Hans Krab Koed
Blog
Slaapt kristendomsfag
Faget der aldrig skal ændres Regeringen har ingen planer om at gøre kristendomsundervisningen obligatorisk eller i det hele taget ændre på rammerne for faget i folkeskolen, lyder det fra undervisningsministeren. "Faget lever", sagde hun i onsdags i Folketinget. Sådan, spændende! Hvorfor skal vi dog forske og bruge videnskabelig viden i læreruddannelsen, når det nu er ligemeget og ligegyldigt. Det skal i hvert fald ikke bruges til noget.
Regeringen har ingen planer om at gøre kristendomsundervisningen obligatorisk eller i det hele taget ændre på rammerne for faget i folkeskolen, lyder det fra undervisningsministeren. "Faget lever", sagde hun i onsdags i Folketinget.
Det er da næsten uforskammet ikke mindst efter Jens Henrik Thulesen Dahl sammen med andre borgerlige skolepolitikere - undrede sig over nedlæggelsen af rådgivningsgruppen, før arbejdet i gruppen overhovedet var gået i gang.
Ligeledes har Dorte Kallesøe den 15. maj som medlem af den nedlagte rådgivningsgruppe givet udtryk for "Jeg er ikke ked af, at den blev nedlagt."
For som hun fortsætter: Undervisningsministeren er blevet kritiseret for at politisere, efter at hun har nedlagt en rådgivnings-gruppe i kristendomskundskab. "Udvalget havde en ideologisk slagside". Og det havde udvalgt slutter Kallesøe.
Det samme har jeg selv tidligere givet udtryk for på baggrund af Karna Kjeldsens ph.d. og bog Et kristent funderet religionsfag.
Kjeldsen giver udtryk for, at det er problematisk for et fag, der skal være et livsfilosofisk, eksistentielt fag, hvor det handler om, at eleverne skal kvalificere deres tanker om livet og eksistensen og samfundet," at eleverne kun får de primære svar fra kristendommen.
”Problemet opstår, når faget skal bidrage til elevernes eksistentielle dannelse - hvis det primært er kristendommen, der bliver trukket ind for at belyse de her ting"
Kjeldsen mener, at vi herhjemme kan finde inspiration i Norge og Sverige.
"Her ser faget anderledes ud. Det er lykkedes dem ikke at have en fritagelsesparagraf, ligesom de også har mål for de andre religioner, også i de små klasser. Det kunne man jo kigge på - for her har man altså i højere grad prøvet at gøre det mere ligeværdigt i forhold til andre religioner".
Men for undervisningsmisteren er faget og undersøgelserne omkring faget tilsyneladende Et stort blankt 'intet'
Hun forklarede samtidig, at grunden til at der gik så lang tid, inden rådgivningsgruppen fik besked på, at den var nedlagt, var at hun har forsøgt at "dykke ned i, hvad det egentlig er, de kvalitativt beskæftiger sig med, som ikke allerede bliver løst".
"Og eftersom der bagefter står et stort blankt 'intet - udråbstegn', så har jeg nedlagt den. Jeg mener ikke, at det er en god idé at have folk siddende lag på lag på lag for at beskæftige sig med det samme", understregede ministeren.
Skal kristendomskundskabsfaget virkelig være det eneste fag i Folkeskolen, som ikke behøver justeringer. Det er da uhørt, ikke mindst efter så mange år, siden vi fik det nuværende i 1995.
Det er useriøst og stedmoderligt efter en vægtig ph.d., som grundigt gør rede for, hvad der er skævt i dag. Det bør undersøges seriøst af forskere inden for faget. Præsterne bedes sige nej tak til at side i udvalget, hvis de bliver spurgt!