Jans frikvarter
Blog
Coronarestriktioner
Juleønske: En mere progressiv fagforening, som kæmper for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
13. april
Opringning fra skoleleder om aftenen. Jeg havde været nærkontakt med en kollega, som jeg havde siddet i møde med i mere end en time dagen før. Derfor skulle jeg testes hurtigst muligt. Jeg var dog blevet testet samme dag, så jeg kunne kun vente.
14. april
Opringning fra lægen tidligt om morgenen. Jeg var testet positiv for corona. Samtale med min skoleleder om, hvem jeg havde været nærkontakt med. Herefter smitteopsporingen.
14. april og 16 dage frem
Isolation i eget soveværelse. Sygdommen var mild. Jeg følte allerede jeg var klar efter dag 9. Men grundet feber, som hele tiden kikkede frem lige inden jeg måtte komme ud af isolation, var jeg nødt til at blive hjemme. Stor frustration.
Symptomer: Feber, hovedpine, vejrtrækning med "boblelyde", når jeg trak vejret ind var det som fyldte mest. Undervejs forsvandt min smags- og lugtesans. I starten var jeg også ramt med lette influenza symptomer som svimmelhed og manglende evne til at fokusere. Så ikke ret meget viaplay til en start.
Maj måned
Træt krop. Udfordret på at koncentrere mig i skolen i længere tid. Jeg var rigtig glad for min forberedelsestid. Der kunne jeg samle kræfter og slappe af i mit hovede. Smagen og lugt var ikke kommet tilbage. Kroppen var virkelig brugt. Når jeg kom hjem fra arbejde, tog jeg en lur på en times tid. Tinitussen var der pludselig. Jeg opdagede ikke hvornår den kom. Men køreturene hjem på 25 min var irriterende, hvis ikke jeg havde lydbog eller musik i ørerne. Om aftenen var der er susen for ørerne. Lidt, som når man står lidt væk fra en motorvej. Den anden variant, som kom en gang i mellem var en let hylen i ørerne.
Juni måned
Jeg husker den ikke rigtig kropsmæssigt. Dagene gik. Jeg kæmpede med trætheden. Det eneste jeg rigtig husker fra den periode var, at jeg skulle klippe hæk og slå græs. En dag, hvor jeg følte mig "almindelig" kunne jeg slå græsset. Jeg var mere forpustet end jeg plejede. Armene gjorde ondt. Alligevel slog jeg græs på ca. 25 min. Normalt vil de tage 15 min. Dagen efter kunne jeg ikke løfte armene. Benene var syret og kroppen var bare træt. Jeg var nødt til at melde mig syg, da jeg ikke kunne gå på arbejde. Min hækklipning tager normalt en time. Den var jeg nødt til at dele op i tre dage.
Juli måned
Ren afslapning - blev mentalt stærkere og kunne huske bedre. Jeg søgte efter en, som kunne hjælpe mig med at få smag- og lugtesans tilbage. Hende fandt jeg i Aarhus. Jeg fik en aftale sidst i juli måned. Efter at have fået en behandling med akupunktur kunne jeg, da jeg gik fra hende, lugte og smage igen. Det fejrede jeg med min kone. Vi fik brunch til duften af pandekager. En smagsbombardement fra oste, pølser, varm leverpostej saliggjorde min dag.
August, September, oktober og november
Ondt i leddene. Muskeltræthed i ben og arme. En dag som gårdvagt, skulle jeg passe på en dreng. Vi var derfor gået i gymnastiksalen for at spille floorball. Han ramte ofte ved siden af. For ikke at hente bolden for langt væk, lavede jeg nogle løb efter dem. Gætter på, at jeg tog 6 sprint over 4 meter. Dagen efter kunne jeg ikke gå. Her var jeg også til min første sygesamtale pga. fravær over 3 gange. Her fik jeg fortalt, at jeg i gennemsnit er en 70% udgave af mig selv. (På dårlige dage ligger jeg omkring 40%) 24 november afgør arbejdsmarkedets erhvervssikring, at jeg fik anerkendt coronasygdommen som en arbejdsskade.
December
Var for første gang på senfølgeklinik. Jeg starter genoptræning i januar med en fysioterapeut. Symptomerne er der endnu!!! Og flere er kommet til.
DLF - hvor er I?
Hvorfor hjælper I ikke jeres medlemmer mere? Hvor bliver kravene af til rengøring og udluftning? Lærerne er den faggruppe, som har flest smittede med co-vid!
Jeg savner holdninger til et arbejdsmiljø, hvor vi er udsatte. Både i forhold til smitte og til det psykiske. Jeg savner klare rammer! Jeg savner, at der bliver udtrykt stærk bekymring til, hvordan corana håndteres i skoleverden.
Rammerne især, har været modsatrettet. Sidste gang, hvor vi arbejdede med særlige restriktioner, så måtte eleverne eksempelvis ikke blandes i skoletiden. Frikvarterne var klassevis. Men ligeså snart man passerede linjen til SFO, så måtte eleverne lege på kryds og tværs! Lærerne kunne gå fra klasse til klasse. Vi mødte mange forkerte signaler gennem hverdagen. Hjælp os med at få mere klare rammer!!
Af samme grund bliver jeg så ærgerlig, når DLF nu går ud og siger, at man vil kæmpe for, at lærerne kan gå med mundbind. HVORFOR???? Mundbind beskytter omverden. Ikke læreren, som har det på.
Der er så mange andre ting, som man kan kæmpe for. Rengøring. Faste lærere på faste klasser. Tests på eleverne og lærerne flere gange om ugen. Udelukke elever, som ikke har en frisk test. Krav om tydelighed i håndteringen af elever, som har symptomer osv..............
Det er som om, at DLF har lavet strudsen. Hvor mange flere skal smittes? Hvor mange flere skal slås med senfølger? Jeg savner ansvar og initiativ!! Skal vi fortsat være den faggruppe med flest smittede?
Glædelig jul
