BLOG
Empty article - Subtitle
Flersprogethedsdidaktik: Byg bro mellem sprog på otte sproglige niveauer
I den nyeste udgave af Sproglæreren har jeg argumenteret for, hvordan alle elevers læring og deltagelsesmuligheder kan styrkes gennem en flersprogethedsdidaktik. Jeg vil her zoome ind på de otte sproglige niveauer, som det er muligt at arbejde med sprogsammenligninger på.
Flersprogethedsdidaktik
Flersprogethedsdidaktikken, eller den såkaldte pluralistiske tilgang til sprog, har til formål at bygge bro mellem sprog. Når der bygges bro mellem sprog, vil eleverne opleve, at de kan trække på det, de allerede ved og kan fra andre sprog, når de skal lære et nyt sprog. At sammenligne sprog udvikler elevernes sproglige opmærksomhed. En øget sproglig opmærksomhed er med til at styrke elevernes sproglige anerkendelse samt gøre dem klogere på både målsproget og på sprog i almindelighed.
Otte sproglige niveauer
Når der skal arbejdes med sprogsammenligninger i fremmedsprogsundervisningen, kan det gøres med afsæt i otte sproglige niveauer.
Tabel 1: Sproglig opmærksomhed på otte niveauer (Daryai-Hansen & Drachmann, 2018)
Vil man arbejde med en flersprogethedsdidaktik, kan man således undersøge, hvordan sprog ligner og ikke ligner hinanden ved at sammenligne dem i deres:
- udtale (fx bestemte fonemer, monoftonger, diftonger)
- retstavning (fx særlige bogstaver, tegnsætning, stort begyndelsesbogstaver)
- betydning (fx leksikalske felter, synonymer, antonymer)
- bøjningsforhold (fx bøjning af artikler, substantiver eller verber)
- sætningsopbygning (fx placering af finit verbum eller adverbium)
- tekstopbygning (fx tema-rema-struktur, teksttype, tekstgenre)
- sociale funktion (fx talehandlinger, høflighed)
- magtstrukturer (fx religiøse, litterære, politiske strukturer, der præger tekstens fremstilling)
Der kan arbejdes med flersprogethedsdidaktik på alle otte niveauer, men niveauerne er ikke lige relevante i forhold til alle målgrupper. Kigger vi fx på Forenklede Fælles Mål for den tidlige engelsk-, fransk- og tyskundervisning, vil vi bl.a. se, at de tre første niveauer (fonologi, ortografi, leksis-semantik) spiller en væsentlig rolle, men også det tekstuelle og det pragmatiske niveau er nævnt. Karakteristisk for niveauerne er også, at grænsen mellem dem er flydende. Som vi vil se af nedenstående eksempel, vil sprogsammenligninger på fx det leksikalsk-semantiske niveau ofte også inkludere sammenligninger der vedrører udtale og retstavning.
Eksempel: Tysk begynderdidaktik
Jeg vil her give to eksempler på, hvordan man kan arbejde med sprogsammenligninger på det leksikalsk-semantiske niveau samt på det tekstuelle niveau (for eksempler på det fonologiske, ortografiske samt pragmatiske niveau - se artiklen i Sproglæreren)
Det leksikalsk-semantiske niveau: Kategoriseringsopgave med fokus på transparens
I forbindelse med at kunne præsentere sig selv og sin familie lærer eleverne centrale tyske familieord. Eleverne får til opgave at kategorisere 18 ordkort med familieord på tysk, engelsk og islandsk.
Først kategoriseres ordkortene efter sprog, dvs. alle tyske ord samles i én bunke, alle engelske ord i en anden og de islandske i en tredje. Eleverne får herved et overblik over, at der er tale om tre sprog. Herefter kategoriseres ordkortene efter betydning, dvs. alle 'mødre' placeres i én bunke, alle 'fædre' i en anden, 'søstre' i en tredje etc. Ved at kategorisere efter betydning vil elevernes gættestrategier aktiveres. Eleverne sammenligner ordene, undersøger, hvordan ordene ligner hinanden (er der fx ens begyndelsesbogstav eller lyder ordene ens?), og forsøger ud fra denne sammenligning at gætte sig frem til, hvilke ord der betyder det samme. Gennem aktiviteten vil eleverne blive bevidste om sproglige ligheder og forskelle og de vil erfare, at de tyske familieord minder om familieord på andre sprog.
Det tekstuelle niveau: Genreforståelse
Som forberedelse til at lave fødselsdagsinvitationer på tysk får eleverne udleveret en hollandsk invitation.
Opgaven er at finde ud af, hvad der står i invitationen. Eleverne afkoder indholdet ved at trække på deres viden om fødselsdagsinvitationen som genre. Eleverne har måske en viden om, at invitationer ofte indeholder bestemte informationer (fx alder, dato, klokkeslæt, adresse etc.), og hvis de først er sporet ind på, hvilke informationer de burde kunne finde i invitationen, så har de nemmere ved at forstå tekstens hovedindhold. Samtidig vil eleverne måske opleve, at de kan genkende nogle af de hollandske ord, fordi de minder om danske eller engelske ord (fx 'Hiep Hiep Hoera’/’hip hip hurra’/’hip hip hooray’, ’welkom’/velkommen’/’welcome’) eller tyske ord, som de har lært i tyskundervisningen (fx ’ik ben’/’ich bin’, ’uur’/’Uhr’). Ved at trække på deres genreforståelse samt deres viden om transparens kan eleverne gætte sig frem til centrale ord og sætninger og dermed nå frem til, hvad det overordnede indhold er i den hollandske invitation. Gennem arbejdet med den hollandske invitation er eleverne blevet opmærksomme på, at fødselsdagsinvitationer følger den samme genremæssige struktur på tværs af sprog. Denne viden kan eleverne bruge, når de skal udfylde skabelonen til den tyske invitation.
