Hans Krab Koed

Blog

Tegninger

Islam i religion handler ikke om tegninger, men om saglig fokus

Offentliggjort Sidst opdateret

Hans Krab Koed

Cand. Theol. et mag med dansk og religion som fag Jeg er censorformand for hele læreruddannelsen og censorformand for religionsvidenskab på universiteterne Jeg skriver om kristendomskundskab, religion, kirke, kultur og køn, sexualitet og selvfølgelig hele læreruddannelsen

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som censorformand i religion vil jeg ikke sige noget om, hvad man skal vise. Derimod vil jeg sige, det er den enkelte lærers opgave at tilrettelægge sin undervisning, så det konkrete fag bidrager til at opfylde Folkeskolens §.

Når jeg underviser i islam, er det ikke min opgave at følge mediernes lyst til sensation, min opgave er at præsentere et nuanceret billede af islam. Vise islams kilder, vise hvordan islam er fortolket forskelligt op gennem historien og i forskellige lande og kulturer. Jeg skal også undervise om de teologiske argumenter for de forskellige tolkninger. Hvis jeg viser tegningerne, vil fokus straks flytte sig og undervisningen skride over i noget meget emotionelt. Der er simpelthen ikke tid til at vise de tegninger. Det er ikke forbudt. Vi har ytringsfrihed, men ikke pligt til ytringsfrihed. Vi har pligt til oplysning. Og ja, jeg tør da heller ikke vise tegningerne, men har heller aldrig brugt tid på at vise Jens Jørgen Thorsens billeder af Jesus med ståpik.

Altså kære lærer find selv ud af, hvad der er vigtigst at bruge den kostbare tid på at vise for at nå dine mål. Og ja, det er ok at være bange