Hans Krab Koed

Blog

Kampen om praktik: Kristendomskundskab og fagdidaktik

Alle taler om mere praktik: Men hvordan? Hvem tilhører praktikken? Kommission skal undersøge fem-årig læreruddannelse, fx Hvad skal der til for, at læreruddannelsen kan understøtte et stærkt fagligt og metodisk fundament hos de studerende med henblik på at udvikle folkeskolen og fagene via et højt fagligt niveau, refleksion og evnen til at anvende forsknings- og evidensbaserede undervisningsmetoder?

Publiceret Senest opdateret

Hans Krab Koed

Cand. Theol. et mag med dansk og religion som fag Jeg er censorformand for hele læreruddannelsen og censorformand for religionsvidenskab på universiteterne Jeg skriver om kristendomskundskab, religion, kirke, kultur og køn, sexualitet og selvfølgelig hele læreruddannelsen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Alle taler om mere pratik, men ingen næsten ingen taler om fagfagligheden og fagdidaktikkens betydning og nødvendighed i den forbindelse.

Kommisionen skal fx også se på:

Hvad skal der til for, at de studerende opnår stærke faglige, didaktiske og almene lærerkompetencer, herunder relationskompetence, kompetencer inden for klasseledelse og samarbejdet med hjemmet/forældrene?

Hvis man ser på den nuværende læreruddannelses kompetencemål for praktik, står der intet om relationen til fagene. Det er, som praktik er blevet et fag i sig selv; men det er det jo ikke i Folkeskolen. Der er der stadig kun fag som dansk, matematik, idræt og kristendomskundskab. 

Jeg støtter helt klart den opfattelse, at de studerende skal have meget mere paraktik; men kun hvis det bliver i relation til fagenes faglighed. Derfor bør der satses meget mere på udviklingen og forskningen i fagdidatik; i min forbindelse i kristendomskundskabsfagets didaktik.

Vi undervisere bør have mulighed for at følge vore studerende tæt i deres praktik i samarbejde med de pædagogiske fags lærere. Det skal ikke være et enten eller, hvis praktikken skal opkvalificeres. Man kan sagtens få meget mere praktik; men det bliver bare til mere af det samme uden seriøs videnskabelighed, hvis der ikke investeres i opkvalificereingen af de fagfaglige læreres fagdidaktiske kompetencer, samt selvfølgelig resourserne til at vi er med ude på skolerne.

Relationskompetencer er tomme og værdiløse, hvis de ikke forankres i fag.

På læreruddannelsen på univeristetet i Potsdam har man fx undervisere, der næsten alle har en doktorgrad. Dvs. underviserne kan dokumentere, at de har forsket på højt akademisk niveau; de har prøvet og øvet det selv på sytematisk vis. Det må også være vejen frem i dansk læreruddannelse, at underviserne som et minimum har en ph.d grad og helst gerne en dr. grad.

Ingen taler om fagdidaktik; jo Alexander von Oettingen gør; og heldigvis er han i kommisionen. 

Alexander von Oettingen:»Hvis de studerende var fagligt dygtige, ville de heller ikke være så dårlige til klasserumsledelse«

https://skoleliv.dk/nyheder/art6954847/%C2%BBHvis-de-studerende-var-fagligt-dygtige-ville-de-heller-ikke-v%C3%A6re-s%C3%A5-d%C3%A5rlige-til-klasserumsledelse%C2%AB

og et andet citat fra samme artikel: 

»De skal ikke mere ud i praktik, de skal have bedre praktik. For den praksis, de møder, er tit og ofte også en elendig praksis. Jeg kan frygte, at vi nu alle sammen laver praktiske øvelseskurser i klasserumsledelse. Det bliver de ikke bedre klasserumsledere af. Læreruddannelserne skal med ud i praksis og vise dem, hvordan matematikfaglighed kan hænge sammen med at lede en klasse og håndtere konflikter.«

Så mere kompetent praktik, og alle skal samarbejde om det. Fagfagenes lærere, de pædagogiskse fag og folkeskolens lærere.

Powered by Labrador CMS