Bliv belæst. Bliv rollemodel. En epilog over en stribe blogindlæg, der søger at inspirere til voksenlæsning af børnebøger. Jens Raahauge
Sponseret indhold: Læselyst: Skal dine elever møde forfatterne? Coronanedlukningen var børnebogsforfatterens værste mareridt. Men fra lærerne fik vi gode tips til at være online - dem bruger vi til et livestream event d. 7. februar. Morten Dürr
Det begyndte med børn -og nu er en cirkel sluttet Forfatteren Nils Hartmann har netop udgivet det sidste store bind i sit livsværk, som har villet formidle vores historie enkelt og sagligt og altid på børnenes side. Det lykkes han med! Jens Raahauge
Brug skønlitteratur til sorg, krise, undervisning og hverdagens problemer Jeg vil knytte en tråd imellem tre væsentlige oplæg på den sidste bogmesse på Bellacentret. De illustrerer litteraturens værdi og brug i mange sociale sammenhænge. Helge Christiansen
Truede ord på Nivaagaard Nivaagaard præsenterede den 11.9. en opdatering af udstillingen Reservatet for truede ord
Vejen til sprogligt mesterskab Når man sidder og retter skriftlige opgaver i dansk, kan man godt blive lidt frustreret over elevernes niveau. Jeg har fundet frem til en stil af H.C. Andersen fra hans skoletid, som måske heller ikke er så lovende.
H.C. Andersen fylder 214 Tirsdag den 2. april fejres H.C. Andersens fødselsdag over hele verden. Hvis den verdenskendte eventyrdigter ikke var død i 1875, ville han denne dag være fyldt 214 år.
Historien om Lily og Rose fra 9. a - og lixtallet er 5 Der er virkelig brug for gode bøger, der kan læses af læsesvage unge. Det er fantastisk, at der med et lixtal på 5 kan skrives en rystende beretning om incest, om ønsket om et venskab, om at være anderledes og om en dysfunktionel familie. Det lykkes her. Rose og Lily taler med hinanden, de er begge to sære og udenfor, og der lægges et godt spor til et livsvarig og livsvigtigt venskab. Bodil Christensen
Knud Hjortø fylder 150 Den i dag næsten glemte forfatter havde visioner for det danske sprogs udvikling, som var langt forud for sin egen - og måske også vor tid.
グーグル 翻訳 Der findes ikke en fuldkommen sætning, og ikke fuldkommen fortvivlelse. Dette er en fejloversættelse. Et fremmed sprog kan være en hermetisk lukket dør. Oversættelse er et kompliceret og krævende arbejde, som åbner disse døre, måske til flere forskellige rum. Ann-Kristin Henriksen
Læs op for oplevelsens og fællesskabets skyld Oplæsning skal ikke kun handle om dialogisk læsning og sproglig opmærksomhed. Læs op for dine elever, fordi det bidrager aktivt til børns forståelse for hinanden, og fordi oplæsning bidrager til fællesskabsfølelsen.
Litteraturen skal være et frirum – og arbejdet med den skal ikke foregå med en tjekliste Jeg hedder Amanda, og det første blogindlæg fra Alinea bliver serveret af mig. Jeg er specialestuderende på KUs danskstudie, og så arbejder jeg hos Alinea. Indlægget her tager udelukkende udgangspunkt i mine egne oplevelser med litteraturundervisningen i folkeskolen, og senere i gymnasiet, og skal ikke forstås som en generel kritik af danskundervisningen i grundskolen. Tværtimod som et håb om, at tilgangen er anderledes nu eller at den kan blive det.
Et læsemedie er ikke bare et læsemedie Nationalt Videncenter for Læsning er i fuld gang med en film om Læsning på papir og læsning på skærm. I den medvirker blandt andet læseforskeren Gitte Balling, der fortæller om, hvad det er bogen og skærmen kan – og ikke kan – som medier for læsning. Læs vores interview med hende her. Henriette Romme Lund
En ny, undersøgende tilgang til litteraturundervisning Du kan afprøve metoden og være med til at finde ud af, om den giver god, faglig fordybelse og dyb læring.
Ph.d.-projekt på jagt efter læseglæde og fordybelse Et nyt ph.d. projekt arbejder med at styrke den engagerede og fordybede læseoplevelse hos eleverne i udskolingen. Nationalt Videncenter for Læsning talte med Kristiane Hauer, der står bag projektet. Henriette Romme Lund
Hvad tror du, jeg har i lommen? En litteraturtur gennem eksplosioner, kærester og en kugle i rumpen lander overraskende. Jens Raahauge
Når Sproggaven pakkes ud Siden september 2016 har Fredensborgs Kommune arbejdet tæt sammen med centret om ’Sproggaven’, der, ved at lade alle pædagoger i alle dagtilbud anvende metoden ”udvidet dialogisk læsning”, skal løfte sprogfærdigheder og literacy-kompetencer hos de 0-6 årige i kommunens dagtilbud. Centret har nu besøgt 8 dagtilbud i Fredensborg Kommune for at observere udvidet dialogisk læsning i aktion og interviewe børn og pædagoger. Formålet var at undersøge, hvordan udvidet dialogisk læsning virker bedst. Henriette Romme Lund
Hér sidder jeg så - jeg kan jo ikke andet... En skriverkarl krydser sit spor, tager syltekrukken frem af gemmerne og forsøger at kæmpe sig tilbage på det litterære hovedspor... Læs med og se, hvordan det går med det.
Greb til læselyst Et nyt projekt "En generation af stærke læsere – greb til læselyst" skal via en stor spørgeskemaundersøgelse indhente ny viden om de 9-13-åriges læsning, en viden der igen skal omsættes af landets biblioteksansatte i initiativer og formidling målrettet børn og unge. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Tænketanken Fremtidens biblioteker, videncentret læremiddel.dk og Nationalt Videncenter for Læsning. Henriette Romme Lund
Tidsskrift om litteraturdidaktik og -pædagogik på vej Den 8. september udkommer Nationalt Videncenter for Læsnings gratis tidsskrift for 20. gang. Temaet er denne gang litteraturdidaktik og –pædagogik. 15 skribenter bidrager og mellem deres artikler snor en billedfortælling af illustratoren Katrine Clante sig. Henriette Romme Lund
Rygterne om litteraturens dvaletilstand er overdrevne Kritik er en herlig ting, der bør udøves tidligt og silde og i alle tænkelige retninger. Gives kritik oven i købet på en sober og civiliseret måde, er den et gode, der næppe kan overvurderes. Således kan der siges meget godt om Claus Elholm Andersens (CEA) kritiske artikel Dvaletilstanden, Weekendavisen 13. maj) – men den kalder også på… kritik.
Sanseflokke kommer vrimlende... Vi har et eller andet antal sanser - 5 er vist det kanoniserede tal. Dertil kommer den sjette, som nogle dyrker og andre betvivler. De gør det, de skal - det ved vi; rent fysiologisk kan smagsløg smage, nerver føle og øjne se. Men så kommer hjernen ind over. Og når hjernen først går i gang, så kan alting ske...
At sætte sine egne fodspor frem for at gå i andres er hårdt arbejde – interview med XX Ann Selvudgivere fylder ikke så meget i avisernes litteraturtillæg og deres bøger anmeldes sjældent i de store dagblade. På den ene side kan man måske nok anerkende logikken i, at man vælger at fokusere kræfterne mod forfattere, der trods alt har et forlag og en redaktør til at sige god for sig. På den anden side er forlag også forretninger i en benhård branche, og måske har de nogle gange mere travlt med at finde den næste Yahya Hassan end at opdage den første…? For nogle selvudgivere er det ikke et spørgsmål om afslag, der gør at de kaster sig ud i et forfatterskab uden rygdækning fra forlagsbranchen – de gør det, fordi de vil bestemme selv.
Samtale med Kim Leine får sit eget liv del 3 I januars afdæmpede desperation, med skydække helt ned til ankelhøjde mærker man livet på en anden måde. Ikke nødvendigvis en særlig rar måde, vil mange nok indskyde, og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Oplevelsen af livet afhænger af position – position i tid, geografisk position og position i forhold til det liv, der leves, dér hvor man befinder sig. At være positioneret i januar er for mig ofte forbundet med klarhed. Ikke i en eksalteret og ophøjet forstand – snarere den form for klarhed, man også kan opleve når man har tømmermænd. Jeg oplever at se mig selv som man gør når man træder fra dunkel belysning ind i et intenst hav af hvæsende lyskaskader fra lysstofrør og konfronteres med sit spejlbillede. Alle hudens urenheder og ubehageligheder, rande under øjnene osv., skriger ad én. Men der er ikke så meget pis med dét spejlbillede.
Samtale med Kim Leine får sit eget liv del 2 Atter beklager jeg, at leverancerne falder lidt spredt – livet er tætpakket som altid, og den ene deadline er den andens fjende. Men nu, hvor verden går i hvidt for at hylde den netop afdøde Thin White Duke, vil jeg atter kaste blikket mod nord og den hvide verden dér. Samtalen med Kim Leine er prisme og katalysator for mine egne tanker – men jeg lover, at arbejde for, at Kim kommer til sin ret og Mikkel finder et mere rimeligt leje i denne omgang, hvorfor ordet er hos Leine fra begyndelsen.
En samtale med Kim Leine får sit eget liv del 1 Det sker jævnligt, at ting udvikler sig i en uventet retning. Faktisk kan man få den tanke, at det mest overraskende er, hvis ting bliver præcis som man havde forventet. Jeg har en god ven, der har arbejdet som projektleder i mange år; han planlægger stort set aldrig noget, da erfaringen har vist ham, at ting aldrig går som planlagt. Det kan være både godt og skidt. Da jeg endelig fik mulighed for at kaste mig over lydfilen med min samtale med Kim Leine, gav den anledning til en, for mig, helt ny tilgang til det, jeg laver på denne blog. Jeg havde regnet med ”blot” at skulle lave udskrift og redigering i klassisk interviewstil, men det voksede vildt mellem hænderne på mig. Uden at vide, hvad nogen vil mene om det, hvilken slags tekst det bliver – og hvor lang – vil jeg blot skrive løs og se, hvorhen ordene bærer.
Samtale med Niviaq Korneliussen del 3 Snakken med Niviaq rundes af med både mikro- og makroniveau-snak. Fra politik til materie og muligheden af flydende identiteter - tag blot for jer.
Samtale med Niviaq Korneliussen del 2 I denne del af snakken med Niviaq taler vi om bogen, HOMO Sapienne, hendes debut fra 2014, som i år var blandt de nominerede til Nordisk Råds Litteraturpris.
Samtale med Niviaq Korneliussen del 1 Jeg annoncerede i november, at jeg ville bringe Grønland i fokus her på Litteraturens omveje. Nu er måneden gået, og det er ikke meget, der har stået om emnet. Men som det også forholder sig med isbjerge, så er der mere end øjet ser, for selvom intet er publiceret endnu, så har jeg faktisk selv holdt Grønlandstema og haft to spændende samtaler med hhv. Niviaq Korneliussen og Kime Leine. Disse samtaler vil i de kommende dage bevæge sig fra min diktafons mørke ind i bloggens lysende univers – og vi begynder nu.
Og så sagde Lise Nørgaard også… Den anden dag lå der en besked på min telefonsvarer; det var Lise Nørgaard, der lige ville klarificere en sag angående den folkekære tv-serie Matador… Sådan ville en mere stoisk skribents udlægning af sagen nok begynde. I virkeligheden blev jeg helt og aldeles paf og derefter nærmest patetisk begejstret over henvendelsen fra dansk kulturs Grande Dame, hvis værks betydning for min dannelse næppe kan overdrives.
Grublerier over menneskets dårskab På denne smukke, solbeskinnede efterårsformiddag sidder jeg og læser nogle gamle Hans Scherfig-essays med det ene øje og ser en dokumentarfilm om Keith Richards med det andet. På mange måder er det en smuk stund i orkanens øje – jeg nyder lyset, der forhekset-gyldent falder ind ad vinduerne, jeg nyder Richards gravrøst og støvede ur-blues og jeg nyder min kaffe. Rundt om mig er der deadlines og uopsættelige krav og bødeforlæg og en hvast hvæsende verden; men det er det gode, og det utroligt farlige, ved at være freelancer – man kan fortabe sig i øjeblikket(vel vidende at det kommer tilbage og bider én i røven senere). Desuden kan man med en vis rimelighed hævde, at når man arbejder i den æstetiske sfære, er det jo arbejde alt sammen. Men tankens flugt kan være forræderisk…
Lad os alle strukturere I skolen anno 2015 er man forpligtet på en mængde sager, og jeg kan kun kippe med flaget over, at folk får det til at lykkes. Der er glimrende ting i de politisk formulerede krav til lærernes leverancer – fx synes jeg at det, der står om litteratur i Fælles Mål 2009 Dansk, er et fint udgangspunkt, som bestemt ikke står i vejen for god undervisning på området. Men der er så meget, så meget, så meget. Nogle gange stirrer jeg ind i mørket og tænker, at hvis man blot krævede, at de unge mennesker efter endt skolegang havde læst tyve hyldemeter blandet litteratur og udvalgt tre titler til nærlæsning, samt annammet matematikkens grundsubstans, musikkens væsen og respekten for andre mennesker, så skulle de og verden nok klare sig.
Life is what happens while you´re busy making other plans De sidste tre uger var planlagt i en god 90-10 ratio. Hvilket vil sige, at jeg havde ca. 10 procent albuerum og resten af tiden var båndlagt til vigtige sager. Men livet, det skæmtsomme, ville det anderledes. De to første uger var en slingrekurs af uforudsete omstændigheder, herunder et ophold i gæstedagpleje for familiens yngste. Mødet med det nye økosystem og dets bakterieflora udmøntede sig med nærmest kedsommelig forudsigelighed i sygdom. Jeg havde satset på at indhente det forsømte i sidste uge. Gæt hvordan det gik med det. Der er tidspunkter, hvor man simpelthen må acceptere forholdene som de er. Jeg overgav mig, tog min datter i hånden og sammen spadserede vi ind i en parallel verden af søvnmangel, regelfrihed på kostområdet – og børnebøger.
Samtale med Anne Lise Marstrand Jørgensen del 3 Endelig er jeg klar med sidste del af en fornøjelig snak med Anne Lise Marstrand Jørgensen. Denne del omhandler hendes kommende bog Dronningen af Saba og Kong Salomon, som er lige på trapperne.
Samtale med Anne Lise Marstrand Jørgensen del 2 Uden resumé, klip eller overgang fortsætter samtalen:
Samtale med Anne Lise Marstrand Jørgensen del 1 Det er en af mine små fornøjelser i ny og næ at komme for tidligt til en aftale i København. Det giver mig en særlig velvære at bevæge mig gennem byen ved hastighed 0,75 mens alle andre er på 1,25 – et slowmotion-element i en fastforward-scene. Men da Anne Lise Marstrand Jørgensen, en af landets mest spændende litterære stemmer, lander på den lille kaffebar i Nørrebrohastighed, klar til at snakke om sit forfatterskab, rammer jeg hurtigt realtime. Læs med den kommende tid og bliv lige så begejstret som jeg.
At tolke eller ikke at tolke… Som ung gjorde jeg oprør i flæng. Fx købte jeg en halskæde med et omvendt kors og promenerede den entusiastisk i en periode. Uden hverken et hjem, en skole eller et lokalmiljø med et stærkt kristent ståsted har jeg næppe forårsaget mange søvnløse minutter hos autoriteterne med min momentane satanisme. Da jeg på et tidspunkt følte, at halskædens undergravende kraft var udtømt, solgte jeg den til en kammerat for en pakke Prince. Han kunne nu gå ud og chokere verden og jeg kunne få en smøg – dét er bæredygtigt oprør.
Et nyt sæt læsebriller Livet består af stort set identiske dage med dagligdags hændelser. Der er snørebånd, morgenmad, fodvorter, Sankt Hans-bål, hovedbrud og herligheder i ét virvar. Det er livets gang; små og store småting. Og så er der de helt store hændelser, de definerende, omvæltende. Hændelser, der ændrer én. Ofte er der tale om fødsel eller død, men for de heldige også om kærlighed. Denne type hændelser skaber litteratur – og læsere.
Litteraturens omveje - det første møde Jeg elsker litteratur. Litteraturen har været min tro følgesvend siden mine tidligste år, og uanset hvad jeg i øvrigt har foretaget mig, har den været der, i forgrunden eller i baggrunden. Det er med ærefrygt, stolthed og et væld af andre følelser, at jeg nu tager mine første spæde skridt som blogger om denne, min livsledsager. Jeg er meget taknemmelig over, at Folkeskolen.dk har givet mig denne mulighed; jeg skal gøre, hvad jeg kan for at leve op til tilliden.
