Etik og kristendomskundskab

Efter flere besøg på læreruddannelsen i Bielefeld går det op for mig, at tyske lærerstuderende synes, det er mærkeligt og endda dirkete forkert, at man i Danmark både i folkeskole og gymnasuim (kobler) har en forbindelse mellem etik/filosofi og religionsundervisning.

De forskellige tyske delstater har forsekllige ordninger for religionsundervisning. I flere deltater er der konfessionel undervisning og i andre er der etik undervisning.

Kun Brandenburg adskiller sig og ligner Danmark lidt; men kun lidt for kristendommen står meget svagt i Brandenburg.

Ingen steder er etik kædet sammen med et religionsfag.

Problemet er ifølge de studerende i Bielefeld, at kristendommen kommer til at fremtræde som baggrund og grund for etik.

Jeg har nu flere gange holdt forelæsning om, om en gud er nødvendig som forudsætning for moralen. Jeg lader det være et åbent spørgsmål; men de studerende hævder, at vi lukker for svaret i Danmark, når vi konsekvent kobler etik på religionsfaget, og her i Folkeskolen specifikt kristendommen. På den måde bliver logikken og argumentationen nemt, at der er en nødvendig sammenhæng, og at især kristendommen, som majoritetsreligion lever de rigtige svar på en fælles etik. Filosofien bag etiske overvejelser har således ikke sin egen plads og ret i det danske uddannelsessystem.

Således inspireret og provokeret af mit sidste møde med studerende i Tyskland, lader jeg det stå åbent, hvad svaret kunne være!