Fagord og begrebskort i matematik - en fornuftig måde at bruge tiden på?

Som matematikkonsulenter støder vi tit på diskussioner om faglig læsning, tekstmængde i matematikopgaver, rimeligheden i at man skal skrive sammenhængende tekstsvar i matematik, fx til afgangsprøverne i 9. og 10. klasse, og om matematik slet ikke er matematik mere, men en slags mini-dansk-fag.

Det er en væsentlig drøftelse for et fagteam at have, for der er jo en del af matematikfaget som har en facittradition, facit som en forståelse af et korrekt tal som svaret på en opgave. Virkelighedens problemstillinger er dog ofte mere mudrede og der er sjældent et rigtigt svar på de problemer af matematikholdig karakter, som vi i dagligdagen forholder os til, og som skolen på en eller anden måde skal forberede eleverne til.

Derfor vil vi i dette blogindlæg gerne slå et slag for at bruge lidt af tiden i et undervisningsforløb på at dykke ned i elevernes udvikling af matematisk sprog og forståelse af fagord og begreber. En måde at gøre det på er ved at arbejde med centralt udvalgte fagord/begreber fx i forbindelse med begrebskort. Et begrebskort er et kort, som forbinder fagord/begreber via forbindesætninger, som danner en meningsfuld sætning fra det ene ord til det andet. I eksemplet herunder med negative tal, er der fx en sætning dannet mellem negative tal og fortegn: negative tal har minus som fortegn.

I elevernes arbejde med at italesætte hvilken forståelse, de har af begreberne i relation til hinanden ligger der et potentiale til at kunne nå et par spadestik dybere, end hvis vi bare træner begreber/fagord afskåret. Dan små sætninger som viser, hvordan ordene hænger sammen. Det kan være en udfordring, og det er en arbejdsmåde man i høj grad skal vænne sig til, så det er ikke nødvendigvis en opgave elever eller lærere finder nem i starten.

Vores erfaring med begrebskort er, at de her små kort i høj grad kan noget med lige at trække tempoet ud af undervisningen og stoppe op, der hvor der er knaster i forståelsen. Det giver anledning til gode drøftelser mellem deltagerne, og til at blive inspireret hos hinanden.

Der findes forskellige online-resurser man kan bruge, fx i Skoletube (MindMeister), Google-applikationer, vi er selv glade for draw.io - det kan nemlig downloades til computeren uden om google, gdpr-udfordringer eller lign. Men vi er også ret glade for at bruge post-its og A3-ark eller flip-overs. Hvis man ikke har post-its kan det jo løses lavpraktisk med løse stykker papir som når man er tilfreds kan limes/tapes på papiret. Det er en fordel, at man kan flytte lidt rundt på det, indtil man har fundet forbindesætninger man er tilfreds med.

Det er en central pointe, at et begrebskort er personligt, da vores forståelse jo ikke er den samme fra person til person.

Vores erfaring er, at når matematikken bliver gradvist mere og mere abstrakt, er det godt givet ud at dvæle lidt ved centrale begreber, og den forståelse man har af begreberne. Det kan være et godt læringsværktøj for eleverne at tage med i deres videre skole- og uddannelsesliv.

Begrebskort er ikke en ny opfindelse, men måske er det tiden til at tage det frem fra skuffen, støve det af, og genafprøve, hvad det kan i matematikundervisningen? Når matematik i dag også handler om at kunne argumentere, begrunde, forklare, ræsonnere over faglige sammenhænge, er det godt givet ud, at eleverne har øvet sig i at forklare sammenhænge mellem fagord/begreber.

Har du selv erfaringer med begrebskort og kender du en fantastisk resurse, du bruger til det, så del det gerne her på bloggen.