Woke og bibel - homofobi skudt forbi

En traditionel forståelse og læsning af Bibelen afspejler helt naturligt samfundets normer og værdier.

Bibelen kommer derfor uforvarende til at bekræfte en biologisk binær kønsforståelse.

Modsætningen er dog ikke, som mange mener ud fra et konstruktionistisk perspektiv, at køn er en relativ størrelse. ”Køn er både noget kulturelt og noget historisk. Det betyder også, at køn aldrig kan forstås som noget, vi bare er, det er altid noget, vi gør.” (Canger, 2018). Dette er således en modsætning til en statisk biologisk kønsforståelse, men det gør ikke automatisk køn til en individualiseret og foranderlig egenskab.

Man glemmer nemlig hele tiden, at vi kun er noget set af den anden. At det hele er i et samspil. Køn er altså ikke et isoleret individuelt problem; men vores fælles sag.

Ifølge Hannah Arendt er identitet nemlig det, ”som er det særlige ved et menneske, som det ikke selv kan få øje på, men som viser sig for andre. Ved at tale og handle ind i menneskelige sammenhænge afslører vi et ’hvem-er-jeg’ om os selv, som vi ikke selv er klar over.” 

”Arendt viser os altså, at det individuelle og det fælles betinger hinanden. Vi er bundet til en fælles verden, også når vi er alene, men vi er samtidig ikke ens og har uforudsigeligheden som mulighed ind i den fælles verden” ifølge Ingrid Arendt Grundtvigsk Tidende i oktober 2018.

Alt dette udelukker ikke, at netop Kristendomskundskabsfaget har en særlig rolle her. Det er et fag, som lige meget hvor sekulariserede vi er, som har en særlig tung indflydelse på vores værdier og normer.

Eleverne er helt med på, når man læser en roman eller novelle i dansk, at så er det fiktion; men sådan forholder det sig ikke i kristendomskundskabsfaget på trods af alle verdslige videnskabelige metoder og didaktikker siden 1975.

Derfor har Mette Tunberg ikke ret, når hun i Folkeskolen 22. september 2021 skriver:

”Men jeg synes som sådan ikke, at vi har et særskilt problem i det her fag. At der specifikt skulle være en problematik med homofobi i forhold til faget kristendomskundskab har jeg faktisk vanskeligt ved at se".

Hvis ikke man netop i religionsfaget bevidst arbejder med de alternative fortællinger ender religionsundervisningen med at blive affirmativ og historisk refererende. Fagets potentiale til at overskride grænser udnyttes sjældent.

Det nytter ikke noget blot at arbejde historisk kritisk med de traditionelle misogyne og homofobiske tekster. Det er for nemt at gentage det homofobiske menneskesyn, som Paulus beskriver: ”Mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente … De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også̊, at andre gør det”. 

Her kan man kun få en alt for nem samtale om, at sådan ser vi ikke på det længere; men det gjorde man på Paulus tid.

Den historisk kritiske metode er vigtig, men ikke nok. Ligesom i en god roman, må der flere indfaldsvinkler og metoder i spil, hvis kristendomskundskabsfaget skal rykke noget ved vores traditionelle binære køns stereotypier.

Her vil jeg igen især slå et slag for at vende den gamle ”homofob” Paulus om og se på hans befriende heterotopiske tænkning ud fra den tankegang, at utopien ikke er af denne verden, men at den har en forandrende kraft, som virker ind i verden her og nu. (Jf. Foucault). Galaterbrevet 3, 28 Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus.

Jesus gør netop op med traditionelle magthierarkier. Køn og etnicitet er ligegyldigt.

Rom 14: Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde. Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv, men for den, der regner noget for urent, er det urent.

Det er noget Isabella Bjørk Melhof ikke har sans for i sin ellers fremragende BA-opgave Bachelorprojekt Skal vi tale om køn? Kristendomskundskab i et kønsperspektiv september 2022.

Til gengæld har Melhof øje for, at det er ret umuligt at få plads til nye kønsforståelser i faget, da undervisningens indhold mere eller mindre er afhængig af, hvad der fremgår af krav til eksamensopgivelser og fagets mål, og ikke så meget til køn og seksualitet.