Den fremtidige læring - med eleven i hovedrollen

Sikke et år det sidste skoleår var. Et par nedlukninger, en masse online undervisning og flere elever der akut havde brug for støtte og motivation. Nu er vi tilbage igen 100 %, og med det skal eleverne opleve indlæring så godt som muligt. Her er hvad jeg har succes med.

Min opbygning

Jeg foretrækker at have en storyline, der på ugentlig basis tager eleverne med på en rejse. Rejsen handler udelukkende om, at man får lavet øvelser sammen. Dette kan tolkes som en form for teambuilding. Dette betyder man både skal snakke sammen om løsninger, men også prøve at udføre dem i praksis. Dette tager ikke mere end 20 min.

Mere grundlæggende i min undervisning, begynder jeg med en fast struktur i opstarten af min undervisning. Hos mine mindre elever bruger vi et par minutter på at lave en tabeløvelse, og derefter lidt tid på en ”Hint” inspireret leg, hvor de skal få mig (underviseren) til at gætte nogle af de fagbegreber vi har arbejdet med. Alle fagbegreberne hænger fast på bagvæggen i klasselokalet.

Når opstarten er udført, sørger vi i undervisningen for, at bruge klassens Fælles Sprog og Fokus. Fra starten af skolegangen har vi snakket om hvad klassens fællessprog skal være. Her snakkes meget om, hvordan man på den bedste måde får afkodet, ageret i, og forstået de problemstillinger man møder først og fremmest i matematik, men også i alle andre aspekter. Her snakkes der om hvordan udfordringer er noget man skal se som en udvikling, og at vi alle har brug for forskellige udfordringer.

Da opstarten af undervisningen er klaret, kan vi gå i gang med den nysgerrige og undersøgende tilgang. Det er her vi kan lave udfordringer, værksteder, løse gåder, prøve af og fejle med cases der vedrører periodens faglige fokus. Arbejdet og især legen med mulige kreative løsninger er altså i højsæde.

Til sidst skal der laves evaluering og klargøring, til den næste underviser der kommer ind. Dette er for at give eleverne en forståelse af, hvad vi har lavet/opnået/udrettet. De vil samtidig også med tiden kunne mærke et flow i undervisningen, og føle de har overskud og gåpåmod uanset faglige standpunkt.

Min Storyline

Da eleverne startede deres skolegang (0. klasse) vidste jeg, hvis elevernes opmærksomhed og nysgerrighed skulle kunne indfanges vedvarende, at jeg skulle lave en rollespilshistorie med en masse muligheder, med en masse variabler der kunne justeres på. Derfor faldt mit temavalg til rollespilshistorien på Pokemon verdenen. Historien der nu er ved at blive afsluttet i tredje klasse, har varet i tre år, og har indtil videre fået eleverne som gruppe, engageret i at træffe flere matematiske beslutninger såsom handel, chance, kombinationer, former og figurer, vinkler og titalssystemet i rejsen, der er nødvendige for at komme videre. Her i midten af 3. klasse overgår rollespilshistorien til et mere verdensnært fokus (civilization), hvor eleverne skal være med til at lave deres egen civilisation. Overgangen imellem disse to spilformater er min måde at symbolisere deres overgang fra indskoling til mellemtrinnet. Jeg forventer at denne del af rollespilshistorien varer til og med 6. klasse.

Min faste opstart af undervisningen

De små elever (3. klasse) har vænnet sig til, at vi øver tabellerne som det første. Denne leg kalder vi turbotabeller. Det går kort sagt ud på at stille klassen i en rundkreds, og vælge en elev der skal starte legen. Eleven siger det første tal i et tabellen, og den næste siger det andet tal. Sådan fortsætter det, indtil det tiende tal er nået og så fortsætter den efterfølgende elev med det første i to tabellen. Jeg er tidstager og starter tiden, når den første elev siger det første tal. Jeg stopper først tiden, når det tiende tal i 10 tabellen bliver sagt.

Da jeg introducerede legen, lagde jeg stor vægt på, hvorfor det var vigtigt at få trænet tabellerne, og samtidig vigtigheden af at være aktivt lyttende omkring hvad de andre siger. Da dette var gjort, gjorde jeg legen til en sund konkurrence. Dvs. at hver gang handlede om at slå klassens tidligere rekord. Det har derfor aldrig været imod hinanden internt, men som hold man dyster. På denne måde vil hver dag starte med et fælles mål og projekt. At gøre det bedre end sidst.

Derefter skal der trænes mundtlighed. Efter hvert gennemgået emne, sætter jeg sedler op med farvet karton på vores bagvæg, med de tillærte fagbegreber. De danner efterhånden en flot farvet væg vi kalder begrebsvæggen. Jeg tager hver dag 7-10 kort ned fra væggen som jeg vender væk fra mig selv, så kun eleverne kan se hvad der står på dem. Så tager vi os et spil hint med fagbegreberne. I starten var der ikke mange der bød ind med ledetråde, men nu er det muligt at få input omkring fagbegreber fra stort set alle.

Vores fælles sprog og fokus

Når vi kommer i gang med undervisningen, er måden vi gør det på essentiel for at få succes. Derfor er der begreber, som jeg har sørget for er fast indgroet i deres forståelse af et læringsrum.

Sammenhold: Vi er her sammen for at lære hvordan vi lærer nye ting. Derfor er vi her alle af den samme grund. Vi er på samme hold selvom vi er forskellige. Vi skal derfor hjælpe hinanden til at opnå netop det.

Ansvarsmakkere: For at kunne hjælpe hinanden, er det bedst at kunne kommunikere med hinanden. Derfor har alle ansvarsmakkere. Det er dem der sidder omkring en, og dem som man både kan spørge om hjælp hvis underviseren er i gang med at hjælpe andre, men samtidig også dem der gerne må bede en om at være stille hvis man kommer til at snakke eller mister koncentrationen.

Alle er forskellige og derfor ens: Det forstås sådan at alle kan forskellige ting, har forskellige evner og derved også forskellige fordele og ulemper. Men trods det ved alle, at vi er her for at få indlæring. Derfor er det ligegyldigt at sammenligne sig med hinanden, da alle har forskellige forudsætninger.

Svært er godt og let er kedeligt: Fordi alle gerne søger læring, så vil alle gerne udfordres. Her er det min fornemmeste opgave som underviser at give eleverne udfordringer som udfordrer dem i alle måder af forståelsen. Derfor får eleverne sjældent mange forskellige udfordringer, men typisk få der kan løses på forskellige måder. ”Hellere arbejde med en opgave på fem måder, en fem opgaver på en måde” Citat George Polya

Hertil kommer sætningen ”hvis det er let skal man sørge for at udfordre sig selv”. Dette mantra har eleverne haft meget gavn af samt udtrykket ”det kan jeg ikke endnu”

Tilsammen giver det et stærkt mentalt fundament, som kan gavne en gruppe til vedvarende motivation i et læringsrum.

Den nysgerrige og undersøgende tilgang

Når fundamentet er lagt, handler det om at få skabt flere åbne opgaver i sine undervisningsforløb. Derfor handler det om at skabe en undring. I stedet for at skabe lukkede opgaver med en enkelt eller få løsningsmuligheder, som skal repeteres de obligatoriske hundrede gange for at sidde på rygraden, er det min erfaring at dem jeg underviser får flere af deres kompetencer i brug hvis de undersøger noget omkring det givne faglige fokusområde. Med undersøgelse kommer personlig forståelse lettere, modtageren finder den bedste løsning man kan bruge, og samtidig opleves andres erfaringer og ideer. Når kommunikationen omkring udfordringerne bruges med ansvarsmakkerne og det faglige sprog forsøges brugt føler modtageren at det er på hans eller hendes principper og er derfor mere målrettet.

Når det undersøgende arbejde er sat i bero, så spiller og leger vi det lærte ind fælles. På denne måde bliver individet mindet om fællesskabet vi har skabt omkring læring.

Evaluering og klargøring

Efter dette skal der være et lille rum til refleksion. Man skal kunne stoppe op, og snakke om hvad der er lært i dag. Dette gøres typisk når der er fem minutter tilbage, og når dette er gjort, er det vigtigt at gøre klar til den næste underviser, som derved også kan få en flyvende start på sin planlagte indlæring.

Min konklusion

Hvis du får skabt en historie som dine elever føler et tilhørsforhold til, har gjort en god indsats omkring klassens fælles sprog, og samtidig får bygget en struktur som muliggør undersøgelse, leg og refleksion så vil du med stor sandsynlighed have elever som i lang tid fremadrettet vil have vedvarende motivation, nysgerrighed og et legende sind omkring udfordringer. Derved skaber du ikke kun basen for utallige individuelle og fælles succesoplevelser, men også fremtidens individer der ikke kun har en god forståelse af læring, men samtidig også ved hvad de skal gøre med det de ikke ved.

Og det er fremtidens læring…

Hvis du har brug for inspiration til selv at lave noget lignende, eller høre mere om hvad jeg gør, er jeg at træffe på Henriktho86@hotmail.com, på Instagram som ”spilbaseretlaerer”, og kan ellers nås på Facebook som Henrik Thomassen.

Vi skrives ved

Henrik