Jans frikvarter

Blog

Lærerne er blevet mere professionelle siden reformen

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Lars Qvortrup, Jens Rasmussen og Mathias Merrild Roerup Thorborg har skrevet bogen »Folkeskolen efter reformen - Hvad siger følgeforskningen?«. Og der var faktisk ros til lærerne!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mere eller mindre professionel?

Ved at gennemlæse 5000 siders følgeforskning om reformens indvirkning på skoledagen, var de kommet med nogle bud på forskellige konklusioner.

En konklusion var, at lærerne er blevet mere professionelle. Udvalgets konklusion kom fordi, de kunne se, at lærerne arbejdede mere i teams end de gjorde tidligere. Og det alene, ser ud til at blåstemple konklusionen om lærernes øget professionalisme fra udvalget.

Jans frikvarter

Lærer og meningsdanner. Arbejder i indskolingen, hvor matematik og idræt fylder rigtig meget. Idræt er hjertefaget. Men matematikundervisningen ligger også under huden og kribler. Jeg elsker at prøve at forstå elevernes udfordringer med matematikken og samtidig gøre faget så forståelig og konkret som muligt for det enkelte barn. For mig er idræt bare en magisk verden. Som jeg er nødt til at dele med børnene. Jeg er indskolingslærer pga. børnenes umiddelbarhed og ligefremhed. Ingen er mere begejstrede og fantastiske til at udfylde livsglæde end indskolingsbørn. Mit yndlingsmotto er: ”Længe leve barndommen”. Og netop i undervisningen præsenterer børnene barndommen for mig, når jeg mindst venter det. Og via denne blog håber jeg at kunne dele nogle af disse oplevelser. Jans frikvarter handler hovedsageligt om børn. Men i og med, at bloggen hedder Jans frikvarter, så kan der komme et enkelt pip om andre ting, hvis NEJ-hatten falder for tungt ned over øjnene. For på vores skole bruger vi også frikvarterne på at læsse af på kollegaerne, hvis der er behov for det.

Som lærer tænker jeg følgende om min professionelle hverdag:

Jeg har fået væsentligt flere undervisningstimer end før reformen. Og det har medført, at kvaliteten i min undervisning er faldet. Det sker, at jeg må gå på kompromis med min forberedelse. Det er også svært at holde dampen oppe for eleverne, når vi når ud over kl. 13.00. Oven i, har vi nogle nationale tests, som også lige skal fyres af. Ikke til eget brug. Men til politikernes brug. Jeg har endvidere skulle sætte mig ind i meningsløse værktøjer, som læringsmålstyring, læringsplatforme og prøve at lave ”åben skole”. Og rigtig sjovt er det først blevet, når udefrakommende skal til at blande sig i skolens hverdag.

For mig at se, bliver det mere til et professionstab hos lærerne.

Det du kikker efter, er hvad du ser.

Den gang jeg skulle have min første nye bil, så var det en længere varende proces. Da konen og jeg blev enige om mærke og model, så blev vi blot bekræftet, når vi kørte ud i sommerlandet. Alle kørte rundt i den bil vi skulle have. Så den var helt sikkert en god familiebil. Samme oplevelse havde jeg, da min kone ventede vores første barn. Lige som vi blev bevidste om, at vi skulle have familieforøgelse, så bemærkede vi, at der var mange, som også skulle have barn på samme tid. Oplevelsen forsvandt dog igen, da vores datter meldte sin ankomst. I stedet begyndte rigtig mange folk at køre rundt med barnevogne.

Jeg har mistænkt udvalget for at have samme type briller på, når de går til rapporterne. Disse ”Rosenthal” briller forvrænger det store billede. Jeg synes faktisk at jeg også var professionel før reformen. Jeg synes dog  min professionalisme er udfordret nu. Meget mere end før. Både på tid og arbejdsbyrde. Faktisk så oplever jeg, at min profession lige så stille bliver umyndiggjort fordi rigtig mange presser på politisk - af både politikere og forskere. Jeg oplever, at mit arbejde afprofessioneliseres, fordi at alt for mange kan leve af at have en mening om folkeskolen. Det bliver skadeligt og meningsløst fordi de ikke har en hverdag i folkeskolen.

Jeg oplever nogen gange, at vi står med en meningsløshed. Lærerne rystede på hovedet, den gang det blev kendt, at børnene skulle gå så mange timer i skole. Ingen lærere bruger de nationale test. Mere end 3000 læringsmål blev kastet i nakken på lærere og elever. Og de skulle puttes ind i års- og elevplanen! Endelig er der oplevelsen med at arbejde med synlig læring hos eleverne og deres egen evaluering af denne læring. Behøver jeg sige mere?

Så kære udvalg, puds brillerne. Vær mere neutrale. Lad nogle andre evaluere jeres arbejde.

Kære politiker og forskere, næste gang, så inddrag venligst lærerne og hør om deres hverdag. Spørg til, hvordan de kan være med til at udvikle folkeskolen. Lad dem være medspillere i folkeskolens videre udvikling. Så vil I kunne se deres professionalisme.