Om videnskabeligheden og dens fremme

”En for det tænkende Menneske saare værdig Syssel er det, med opmærksomt Øie at betragte Videnskabelighedens Stilling i hans Tidsalder. Seer han den blomstrende stræbe med sin mangfoldige Krone mod Himlen; seer han Menneskene trindt om dens Rod indsuge Safterne, der ved Kredsløb i Skabningens store Legeme ene kan vise dette som besiælet, og give Livet Betydning; da har han fundet Glædens rene Kilde, hvis klare Vande vise ham, ved stadig Rinden, Veien ind i de tilstundende Aldere, hvor en tifold skiønnere Tilværelse aabner sig for hans Blik.

Seer han den derimod som en visnende Plante, hvis splittede Stængler ligesom trygle et uselt Livsskin af de kneisende Stammer, der ranede dens Safter; da kan han vel, nedbøiet af Kummer, øiebliklig tabe Modet, men aldrig vil han dog fristes til at ligne Leiesvendene, der kun forhale Plantens Død, ved at lade den døe daglig.” (Grundtvig 1807)

Sådan skrev N.F.S. Grundtvig om videnskabeligheden og dens fremme i 1807. Hvordan går det egentlig med den pædagogiske videnskab og forskning i vor tid? Tja, det er nok en kompleks diskussion, der må tages i nogle brudstykker. Meget går jo fint, men der er bestemt også vanskeligheder hist og her. På det seneste har der været en spændende debat om sidstnævnte, og på denne plads vil jeg sådan lidt opsummerende henlede opmærksomheden på nogle toneangivende bidrag. En del indlæg tager udgangspunkt i sagen om UCSJ´s afvisning af min Grundtvig-forskning, men som tidligere nævnt er dette kun interessant i det omfang, sagen diskuteres principielt (jeg lider ingen personlig nød). Andre indlæg i nedenstående fremstilling er derfor også mere generelle.

Som fastere læsere vil vide, har ledelsen på University College Sjælland besluttet, hvad de største udfordringer for lærerprofessionen er, nemlig:

1. Fagdidaktik og faglige fællesskaber

2. Læringsfællesskaber og uddannelsesmobilitet

3. Digitale læringsmiljøer og didaktisk design

Uddannelseschef Stina Møllenbach forsvarede derfor institutionens afvisning af min Grundtvig-forskning med udgangspunkt heri: ”Det er de områder, vi prioriterer vores relativt få forskningsmidler til. Vi vil gerne tage den her opgave på os, og vi kan se, at vi har praksisfeltet med, og den viden, som vi generere være til gavn for praksis". Camilla Wang, der er rektor på UCSJ, og Sami Stephan Boutaiba, der er direktør for pædagogik og ledelse samme sted har i Kristeligt Dagblad skrevet noget tilsvarende – igen med en betoning af, at UC´erne skal lave noget, der "gavner" grundskolen. Men kan man helt præcist vide, hvad der er til ”gavn”? Sjovt nok deltog Camilla Wang i en dannelseskonference i efteråret 2016, hvor hun sagde, at UC`erne (der i loven betegnes som professionshøjskoler) bør være mere højskoler end tilfældet aktuelt er. Det havde – og har – hun efter min mening ganske ret i, men man må så også sige, at der er et stykke vej hertil. Disse lidt mystiske og vanskeligt forståelige udmeldinger har undret mange med indsigt i området. Eksempelvis ved alle, at "praksisrettethed" bestemt ikke er et entydigt begreb, og de fleste er også godt klar over, at UC´erne rent faktisk også modtager midler til det, der i daglig tale kaldes grundforskning.

Interessant er fx også et indlæg fra lærer Mette Frederiksen, der i dag nyder anerkendelse som en af lærerfagets markante faglige profiler. Hun skriver i et debatindlæg med overskriften ”Dannelsesteori er og bør være praksisrelevant” på folkeskolen.dk: ”At håndtere forholdet mellem (dannelses)teori og praksis er ingen nem opgave. Det er langt nemmere at tilegne sig en bestemt, velbeskrevet undervisningsmetode eller at følge en didaktisk ”manual” for fx målstyret undervisning. Er man i forskningen således på udkig efter de største udfordringer, lærerprofessionen kunne stå overfor, må man nødvendigvis stoppe op ved skolens dannelsesopgave. Den lader sig ikke instrumentalisere eller omskrive til nemme forskrifter, som alle lærere alle steder kan følge. Den kræver, at den enkelte lærer er didaktisk reflekterende og kritisk.” En af landets ypperste lærere efterspørger altså her forskning i dannelse og pædagogisk teori. Jeg bruger rigtig meget tid rundt omkring i landets lærerkredse, og min fornemmelse er, at Mette Frederiksen taler for rigtig mange (hvis ikke alle).

En central pointe hos Mette Frederiksen er desuden følgende: ”Lærerprofessionen ville være rigtig godt tjent med forskning, der kvalificerer lærerens vanskelige opgave med at fortolke dannelsesteorier og omsætte dem til konkret praksis. En sådan forskning kunne i den grad kvalificere praksis og bidrage til opfyldelse af skolens dannelsesformål.”

Filosof Thomas Aastrup Rømer har forskellige steder beskæftiget sig med det samme, og i Kristeligt Dagblad skrev han 2. februar 2017: ”Den brede grundtvigske tradition er stærkt truet på landets professionshøjskoler/UC’er. 36 undervisere i læreruddannelsens centrale dannelsesfag, KLM, har offentliggjort to store kronikker om sagen, hvor de beskriver, hvordan centrale forskere og professionshøjskoler med stor systematik siden 2012 har ødelagt fagets udviklingsmuligheder (4/12-2014 og 10/1-17). Der er med andre ord et element af teknokratisk vildskab i UC’ernes ageren.

Her er endnu et aktuelt eksempel: Normalt er det sådan, at hvis en UC-lektor får et ph.d.-stipendiat, så tilbydes han en samarbejdsaftale med sit UC. Det er der god fornuft i for alle parter. Brian Degn Mårtensson fra UC Sjælland, som er en fremtrædende kritiker af læringsrevolutionen, har fået et ph.d.-stipendium, hvor han skal forske i Grundtvigs pædagogik og skolesyn. Med andre ord: Kernestof til udvikling af KLM og skolens formål.

Men nu kan Mårtensson pludselig ikke få den samarbejdsaftale, som det ellers har været kutyme. Hvad er begrundelsen? Den er, at stipendiatet ikke lever op til UC-sjællands forskningsprioriteringer og strategi. Konsekvensen er en de facto-afskedigelse.”

Hjemmesiden videnskab.dk bragte den 7. februar 2017 et interview med uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (der altså har ansvaret for UC-området!). Han maner til generel omtanke i forhold til statslige forskningsinstitutioner: “ Vi har gjort meget ud af i de senere par år, at forskningen skulle tjene et egentligt formål, den skulle kaste noget af sig. Men jeg er skeptisk over for statslig dikteret forskning. Jeg er meget optaget af den frie tanke”.

I interviewet gør Søren Pind det helt klart, at trenden i retning af mere og mere snævre strategier må bremses: ”Penicillin er et glimrende eksempel på en opdagelse, der blev gjort ved en tilfældighed. Man kan også sætte spørgsmålstegn ved, om forskning med ét mål overhovedet er forskning?”. Altså skal man i dag være mere eller mindre tonedøv for at legitimere ensporede forskningsstrategier under henvisning til ministerielle krav.

MF, sociolog og forfatter Henrik Dahl skrev den 6. februar 2017 et indlæg i Berlingske Tidende, hvor han bemærker, at god undervisning kun kan beskrives rigtigt med gamle ord:

”Den dygtige underviser har autoritet og høje ambitioner. Den dygtige underviser kan sagtens være morsom, men er aldrig useriøs: Det er alvor at gå i skole, og det lægger hun eller han ikke skjul på. Det korte af det lange er, at den dygtige underviser skaber en aura omkring sig. Og at denne aura nærmest er en slags magi, der får lysten til at gøre sig umage og blive klogere til at vokse frem i hver enkelt elev.

Men hvordan kan det være, at de gammeldags ord på den måde trænger sig på?

Jeg tror, det hænger sammen med, at skoler er ældgamle institutioner. I oldtiden havde man dem i både Athen og Rom. Og helt fra middelalderen har man haft skoler i Danmark – hvoraf nogle stykker ligefrem består i dag. Bortset fra kirken og kongehuset, er der næppe nogen samfundsinstitutioner, der i alder kan måle sig med skolerne.

Den visdom, som institutionerne rummer, kan selv de kedeligste powerpoint-udtryk og handleplaner ikke holde nede. Og når det kommer til stykket, er det nok selve institutionens tusindårige ånd, der kommer til live og besjæler den dygtige underviser.”

Så vidt den hjemlige debat. Ser man lidt ud i verden, findes der masser af god forskning i dannelse og egentlig pædagogik – og her anses det ofte for helt afgørende for praksis. Kina, som vi jo ellers var så PISA-bange for i nullerne, er blot et blandt mange lande, der oplever en øget interesse for tænkere som Grundtvig, og fx i Norge er Oslo Universitet begyndt at prioritere dannelsesteori højt: ” Innenfor dette forskningsfeltet studeres pedagogiske fenomener forbundet med oppvekst, utdanning og danning. I dagens samfunn med stor kulturell variasjon og raske kunnskapsendringer fornyer humanistisk forskning i pedagogikk seg og tar opp nye tema og teorier i møte med aktuelle demokratiske og verdimessige utfordringer. Humaniorastudier i pedagogikk utforsker sider ved pedagogiske mål, prosesser og institusjoner knyttet til forståelsesformer og kritisk tenkning, forestillingsevner, etikk, estetikk og politikk. Etablerte nøkkeltema er etisk-politisk dannelse, erkjennelse, kunnskapsdannelse, former for anerkjennelse, medborgerskap og verdensborgerskap. Denne forskningen reiser viktige grunnlagsspørsmål og historiske, filosofiske og vitenskapsteoretiske analyser bidrar til at vi bedre forstår, kritiserer og begrunner pedagogisk virksomhet og utdanningsvitenskapelig forskning. Forskningsfeltet representerer et integrerende element i UV-fakultetets forskningsportefølje.” Lignende udviklinger kan spores i en lang række andre lande, og selv oplever jeg da også en øget interesse for mit eget arbejde i hele Europa.

Afsluttende vil jeg bede læseren tænke sig godt om. Ingen kan være i tvivl om, at fx lærer- og pædagoguddannelsen er helt afgørende for landets fremtid, og at den forskning UC´erne prioriterer nødvendigvis må øve en afgørende indflydelse på uddannelsernes praksis. En frygt kunne være, at mange af vores danske UC`er er i gang med at udvikle sig til rene implementeringsinstitutioner for en -  i øvrigt nu illegitim - politisk prioritering . Det går selvfølgelig ikke, og dermed er de i værste fald ved at ligegyldiggøre sig selv. Vi har brug for nogle stærke UC`er, der – sammen med lærere, debattører, universiteter og andre faglige fora – kan bidrage til en fri, sund og udbytterig pædagogisk debat i Danmark. Derfor må sektoren i gang med at drøfte, hvordan de kan arbejde med forskning og udvikling, der reelt er til gavn for grundskolen, ikke blot for den hedengange SSFR-regerings reformdagsorden. Vi, der ikke er ansat der, må alle hjælpe til så godt vi kan.

Litteratur:

Grundtvig, N.F.S. (1807): Om Videnskabelighed og dens Fremme. Udgivet på http://www.grundtvigsværker.dk/tekstvisning/1267/0#{"0":0,"v0":0,"k":1}

Camilla Wang om dannelse (fra efteråret 2016): https://www.facebook.com/hojskolebladet/videos/10154250782402765/?pnref=story

Lærer Mette Frederiksen om behovet for dannelsesforskning: https://www.folkeskolen.dk/602240/dannelsesteori-er-og-boer-vaere-praksisrelevant

Interview med Uddannelses- og forskningsministeren på videnskab.dk: http://videnskab.dk/kultur-samfund/soeren-pind-er-skeptisk-over-for-anvendt-forskning

Om den kinesiske interesse for Grundtvig: Wen, Ge (2013): The deep coinherence: A chinese aprecciation of N.F.S. Grundtvig´s public theory. Phd-afhandling, Aarhus Universitet.

Henrik Dahl om “gamle ord” I beskrivelsen af undervisning: http://www.b.dk/kommentarer/sjovt-som-kun-gamle-ord-kan-beskrive-god-undervisning

Oslo Universitets satsning på dannelse: http://www.uv.uio.no/iped/forskning/om-forskningen/satsningsomrader/

Interview med Stina Møllenbach fra UCSJ: https://www.folkeskolen.dk/602072/uc-sjaelland-grundtvig-er-stadig-relevant--men-vi-maa-prioritere-vores-forskning

Camilla Wang og Sami Boutaiba i Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/replik.-professionshoejskolerne-styrker-folkeskolen

Thomas Aastrup Rømer i Kristeligt Dagblad: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/professionshoejskoler-til-kamp-imod-skolens-formaal