Matematikkonsulenternes blog

Blog

GeoGebraMesterSKAB 2021 efter sommerferien

Skal dine elever være med til at arbejde kreativt og skabende i matematikundervisningen efter ferien?

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Igen i år afholder vi GeoGebraMesterSKAB, og som noget nyt kan alle elever indsende et produkt til konkurrencen i modsætning til tidligere, hvor klassen skulle udvælge et enkelt produkt, de ville indsende.

Vi har genbrugt temaet fra det første MesterSKAB, hvor eleverne skulle designe et flag, og ligesom tidligere er der nogle kriterier, der indgår i vurderingen af produkterne. 

Konkurrencen strækker sig fra sommerferien til efterårsferien, og der er deadline for aflevering på skolernes motionsdag. Man beslutter sig selv for, hvilket omfang arbejdet skal have.

GeoGebra-bloggen

Pædagogiske konsulenter ved Center for Undervisningsmidler UCL. Medlemmer af Det Danske GeoGebra Institut.

Bloggen fokuserer på inspiration til brug af GeoGebra i matematikundervisningen, men også på potentialer og faldgruber ved it-inddragelse i matematikfaget.

Vi er i fuld sving med udarbejdelse af undervisningsaktiviteter, og når de er helt klar i løbet af juli, bliver de lagt på geogebramesterskab.dk, hvor man også vil kunne se de mere praktiske informationer om aflevering, kriterier og lign. Undervisningsaktiviteterne er målrettet eleverne og skulle være lige til at bruge i undervisningen. 

Vi håber, at mange af jer har lyst til at lege med os, og glæder os til at se alle de mange kreative produkter eleverne kan finde på. Det er altid en fornøjelse at opleve, at matematik kan være andet end et facit med to streger under.