Jans frikvarter

Blog

Aula er fantastisk

Aula får mig til at savne skoleintra - for det blev pludselig langt bedre end sit rygte.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som indskolingslærer er det normal kotyme, at sende ugeplan ud til forældrene. Hvad skal der ske i næste uge? Hvad skal børnene arbejde med? Hvad skal forældrene være opmærksomme på? Forældrene vil gerne følge med. Og det er positivt.  

På skoleintra var det nemt, at sætte op. Gennem en skabelon kunne man skrive, hvad der skulle være fokus på og derefter trykke på ”udgiv ugeplan” knappen. Så var ugeplanen læsbar for forældrene i skoleintra. Det smarte var også, at man kunne ændre på ugeplanen i løbet af ugen. At udgive ugeplanen gennem skoleintra var nemt. Ugeplans funktionen findes ikke i Aula. Så hvad gør en pligtsom lærer? Han laver en copy/paste fra skoleintra og sætter den op i Onenote. Onenote-delen har jeg efterfølgende delt med mine kollegaer på årgangen, så de kan skrive ind, hvad der skal arbejdes med i den kommende uge på klassen.

Efter at have lavet endnu en copy/paste af den kommende ugeplan i Onenote til Word, er det nu muligt, at jeg kan gemme filen i PDF-format. Dette er jeg nødt til, af hensyn til forældrenes mobiltelefoner. For de kan kun læse PDF-formater og ikke Microsoft-word. Denne fil kan jeg så udsende via Aula. En lang proces, som kræver lidt tid.

Jans frikvarter

Lærer og meningsdanner. Arbejder i indskolingen, hvor matematik og idræt fylder rigtig meget. Idræt er hjertefaget. Men matematikundervisningen ligger også under huden og kribler. Jeg elsker at prøve at forstå elevernes udfordringer med matematikken og samtidig gøre faget så forståelig og konkret som muligt for det enkelte barn. For mig er idræt bare en magisk verden. Som jeg er nødt til at dele med børnene. Jeg er indskolingslærer pga. børnenes umiddelbarhed og ligefremhed. Ingen er mere begejstrede og fantastiske til at udfylde livsglæde end indskolingsbørn. Mit yndlingsmotto er: ”Længe leve barndommen”. Og netop i undervisningen præsenterer børnene barndommen for mig, når jeg mindst venter det. Og via denne blog håber jeg at kunne dele nogle af disse oplevelser. Jans frikvarter handler hovedsageligt om børn. Men i og med, at bloggen hedder Jans frikvarter, så kan der komme et enkelt pip om andre ting, hvis NEJ-hatten falder for tungt ned over øjnene. For på vores skole bruger vi også frikvarterne på at læsse af på kollegaerne, hvis der er behov for det.

En anden funktion er den nye beskedfunktion i Aula. En af mine gode kollegaer skrev ud til forældrene i hendes klasse, hvor hun efterlyste æbleskiver mm. I løbet af kort tid, havde 4 forældre givet besked i en undertråd af lærerens besked, at det skulle de nok sørge for. På den måde er Aula fantastisk. Læreren lukkede herefter tråden.  

Jeg oplevede samme beskedfunktion i aktion. En mor skrev til sit barns klasse, at der var fundet lus i hjemmet. Det afstedførte hurtigt 23 beskeder i undertråden om, at deres barn også blev tjekket for lus. Hver gang en forældre sendte besked, modtog jeg også denne besked. På trods af at beskeden ikke var til min klasse.  

Beskedfunktionen har heller ikke den samme smarte oversigt, som vi havde i skoleintra. Jeg føler ikke, at jeg har overblikket over, hvilke beskeder jeg har modtaget. Andre gange er jeg i tvivl, om jeg har modtaget beskederne.  Det er simpelthen uoverskueligt.  (”Heldigvis” er jeg ikke den eneste som har den oplevelse!)

I skoleintra havde vi diverse dagsordner, referater og andre papirer liggende. Den funktion har vi nu liggende i Microsoft Teams. For vi kan ikke sætte papirerne i grupper, som er relevante for de specifikke lærere.

Jeg kunne godt komme med flere eksempler på Aulas udfordringer. Det kunne eksempelvis være vikardækning, ”hvem er fraværende oversigt” eller dagens skemaændringer. Tingene hænger sammen – men er også relevante, hver for sig.  

Vi er gået fra en platform til mange - alt for mange. Og det kommer ikke til at ændre sig - desværre.  

Jeg savner, kun at arbejde med skoleintra.