Hvor vigtige er gode relationer i forhold til børn og unges bevægelse?
Hvordan kan vi skabe fokus på de rollemodeller, som ikke er børnenes egne forældre, i indsatsen for at gøre børns hverdag mere fysisk aktiv? En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at forældre spiller en markant rolle for deres børns fysiske aktivitet. Forældrenes overbevisninger, egen adfærd og støtte til deres børn har stor indflydelse på deres børns holdninger og adfærd i forhold til fysisk aktivitet. Men hvad så med de børn, der ikke har forældre, som centrale rollemodeller?