Jans frikvarter

Jans frikvarter

Blog

Videoen er produceret af journaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Ulven kommer….ulven kommer….Coroonaaaa……. Variant BA.5

Er vi klar til en ny runde? Coronaen gemmer sig ude i horisonten. I vores lille andedam virker vi sikre, mens både portugisere og kinesere bliver ramt i en grad, som vi ikke helt forstår.

Publiceret Senest opdateret

Hjemsendt
Jeg husker stadig da vores statsminister bekendtgjorde, at landet skulle lukkes ned. Det skete i kølvandet på et lærermøde, hvor min leder sagde, at Mette havde indkaldt til pressemøde om aftenen. Overraskelsen var stor for mig, da hun, den aften, gav os kort tid til at lukke ned for samfundet. Især, set i lyset af, at sundhedsmyndighederne tidligere havde udtalt, at det var noget lokalt i Kina, som man ikke skulle være bekymret for.

Undervisning i en coronatid
Efter en genåbning og en ”light-nedlukning”, var det lige som om, at samfundet var kørt lidt træt i det. Skolelivet skulle videre. Og det kom vi. Undervejs, blev der diskuteret om, hvilke værnemidler der måtte bruges og hvordan der både skulle rengøres og luftes ud i klasserne. Klasser blev delt, sendt hjem på skift og havde udeundervisning. Alt i alt var det en blandet landhandel. Det virkede ikke helt læringsmæssigt, som en normal skoledag ville gøre.

Et helle i skolen
Skoleverden blev i denne tid et helle fra hele verdens pandemi. Det var som om, at når man trådte ind over skolens matrikel, så var både børn og voksne sikre. Det var som om, at man ikke kunne smitte hinanden. Vi endte ud med en model, hvor eleverne skulle testes flere gange om ugen. Med omikron-variantens indtog, så vi, hvordan klasser lå øde hen. Hovedparten var sendt hjem på skift. Virkede vores foranstaltninger?? Nej. Nu var argumentet, at vaccinen var kommet. Og beskyttede de svageste. Og den måde vi handlede sundhedspolitisk på i skoleverden, handlede nu om, at det var synd at skræmme børnene med værnemidler. Fokus var således ikke på de ansattes sundhed.

Jans frikvarter

Lærer og meningsdanner. Arbejder i indskolingen, hvor matematik og idræt fylder rigtig meget. Idræt er hjertefaget. Men matematikundervisningen ligger også under huden og kribler. Jeg elsker at prøve at forstå elevernes udfordringer med matematikken og samtidig gøre faget så forståelig og konkret som muligt for det enkelte barn. For mig er idræt bare en magisk verden. Som jeg er nødt til at dele med børnene. Jeg er indskolingslærer pga. børnenes umiddelbarhed og ligefremhed. Ingen er mere begejstrede og fantastiske til at udfylde livsglæde end indskolingsbørn. Mit yndlingsmotto er: ”Længe leve barndommen”. Og netop i undervisningen præsenterer børnene barndommen for mig, når jeg mindst venter det. Og via denne blog håber jeg at kunne dele nogle af disse oplevelser. Jans frikvarter handler hovedsageligt om børn. Men i og med, at bloggen hedder Jans frikvarter, så kan der komme et enkelt pip om andre ting, hvis NEJ-hatten falder for tungt ned over øjnene. For på vores skole bruger vi også frikvarterne på at læsse af på kollegaerne, hvis der er behov for det.

Flokimmunitet
Efter omikron-varianten gav os ”flokimmunitet”, har vi fået at vide, at vi kunne forvente, at en ny bølge ville komme igen til efteråret. Men nu forlyder det, at variant BA 5 ser ud til at komme den bølge i forkøbet. Er vi klar til den? Måske ikke. Men seneste melding håber, at sommerferien vil gøre livet svært for virussen. Jeg har tidligere efterlyst bedre og mere sikre arbejdsvilkår for de ansatte mod pandemiens skygger. Vi er en del, som blev smittet på arbejdet.

Nogen blev ramt hårdt
Nogen er blevet så hårdt ramt, at de har haft svært ved at komme tilbage. Andre har fået senfølger. Set i det lys, så har de ansatte stået dårligt. Ingen i det danske sundhedsvæsen ved, hvad man skal stille op med de syge. Det er svært at påvise, hvad den enkelte senfølgeramte fejler. Vi ser ansatte blive fyret. Andre tvinges til at stoppe og gå på efterløn eller blive sygemeldt på deltid med en usikker fremtid foran sig.

Halloooooeee
Det er som om, at fagforeningen ikke er på forkant for sine medlemmer. Burde DLF ikke få lavet en politik/lobbyarbejde, som kunne bistå, når pandemien kommer tilbage? For den kommer igen! Burde DLF ikke hjælpe de syge medlemmer til at komme hurtigere gennem systemet efter de er blevet smittet på deres arbejde? Burde DLF ikke alliere sig med nogle sundhedspolitiske eksperter, som har fået noget erfaring med corona på arbejdspladserne og efterbehandling af senfølger? Jeg spørger bare! Mest fordi jeg synes, at nogle er blevet efterladt til dem selv. Hvilket er meget uretfærdigt. De passede deres arbejde, blev smittet og glemt bagefter.

Powered by Labrador CMS