Læs mere fra bloggen: Jans Frikvarter
Blog
På arbejde som senfølgeramt
Mange ord samlet - undskylder, hvis jeg vrøvler. Det startede som en status - og så kom ordene bare. Men jeg tror, at jeg ramte en rød tråd med en løkke alligevel.
Publiceret
Senest opdateret
Status inden ny EMG
Mandag skal jeg atter have nåle i mig på Skejby. Nålene sender og modtager strøm 1-2 cm inde i låret, for at se, hvor gode elektriske forbindelse jeg har mellem muskelcellerne. EMG'en, som undersøgelsen hedder, skal vise, hvordan det går med mig. En status for mig. Men Skejby skal bruge undersøgelsen til de videre forsøg med mig. Jeg håber inderst inde, at EMGen vil vise, at forbindelsen mellem de enkelte muskelceller er blevet bedre. For jeg er virkelig træt af situationen.
"Jan, du er begyndt at gå hurtigere. Går det den rigtige vej?"
Jeg er lidt spændt. Tiden fra sommerferiens start og frem til nu har været som en bølge med en top og en lav bund. Varmen fra sommeren var fantastisk og gjorde, at jeg ikke havde smerter i mine ben. Det var som om, at trætheden i mine muskler var lettet. Trætheden meldte dog sin ankomst, hver gang jeg ikke passede på. Det var som om, at myopatien i mine muskler sad og grinende i musklerne: "Ha ha - jeg er her endnu!" Af samme grund har jeg været opmærksom på, at jeg skulle nyde nuet. Og være forberedt på, at det nok ville vende på et tidspunkt.
Træerne vokser ikke ind i himlen
I takt med, at varmen blev afløst af et mere kedeligt vejr, så er mine ben blevet mere og mere mærket af senfølgerne. Det gør heldigvis ikke ondt. Men trætheden sidder i benene. Nogle gange er det som om, at benmusklerne fryser til is. Går den kolde vind i mine ben, så bliver min gang meget "robotagtig" at se på. Min gang kan høres. Hver gang mine fødder rammer gulvet, høres et tungt tråd. Modsat min lette gang fra tidligere. Det er også her, at andre synes, at jeg koncentrere mig om at gå. Som om at jeg tænker: "Løft lår, underben og fod. Skub fod og underben frem. Sæt fod i igen" Alt udført i slowmotion, fordi signalet fra hjernen til muskelcellen ikke har valgt den hurtige motorvej til muskelcellen. Som om, at der var langt fra tanke til handling.
Når noget trigger musklerne
Desværre blev jeg for nyligt ramt af omgangssyge. Hvilket fremprovokerede mere træthed i kroppen. Den træthed fylder som kulde der sætter sig i muskler og led. Hver gang jeg rejser mig, er det som, når jeg står ud af sengen hver morgen. Ømme led og muskler, som lige skal gåes varme. Et andet triggerpoint er, når jeg står stille. Så gør min myopati også krav på opmærksomhed. Benene bliver trætte og tunge.
Nye bekymringer
Jeg er stødt på et nyt symptom. Hjertebanken, som var arytmisk. Ikke alvorligt. Men dobbeltslag kan alligevel gøre en forskrækket. Det er heldigvis forsvundet igen. Min egen læge mente, at det var fordi, at jeg var midaldrende. Og ikke fordi det var et symptom på "long covid". Min brystkasse kan også virke en smule øm. Dybe vejrtrækninger får mig til at mærke mine lunger på en irriterende måde. Det er som om, at noget sidder og trykker mellem brystkassen og lungerne. Sådanne irritationer fylder ligeså meget som min tinnitus. Bekymrende tanker, når irritationen er der.
Manglende fokus
Jeg er træt af ikke at kunne læse. Måske skal det bare trænes op. Det er svært, at huske, hvad jeg læste for 2 minutter siden. Facebook opdateringer er pludselig et område, som jeg kan koncentrere mig om. Fokus er også en udfordring, når jeg sidder i en forsamling. Støj forstyrrer. Tinnitussen kikker ekstra meget frem her. Lige her, bilder jeg mig selv ind, at jeg får en lille fornemmelse af, hvordan "ADHD ramte" har det. Bortset fra, at jeg stadig har et filter, som kan sortere i nogle af de forskellige inputs. Så ADHD indlevelsen kan nok ligge på et lille sted alligevel.
Min evne til at fordybe sig, er ikke ret stor. Jeg kan ikke længere være fanget af en film på netflix. Jeg kan følge en serie, som er intetsigende og langsom i sin handling. En "fastfod"serie uden kalorier. En af dem, som man alligevel ikke kan huske handlingen på bagefter. Det bedste er, når jeg ikke skal fordybe mig og alligevel følge handlingen.
I stedet har jeg kastet interessen over TIK-TOK. Små hurtige filmsekvenser, som nogle gange har en mening. Zap - videre til næste sekvens.
Hvad har jeg lavet i uge 41?
Jeg har sundhedsuge på min skole. Mine elever har løbet rundt i parken hver morgen. Jeg har heldigvis kun stået og tegnet streger på elevers hænder, for hver omgang den enkelte elev har løbet. Måske er der en samlet gang på 1 km frem og tilbage mellem skolen og parken. Jeg har været gårdvagt og gået rundt og hygget mig med børnene:)Jeg har haft 5 lektioner, hvor jeg har rejst mig fra min stol, når der var behov for det. Hver gang med en oplevelse af, at skulle gå mig selv i gang.
Lyttet til mange børn på en gang, som er i uvante, men sjove rammer. Super oplevelse for min tinnitus.
Været til lærermøde, hvor jeg skulle lytte til mange informationer og være med i stillingstagen omkring forskellige ting.
De næste par dage skal jeg være med til at sætte "sørøverleg" op i gymnastiksalen og tage det ned igen. Heldigvis med andre børn.1 enkelt lektion skal jeg være i et kælderum, på små 20 kvartdratmeter, hvor børnene skal spille stikbold. God akustik efterlyses. Heldigvis har jeg ørerpropper med.
Sidste dag inden efterårsferien skal jeg stå ude og sætte en masse krydser på løbende børn. Så, hvis min krop er træt, så giver det mening, at jeg føler mig træt! Jeg glæder mig til lørdag 🙂
