BLOG
Empty article - Subtitle
Empati på dagsordenen
Stigende meningsløs vold, angribende kommunikation og mobning på nettet. Dette er nogle af de tendenser som vi ser i stigende grad blandt unge, og som for mig at se, har én ting til fælles: De skabes ud fra manglende evne til at sætte sig ind i andres sted.
Hængt ud på nettet
Jeg så forleden dag dokumentaren ”Hængt ud på nettet”. Her var en ung pige filmet en nat i byen, fuld og hulkende, efter et brud med kæresten. Videoen, som desuden indeholdt en titel der hentydede til at anvise til grim pige, var filmet af to unge fyre. Én ting som gik igen i skyldnernes undskyldning var, at de jo ikke kendte hende. Dette skræmte mig. Er det dér vi er på vej hen? Ude af øje, ude af sind- og uden empati åbenbart.
Jeg har længe tænkt over hvor denne manglende evne hos unge mennesker stammer fra. Mit gæt på en hovedsagelig synder, vil lande de sociale medier. Uanset hvor mange gode ting de sociale medier har givet os, må vi også erkende at det skaber en distanceret og fremmed verden- især for unge mennesker, som ikke har oplevet en verden uden. For hvordan kan vi bebrejde dem, når de ser det hver dag? Politikere der gang på gang rakker ud efter modstandernes værste evne. Realityprogrammernes evne til at skabe spydigheder mellem deltagerne. Og ikke mindst de negative kommentarer på Facebook, uden omtanke for omhandlende person, som ses hver dag. Forventelige. Nærmest obligatoriske.
"Hvem er dette menneske?"
Nu til det vigtigste af alt: Hvordan kan vi, som lærere, bedst bidrage til at skabe dannelse af de unges empati? Jeg var forleden på Louisiana, hvor kunstneren Marina Abramovíc havde lavet et perfomanceværk, med fokus på nuet og nærvær. Her havde hun, i dage, siddet med en tom stol foran sig, og inviteret fremmede til at sætte sig overfor og kigge hende i øjnene, uden tale. Flere af disse fremmede havde udtrykt stærke følelser, som resultat af dette nærvær. I udstillingen var alle de ”fremmede” filmet og vist på nært hold. Ved min første tanke, satte det samlede syn af alle disse mennesker ikke spor i mig. Men hvis jeg fokuserede på ét menneske, kom interessen og empatien frem. "Hvem er dette menneske?", "Hvad indeholder dennes liv?" "Og hvad ser jeg i dennes øjne?"
Om en lignende øvelse i folkeskolen kan bruges eller ej, må komme an på en prøve. Men for mig at se, handler det om at skabe forståelse for, at der i alle fremmede, er et menneske med alt der hører til det. Og det synes jeg at vi i skolen, skal gøre til vores mål, at skabe forståelse for.
