Jans frikvarter

Jans frikvarter

Blog

Lærertanker i en coronatid

Mette Frederiksen har åbnet op for, at 0- til 5. klasse kan begynde at gå i skole igen. Er vi klar til det? For mig ligger der både faglige og personlige overvejelser bag. Og jeg er bekymret.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Men stor forventning satte jeg mig foran fjernsynet for at høre, hvilke planer Mette havde til den gradvise åbning af samfundet. Til min store overraskelse og herefter oplevelsen af at blive ramt af modsatrettede følelser, da det var de små klasser, som skulle starte den forsigtige genåbning af samfundet.

Jeg skulle have været på arbejde alligevel. I følge skolens vagtplan, skulle jeg været en del af nødpasningen. Det havde jeg selvfølgelig indrettet mig efter og faktisk også glædet mig til. Jeg vidste i forvejen, at der ikke var mange børn i nødpasningen, hvilket igen har betydet, at vi har kunnet indrette forskellige sikkerhedsforanstaltninger og rum til læring for børnene. Så selv om, at vi lever i en tid, som kan virke uoverskuelig, så kunne vi skabe nogle små zoner, hvor vi kunne skabe et trygt rum i nødpasningen.

I går sprang bomben så. Børn op til 5. klasse skal starte i skole igen. Begrundelsen lød, at forældrene skulle have arbejdsro hjemme. Selvfølgelig forstod statsministeren godt, at der kunne være en bekymring for smitte mellem børn og voksne. Så undervisningen skal så vidt muligt være udeundervisning. Skal undervisningen være inde, så skal der være så meget afstand mellem hver person, som muligt. Rengøringen skal herefter afhjælpe smitterisikoen. Der skal være mere rengøring. For hygiejnen skal være i top.

Jans frikvarter

Lærer og meningsdanner. Arbejder i indskolingen, hvor matematik og idræt fylder rigtig meget. Idræt er hjertefaget. Men matematikundervisningen ligger også under huden og kribler. Jeg elsker at prøve at forstå elevernes udfordringer med matematikken og samtidig gøre faget så forståelig og konkret som muligt for det enkelte barn. For mig er idræt bare en magisk verden. Som jeg er nødt til at dele med børnene. Jeg er indskolingslærer pga. børnenes umiddelbarhed og ligefremhed. Ingen er mere begejstrede og fantastiske til at udfylde livsglæde end indskolingsbørn. Mit yndlingsmotto er: ”Længe leve barndommen”. Og netop i undervisningen præsenterer børnene barndommen for mig, når jeg mindst venter det. Og via denne blog håber jeg at kunne dele nogle af disse oplevelser. Jans frikvarter handler hovedsageligt om børn. Men i og med, at bloggen hedder Jans frikvarter, så kan der komme et enkelt pip om andre ting, hvis NEJ-hatten falder for tungt ned over øjnene. For på vores skole bruger vi også frikvarterne på at læsse af på kollegaerne, hvis der er behov for det.

Her bliver jeg noget bekymret. De første tanker jeg gør mig er, at rundt omkring i landets kommuner har man været særdeles dygtig til at spare på skolernes rengøring. Men måske, det ændrer sig fremadrettet. Måske bliver gulvene igen helt lyse! Det næste jeg kommer til at tænke på, er at vi har en del ældre kollegaer på skolerne. Kan de eller jeg tåle, at blive ramt af co-vid 19? Andre er i risikogruppen eller gift med en, som er i den gruppe. Hvad gør vi med dem? Må de blive hjemme?   

Til aller sidst savnede jeg en klar udmelding fra statsministeren. Hvorfor ikke være ærlig? Vi lever i en tid, som er helt anderledes end den vi kendte for kort tid siden. Hvorfor ikke bare sige til skolerne: "Jeres primære opgave er, at passe børnene! Sørg for at passe på dem og jer selv! Vi har en økonomi, som vi skal have gang i. Vi har en stor forventning til, at I skaber et miljø, som er trygt for børn og voksne!"   

Jeg har ikke noget imod at udvise samfundssind. Jeg vil gerne hjælpe samfundets forældre. Men vær nu ærlig og skab præmissen, som gør, at jeg som samfundsborger kan hjælpe. At sætte skolen ind med begrundelsen for at lære, er at skabe et rum for pseudolæring. Måske tager jeg fejl. Det håber jeg. Måske bliver jeg klogere på tirsdag, når jeg møder ind til nødpasning. Måske kan jeg faktisk lave undervisning ude i skolegården. Men tillad mig, at være bekymret. Vi bliver mange samlet. Og tanken ligger der hele tiden. Er det sundhedsmæssigt forsvarligt. Den bekymring forsvinder ikke i løbet af påsken. 

God påske.

Powered by Labrador CMS