BLOG

Empty article - Subtitle

Antallet af familiebrud boomer efter sommerferien

Når skolen i august begynder igen, er der flere delebørn i klasserne. Hvordan passer forældrene på sig selv og børnene?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er et vigtigt spørgsmål!

Mange er optagede af, hvordan vi bedst muligt passer på børnene i forbindelse med forældres særligt problemfyldte brud. Senest har regeringen præsenteret et udspil til et nyt skilsmissesystem, hvor barnet er i fokus. Det er der også brug for.

Men hvor ville det være rart, hvis færre forældre og børn nåede derud, hvor det er juraen, som skal løse en konflikt, som er endt i en fastlåst situation.

Hvordan man undgår at nå dertil, er noget af det, som har optaget mig. Til inspiration indsætter jeg for den særligt interesserede læser uddrag fra min bog "Det næstbedste - når far og mor ikke bor sammen".

Og som jeg tidligere har skrevet om; så kan lærerne spille en stor rolle i at hjælpe børn og forældre på vej i en svær tid. Bl.a. ved at gøre forældrene opmærksomme, når deres indbyrdes uoverensstemmelser skader børnene.

For et par år siden hørte jeg en af landets førende familieadvokater sige, at der i virkeligheden er mere brug for, at forældrene køber rundstykker og sætter sig og får en god snak med en familierådgiver - frem for at advokaten sættes på sagen.

Tankevækkende udsagn fra en advokat på åben skærm! Og jeg er helt enig!