i kladdehæftets bagside hvis tabellerne ikke sidder fast endnu.

- Læreren starter et tilfældigt sted i cirklen og beder den givne elev start.

- Eleven siger det første tal i 1-tabellen, og turen går videre til den næste i rækken der følges med uret retning. Den næste elev siger derefter det næste tal. Sådan foregår det indtil det tiende tal i 1-tabellen nævnes og derefter fortsætter den næste med det første tal i 2-tabellen. Sådan fortsætter det indtil klassen er nået til det tiende tal i 10-tabellen.

- Når 100 er sagt stopper tiden og klassens tid i ”turbotabeller” skrives ned på tavlen. MIS 😊

- Næste gang der er undervisning har klassen nu et fælles mål, om at slå den tidligere tid, dvs. som fællesskab at forbedre sig.

Med tiden vil denne leg blive vane, og eleverne vil selv kunne gøre sig klar til undervisningen. Den er en god måde at starte undervisningen op på i matematik.

2. Undersøgelse: Hvor mange ting er der i jeres penalhus?

Spørgsmålet virker måske mærkeligt, men efter legen ”turbotabeller” er det vigtigt at få sat eleverne ned, og skabt et undersøgende fokus på det faglige fokusområde. Fokus i denne 5. klasse er multiplikation med større værdier.

Eleverne byder først ind med tilfældige bud, og efterfølgende begynder jeg at snakke med klassen om mulige måder at gribe undersøgelsen an på. Heri kunne vi snakke om et par udvalgte strategier, som kunne gøre det nemmere for eleverne at regne større mængder ud.

Når opgaven er lykkedes sæt legen i gang. Hvem kan bruge denne viden til at regne andre mængder ud omkring jer? Hvem kan finde og udregne det der er mest af? Dette er tit et hit.

3. Fordybelsen:

Så hvordan kan vi øve disse strategier så vi husker dem bedre? Vi leger dem ind. Dette gøres på forskellige måder afhængig af hvornår vi er i forløbet.

- Hvis vi lige er startet, er terningespil tit det nemmeste valg for mig.

- Når eleverne har en generel forståelse, bruger jeg af og til at spille ”gange grand prix” eller ”pingvin kanon ræs” inde fra legdigklog.dk. Det er spil eleverne kan spille hver for sig og sammen.

- Ellers sørger jeg også for at man med kort kan spille ”gange krig”. Det er de samme regler som kortspillet krig men nu vender hver til kort af gangen hvor værdierne skal ganges.

4. Evaluering: 

Denne del sker i de sidste fem minutter af undervisningen, så eleverne også får tid til at tage tingene frem til den næste faglærers undervisning. Herefter kommer spørgsmålene fra mig: Hvad har vi fået med fra i dag? Har vi besluttet os for en strategi? Hvad synes i/klassen evt. er letest? Er der nogle spil vi skal tage med os til resten af forløbet? 

5. Perspektivering: Hvordan sørger vi for at vi kan bruge strategierne næste gang? 

Et par få forslag kan komme og så endes undervisningen.

Fordele og ulemper med denne tilgang

Fokus på at tilvænningen til at være undersøgende kan tage tid, men bestemt er det værd.

Ulempen: Det hårde arbejde lægger altid i starten, omkring at skabe tråden mellem elevernes legeunivers i pauserne og arbejdet der laves i timerne.

Fordelen: Processen starter som en ydre motivation men udvikler sig til at blive en indre motivation fordi eleverne begynder at kunne koble delene fra legen til deres arbejde.

Alt dette når jeg i varieret grad på 1 – 2 lektioner, og eleverne føler at tiden flyver afsted. Det er lege og øvelser som virker bredt, og på tværs af alle faglige lag i klassen.

Indlæggene her er ment som deling af min måde at gribe mine elever, om det enten er didaktisk, pædagogisk eller psykologisk fokus og det er noget der fungerer 100 % for mig. Jeg bruger det, fordi jeg endnu ikke har oplevet en mere effektiv måde at få elever og børns fokus på, hvordan de gør deres bedste og derved udvikler sig optimalt i deres tilværelse. Det er ment som en direkte sparring med læseren, som nok er lærer eller forældre i dette forum. Hvordan man netop kan bruge leg og kombinere det med læring. 

Hvis man har kommentarer, undringer eller spørgsmål til det skriver man bare, det er nemlig efter min mening i sparringen at man udvikler sig mest.

Dette indlæg blev vist lidt af en omgang 😊 men jeg tænkte jeg ville begrundet i den første del, så jeg kunne henvise til det i de kommende. De kommende indlæg vil indeholde flere eksempler fra mit idrætslige og matematiske arbejde med eleverne. Hvis man vil vide mere, kan man bare skrive på Henriktho86@hotmail.com , eller skrive PB på facebook eller på ”spilbaseretlærer” på instagram.