Matematikkonsulenternes blog

Blog

Tessellationer i GeoGebra

Kender du værktøjet Stiv polygon? Ellers kan det blive din nye bedste ven, når du vil arbejde med mønstre og tessellationer i matematik.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nogle gange kan man i lang tid undre sig over, hvad en udvikler har tænkt sig med en funktion i et digitalt værktøj, og pludselig en dag, kan man se en sammenhæng, eller opdage en ny anvendelse til et værktøj.

Så i dag vil jeg præsentere jer for værktøjet 'Stiv polygon' i GeoGebra.

Det har flere smarte anvendelsesmuligheder.

GeoGebra-bloggen

Pædagogiske konsulenter ved Center for Undervisningsmidler UCL. Medlemmer af Det Danske GeoGebra Institut.

Bloggen fokuserer på inspiration til brug af GeoGebra i matematikundervisningen, men også på potentialer og faldgruber ved it-inddragelse i matematikfaget.

1. Kopier en figur. Hvis man vil kopiere en figur, som skal være magen til en figur, man allerede har konstrueret, kan man vælge Stiv polygon og så klikke i den polygon, man har. Man får da en figur som er en kopi med to aktive punkter. Det ene punkt kan dreje figuren, det andet kan flytte på figuren. Man har dog også mulighed for at trække figuren rundt ved blot at hive i den (mens man er pil).

2. Tessellationsknap. Hvis man arbejder med tessellationer, kan man lade eleverne oprette en grundfigur, som skal tesselleres. De kan kopiere en figur eller flere, og så dreje dem på plads, så mønsteret tager form. Og når de efterfølgende skal kopiere nye, kan de oprette kopier af de figurer, der allerede er tesselleret på plads, så skal de ikke dreje figurerne på plads hver gang, men blot trække hen til næste placering. Altså en kopi af en kopi af en figur. 

Det er tidsbesparende, og man kan blot fokusere på farvelægning og layout.

Husk, at det kan være en god idé at slå mærkater fra, så man ikke får navne på linjestykker og punkter, det er sjældent kønt at se på eller brugbart, når det drejer sig om tessellationer.

Et lille tip til at komme i gang med fine tessellationer, eller bare brugbart, når dine elever eller du selv har brug for at kopiere en figur i GeoGebra.

God arbejdslyst.