BLOG
Empty article - Subtitle
Kan man bruge bevægelse i sprogundervisningen med de ældre elever?
Hvordan bliver bevægelse brugt i folkeskolens sprogundervisning med de ældre elever, og hvad skal der til for at det lykkes? Det var, hvad kandidat i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet, Anne Høgh Grønhøj skulle svare på i sit netop gennemførte speciale (Grønhøj, 2020). Specialet er dermed højaktuelt for den igangværende diskussion om bevægelsens vilkår i folkeskolen.
De seneste måneder har der været en del debat om folkeskolereformens krav om gennemsnitligt 45 minutters motion og bevægelse i skoledagen. Debatten har især kredset om, at det ofte er op til lærerne selv at definere og praktisere bevægelsens form, indhold og sammenhæng med det faglige stof. Mange undersøgelser og udtalelser peger på, at bevægelsens sammenhængen med det faglige indhold er vigtigt for elever og lærere.
Bevægelse i sproglige læringsaktiviteter
Specialeprojektet har til formål at undersøge, hvordan lærerne bruger bevægelse, og at resultaterne herfra kunne være til inspiration for andre lærere. Der er fokus på bevægelse som læringsaktiviteter med et sprogfagligt mål. Desuden skelnes der mellem en kombineret og integreret form for bevægelse i undervisningen (Jørgensen, 2018).
- Integreret: Læringen kropsliggøres i aktiviteten og kroppen bruges direkte til at fremme elevernes forståelse og læring.
- Kombineret: Bevægelsen er isoleret fra - men sideløbende med - det faglige stof.
De tre deltagere i undersøgelsen blev fundet i samarbejde med Dansk Skoleidræt. Anne fulgte de tre lærere i undervisningen og udførte efterfølgende interviews med hver enkelt lærer. Der blev set bort fra bevægelse uden et direkte sprogfagligt mål (fx brain breaks).
Læring og intensitet
Specialets resultater viser, at lærerne bruger bevægelse meget forskelligt ift. graden af integrering i det faglige indhold og graden af intensitet. Aktiviteterne kunne fx være et modeshow med speakere, kooperativ læringsquiz med tegnsætning, gæt-og-grimasser og Woop-spørgsmålsløb. To af lærerne synes ikke, at intensitet af bevægelsen er vigtig, mens den tredje lærer godt kan se noget positivt ved at få pulsen op. Bevægelsens potentialer bliver i høj grad forbundet med integration af sanserne. Fx beskriver en af lærerne i chokoladesmagning, som en læringsaktivitet med bevægelse, hvor omfanget af bevægelse er begrænset, men hvor integrationen af kroppens sanser er i centrum. Af figuren ovenfor kan man se, at størstedelen af de udførte og omtalte aktiviteter er meget lavintense, og at de intense aktiviteter i højere grad kombinerede det faglige indhold med bevægelsen. Fx en løbestafet med en læseopgave for hver løbet runde.
Hvad skal der til for at de lykkes?
Det blevet fundet afgørende, at lærerens relationen til eleverne er god og tillidsfuld. Desuden er en struktureret og tydelig klasserumsledelse vigtig, og at eleverne er vant til at bruge bevægelse i undervisningen. Det hænger sammen med, at lærerne kan opleve et tab af kontrol og efterfølgende uro, hvilket opleves helt afgørende for lærernes mulighed for at gennemføre praksis. Resultaterne viser desuden at lærerne bliver presset af høje akademiske forventninger og undring fra forældre.
Referencer:
Grønhøj, A. H. (2020). Hvad kom først - bevægelsen eller læringen? Specialeafhandling ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Jørgensen, H. T. (2018). "Bevægelse er, når eleverne ikke sidder på en stol": Om lærernes forståelse af motion og bevægelse i undervisningen. I J-O. Jensen, H. T. Jørgensen, & E. S. Volshøj (red.), Motion og bevægelse i skolen (s. 117-134). København: Hans Reitzels Forlag.
