Matematikkonsulenternes blog

Blog

GeoGebraMesterSKAB - Skal din klasse være med?

GeoGebraMesterSKAB er en anledning til at lade ens indskolingsklasse arbejde skabende og kreativt med GeoGebra i matematikundervisningen. Vi har opdateret hjemmesiden med inspiration til aktiviteter, man kan lave i undervisningen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk GeoGebraMesterSKAB for indskolingen blev præsenteret på Folkeskolen.dk før sommerferien.

Dansk GeoGebraMesterSKAB har, som vores brug af kapitæler muligvis antyder, fokus på det skabende og kreative. Konkurrencen går i al sin enkelthed ud på, at klassen i fællesskab laver et “klassens flag” ud fra nogle kriterier og indsender det til bedømmelse af en jury. Klassen, der laver vinderflaget, belønnes med et tryk af klassens flag og GeoGebraT-shirts til hele klassen.

Der er desuden en pendant til konkurrencen i støbeskeen til de lærerstuderende, når de møder på studiet efter sommerferien.

GeoGebra-bloggen

Pædagogiske konsulenter ved Center for Undervisningsmidler UCL. Medlemmer af Det Danske GeoGebra Institut.

Bloggen fokuserer på inspiration til brug af GeoGebra i matematikundervisningen, men også på potentialer og faldgruber ved it-inddragelse i matematikfaget.

Du kan læse mere om konkurrencen på hjemmesiden ggbmesterskab.dk.

Der er nu blevet lavet et inspirationsmateriale, man kan vælge at benytte i forbindelse med klassens arbejde med at udvikle et flag. I materialet vises fx videoklip med forskellige teknikker, der kan være gode at mestre, når man skal konstruere et flag i GeoGebra. Som udgangspunkt har vi lavet 8 forskellige inspirationssider til eleverne, men i lærersektionen kan du udfylde en formular med ønsker til specifkke vejledninger, du mangler til din undervisning i forbindelse med konkurrencen. Vi vil løbende forsøge at udbygge med de nye forslag til vejledninger.  

Materialet er samlet i en GeoGebraBog og kan findes på kortlink.dk/ms6y.

Vi har fået flere forespørgsler på en lign. konkurrence for mellemtrin og overbygning, og det er planen, at vi fra næste år kobler de to afdelinger på. Vi har dog valgt at lave et mindre mesterskab dette første år, så vi kan få nogle erfaringer med omfang og form, inden vi kører det fulde mesterskab i august 2017.

Vi har allerede en idé til, hvad temaet for næste års konkurrence skal være, og ligesom i år vil der være fokus på det kreative og skabende.