Praktikeren

Blog

Få fagligheden ind i gaming

I den store teknologiske verden er der mange elever der bruger meget tid foran an skærm. Derfor kan læringen fremmes hvis man tilpasser den til spillet.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nu er det efterhånden ved at være lang tid siden at jeg har skrevet herinde, og hold da op hvor går tiden stærkt. Normalt har jeg som regel færdiggjort et projekt jeg gerne vil dele med jer. I dette skoleår har mit fokus ikke ligget på færdiggjorte brætspil eller lignende, men mere forløb der har omhandlet et fokus på samarbejde, og som tit har taget udgangspunkt i gaming verdenen. 

Hvorfor lige gaming?

Forenings livet indenfor Esport er steget med omkring 2000 % i løbet af det sidste år, og virker til at være i en rivende udvikling hos de unge.

Jeg har selv en klasse på mellemtrinnet, der mildest talt er glade for at spille spil. Derfor var det kun nærliggende at prøve at ramme den fælles ramme for dem.

Jeg har i deres tilfælde fundet ud af følgende: 

Praktikeren

Underviser i matematik, teknologisk forståelse idræt og spiludvikling. Specialiseret i læringsprocesser og motivation og brænder for udvikling af spilbaseret læring af gamification omkring indlæring. Stifter af læringssitet legdigklog.dk

1. De kan lide stemningen omkring deres spil

2. De vil gerne forbedre deres eget niveau. 

3. De vil gerne kunne slå andre i det samme spil. 

Matematikken i spillene

Efter at have set hvad de spillede, tog det mig ikke lang tid at komme på ideer der omhandlede selve spillet. Jeg gav derved eleverne redskaberne til at regne ud, hvordan man kunne regne sig frem til metoder, der kunne hjælpe deres niveau indenfor det givne spil.

Særligt har jeg for tiden et projekt kørende, med en elev der gerne vil lærer at slå sin bror i Fifa. Denne elev har ikke de store erfaringer inden for statistisk arbejde, og kunne godt bruge noget hjælp i brugen af og opsætningen af regneark. Han har derfor fået som hjemmeopgave at fører statistik på sine spil derhjemme. Her skal han finde mønstrer i sine afslutnings, afleverings, og boldbesiddelses procenter og derfra skal han begynde at finde sine svagheder i spillet. Billederne er vedhæftet dette opslag.

Pludselig virkede han mildest talt begejstret for at arbejde med emnet. Projektet med ham er noget der kører løbende, men er en del noget større for mig.

En del af noget større

Jeg er begyndt at sammensætte flere undervisningsforløb, der omhandler spil. Jeg kan mærke at man rammer bredt i klasserne, og at den faglige nysgerrighed bliver endnu større. Det behøver ikke altid at betyde at man selv skal spille spillene, men bare at man forstår rammerne i spillet. 

Man kommer derfor ikke til at spille spillene i klasserne, men derimod giver man dem fagligheden ind i deres spil.

Samtidig med dette har jeg også fået bevilget et grundlæggende kursus i Esport coaching, så jeg kan tage min "gamification undervisning" til et nyt niveau. 

Hvis i vil have inspiration til lignende hos jer selv kan i skrive til mig på Henriktho86@hotmail.com

Vi skrives..

Henrik