Jans frikvarter
Blog
Socialdemokratiske skolelærere - det forbudte kryds ved liste A
Det var med stor vantro, at jeg læste Folkeskolens artikel om, at de fleste lærere stemte socialdemokratisk. Jeg kunne ikke forstå, at det kunne være rigtig. Og det tror jeg stadig ikke på. Man kan få mange sjove udledninger gennem et spørgeark. Og det må være her, at det er gået galt.
Jeg kan ikke forstå, at man som folkeskolelærer kan sætte sit kryds ved liste A. Blå Bjarne, Antorini, normalisering og vores månedlange bortvisning er absolut ikke på min bucketliste. Heller ikke, at jeg skulle ud og låne en månedsløn for at få vores "normale" liv til at fortsætte.
Jeg oplevede under lock-outen, at gamle mænd kom over til mig og fortalte, at folkeskolelærerne havde et 1/2 tidsjob, at vi var forkælede og ingen lærere kunne blive ramt af stress. (Det sidste ramte ekstremt hårdt - jeg havde været sygemeldt i 3 mdr. pga. en hård stresssygdom). Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at socialdemokratiet helt bevidst havde sat en sneboldeffekt i gang, som gjorde, at de fik deres reform igennem betalt af lærerne.
Alene af den grund, kan jeg ikke forestille mig, at jeg nogensinde kommer til at stemme socialdemokratisk. Og min oplevelse er, at flere har nogle tanker, som ligner mine. I stedet vil jeg sige, at min stemme til folketingsvalget er blevet lidt en chance stemme. De sidste to gange, har jeg stemt imod et parti, som holdningsmæssigt ligger meget tæt op ad mig. Af den simple grund, at de var med til at lægge min faggruppe ned, sammen med Socialdemokratiet.
Begge gange har jeg stemt med hjertet i folkeskolen. Først stemte jeg på Merete Riisagers parti, så hun kunne blive en afgørende stemme for folkeskolen. Det var en ret høj pris at betale. For jeg skulle høre på både Joakim B Olsen og Henrik Dahl. Deres menneskesyn ligger så langt fra mit. Alene af den grund, kunne jeg ikke sætte mit kryds ved LA til dette valg. Og det gav sig selv, da Merete Riisager heller ikke var en del af pakken længere.
Denne gang stemte jeg på Jacob Marks parti. Af flere grunde. Jeg håber inderligt, at Socialdemokraterne går i regering med SF og R. Jeg ville blive så ked af det, hvis Troels Ravn eller Annette Lind skulle sætte sig på undervisningsministeriet. Aldrig har jeg været så irriteret, som når jeg skulle høre om deres syn på folkeskolereformen. Jeg håber inderligt, at Jacob Mark får tilbudt undervisningsministeriet. For folkeskolen har brug for en minister, som har placeret sit hjertet der. Og det har Jacob.
Jeg indrømmer, at jeg er blevet en stemmeflakker. Jeg kommer ud af en socialdemokratisk familie. Men fandt mine værdier i de radikale. Lige nu stemmer jeg ud fra, hvad der er godt for folkeskolen. Den dag, hvor de radikale vil have mig hjem, så stemmer jeg også på dem. Vi har så mange fælles værdier. Både økonomisk, menneskeligt og omkring folkeskolen. Jeg har bare brug for, at R sender andet end signaler om at gøre det anderledes. Der skal vilje og handling bag. Kommer de? Så kommer jeg tilbage! Men indtil da, så stemmer jeg til højre og venstre, som vinden blæser. Bare ikke på Socialdemokratiet. De tabte mig i 2013. På en nærmest Paludansk måde.
