Hvad er der gået galt?

Med mindre man er fuldstændig ligeglad med landets ve og vel, kan man ikke ignorere, at vores fælles skole er kommet i yderst alvorlige vanskeligheder siden 2013. Tæt på hver sjette læreransatte i folkeskolen er nu uden læreruddannelse, de frie skoleformer har lange ventelister, både elever og lærere siver fra folkeskolen, fagligheden daler, og der er dannet folkelige forældre- og elevorganisationer i protest imod Antorinis ditto. I flere år har både lærere og forskere advaret mod den læringsrevolutionære destruktion af vores fælles skole. Folkeskolereformen var og er en katastrofe.

Alligevel har KL iværksat en aktion, der skal bekæmpe selv de mindste forsøg på at vende den negative udvikling. Efter sigende har organisationen forsøgt at få de mest centrale aktører på skoleområdet med i et reaktionært samarbejde, men hverken DLF, Foreningen Folkeskoleforældre, foreningen De Danske Folkeskoleelever, Tænketanken Sophia eller lignende vægtige stemmer er med i brevet, som KL har sendt til undervisningsminister Merete Riisager.

Hvem er så med i KL`s aktion? Jo det er selvfølgelig de teknokratiske reformfolk i Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen. Det er selvklart, at disse for tiden helt åndløse lederfora ønsker at bevare totalkontrollen, og de lever som bekendt begge i en fantasiverden, hvor Antorini stadig er læringsminister. Det er heller ingen overraskelse at Antorinis elev- og forældreorganisationer, henholdsvis Danske Skoleelever og Skole og Forældre, er med. Førstnævnte fik mangedoblet deres statslige tilskud i Antorini-dagene, og sidstnævnte har konsekvent lydt som et ekko af den officielle reformpropaganda. Til gengæld kan det undre, at BUPL og FOA har valgt at tilslutte sig selskabet. Ingen andre er med.  

I brevet til ministeren står der følgende:

”Folkeskolen står fortsat over for en række udfordringer. Det handler om at sikre elevernes faglige niveau, at bryde den negative sociale arv, og at flere unge skal være uddannelsesparate. Skolen skal også kunne udfordre de dygtigste elever og samtidig skabe inkluderende læringsmiljøer for elever med særlige behov. Den nye folkeskole blev sat i verden for at imødegå folkeskolens udfordringer – og her er den mere motiverende og varierede skoledag helt central. Den skal sikre variation og kvalitet, så eleverne får høj faglighed og trivsel. Det kræver en tydelighed, om hvordan åben skole, faglig fordybelse, understøttende undervisning og bevægelse bidrager til at øge kvaliteten. Og det kræver, at skoler og kommuner kan gennemføre deres arbejde, uden at der rejses tvivl om rammerne for folkeskolen. For udover en stærk indsats kræver udvikling også ro.

Det er baggrunden for, at KL, Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre samt Danske Skoleelever har valgt at danne: ”Samarbejdet om en mere motiverende og varieret skoledag’.

Samarbejdet har til formål - inden for den eksisterende ramme - tydeligt at kommunikere behovet for en mere motiverende og varieret skoledag og aktivt at handle for at øge kvaliteten i skoledagen til gavn for alle elever. Samarbejdet skal også bidrage til, at visionen i reformen virkeliggøres og sætte fokus på behovet for lokal forankring og den gode ledelse.

Samarbejdsparterne vil sammen iværksætte brede og handlingsorienterede indsatser, der understøtter udviklingen i folkeskolen, og anbefale, at andre evt. staten iværksætter sådanne indsatser. Indsatserne ses i sammenhæng med øvrige aktiviteter på området, herunder ex. Kvalitetsforum for Folkeskolen, Undervisningsministeriets læringskonsulenterne mv.

Det er vores store ønske, at vi kan samarbejde med dig om sådanne indsatser og sikre sammenhæng og koordination i forhold til både læringskonsulenternes arbejde og arbejdet med viden og evaluering på området. Vi håber, at du vil være med til i fællesskab at understøtte, at skoler og kommuner bedst muligt kan arbejde med den meremotiverende og varierede skoledag inden for folkeskolens nuværende rammer.”

Det er egentlig svært at tage teksten alvorligt, men desværre har den omdiskuterede avis Politiken og medløberen Berlingske Tidende hoppet på KL`s præsentation af aktionens deltagere som værende repræsentative skoleaktører. Især i Politiken kan man næsten få det indtryk, at det er folkeskolen som sådan, der ønsker at fastholde skolereformen. En dygtig redaktør eller journalist ville selvfølgelig straks have bemærket, at lærerne ikke er med, ligesom fraværet af de folkelige forældre- og elevorganisationer burde falde i øjnene. Men begge aviser videregav blot, hvad KL ønskede. Det er hvad det er.

Mere alvorligt er faktisk indholdet. Helt alvorligt forsøger KL og Co at bilde offentligheden (ministeren er selvfølgelig for klog til at hoppe på det) ind, at den samlede kvalitet kan lide skade ved at give mere frihed til skolerne. Dette er naturligvis helt kontrafaktisk, og direkte uanstændigt. Utallige forskere har i bøger, artikler og kronikker gennemhullet skolereformens grundlag, og alle ved, at både elever, forældre og lærere heller ikke er vilde med reformen (derfor flygter de fra folkeskolen, derfor opretter folkelige elev- og forældreorganisationer, og derfor skriver de kritiske læserbreve og kronikker). Men I brevet trygler de deltagende organisationer alligevel ministeren om ikke at rette op på miseren. Sideløbende har bl.a. BUPL og Antorinis elevorganisation været i pressen med supplerende kommentarer, hvor de motiverer det reaktionære opråb med hensynet til børnene. I guder! Tror de, at fx kortere skoledage medfører, at lærerne vil undlade at forsøge at gøre undervisningen spændende? Helt ærligt…. Tror de reaktionære aktører i KL-samarbejdet, at en velforberedt, formålstyret undervisning med faget i højsædet vil være mindre faglig end en læringsmålstyret statslig tilpasning? Tror de, at en bevægelse væk fra det, elever og forældre fravælger, vil skade folkeskolen? Tror de, at man med succes kan udvikle folkeskolen helt uden lærerne? Hvor lavt kan man synke? Aktionen baseres udelukkende på alternative fakta og ren Trump hele vejen.

Jeg er som de fleste andre skolekyndige observatører dybt rystet over KL og Co, og det tjener DLF og resten af de seriøse organisationer til ære, at de ikke er med i det håbløse og pinlige opråb. Desværre er det dog ikke nok, at nogle agerer ansvarligt og fornuftigt, når så mange er helt uden hæmninger. Som samfund må vi derfor diskutere, hvordan i alverden vi er kommet dertil, at syv indflydelsesrige organisationer med KL i spidsen kan opføre sig så infantilt som tilfældet er. Hvad er der gået galt? Hvorfor stopper de ikke sig selv internt? Hvorfor vælger to landsdækkende aviser ukritisk at agere talerør for denne galskab? Hvordan får vi som samfund etableret en fælles samtale, baseret på oplysning og fakta?

 Referencer/ videre læsning:

Udspillet fra Kl og Co: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_82137/cf_202/Brev_til_undervisningsministeren_-Samarbejde_om_en.PDF

Svar fra Anders Bondo Christensen: https://www.folkeskolen.dk/604513/tag-skolen-alvorligt-kl

Generel beskrivelse af problemerne i tænkningen bag skolereformen: https://www.youtube.com/watch?v=xQiFbNMWuRw&feature=share

Biesta, Gert (2014): Den smukke risiko. Aarhus: Klim

Mårtensson, Brian Degn (2016): Tilblivelse og tilsynekomst. Munkebo: Fjordager

Mårtensson, Brian Degn (2015): Konkurrencestatens pædagogik - en kritik og et alternativ. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.