Jans frikvarter

Blog

Viggas debatindlæg

Når børn og unge mennesker skriver debatindlæg. Så skal man læse det. Det giver stof til eftertanke. Og Viggas debatindlæg, var et af dem, som fangede mig. Min tanke var, da jeg læste det, lad børn være børn.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vigga beskrev meget flot, hvordan hun oplevede sin skoledag. At gå i 4. klasse og gå i skole til 15.15 var meget hårdt. At have skoletid 33 timer om ugen og 2 timer til lektier gør, at hun bliver træt. Det vigtigste spørgsmål hun stiller i 

https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art7022469/Jeg-har-ramt-muren-i-skolen-giv-mig-mere-tid-til-mig-selv

Kære Vigga.

Jans frikvarter

Lærer og meningsdanner. Arbejder i indskolingen, hvor matematik og idræt fylder rigtig meget. Idræt er hjertefaget. Men matematikundervisningen ligger også under huden og kribler. Jeg elsker at prøve at forstå elevernes udfordringer med matematikken og samtidig gøre faget så forståelig og konkret som muligt for det enkelte barn. For mig er idræt bare en magisk verden. Som jeg er nødt til at dele med børnene. Jeg er indskolingslærer pga. børnenes umiddelbarhed og ligefremhed. Ingen er mere begejstrede og fantastiske til at udfylde livsglæde end indskolingsbørn. Mit yndlingsmotto er: ”Længe leve barndommen”. Og netop i undervisningen præsenterer børnene barndommen for mig, når jeg mindst venter det. Og via denne blog håber jeg at kunne dele nogle af disse oplevelser. Jans frikvarter handler hovedsageligt om børn. Men i og med, at bloggen hedder Jans frikvarter, så kan der komme et enkelt pip om andre ting, hvis NEJ-hatten falder for tungt ned over øjnene. For på vores skole bruger vi også frikvarterne på at læsse af på kollegaerne, hvis der er behov for det.

Du har skrevet et fantastisk flot læserbrev. Gid jeg kunne have skrevet det, da jeg var 10 år. Måske er grunden, at du har så mange timer i skolen. Måske er det fordi, at dine lærere stiller nogle gode faglige krav til dig. Du er meget dygtig. Helt ærligt, så tror jeg dog, at du kunne have skrevet lige så godt, selv om, du ikke havde haft så mange timer i skolen. Jeg kan se, at du har skrevet med hjertet. Tak for det.

I sin tid var der nogle politiske partier, som satte sig ned. De havde fået nogle ideer. Blandt andet, at forbedre elevernes færdigheder i folkeskolen. Deres tanke var, og er, at man kan lære mere, hvis man har flere timer. Lidt lige som, når man fylder benzin på sin bil. Jo længere tid man fylder benzin på, jo mere vil der være i tanken.

Jeg er lærer og kender selv til de tanker, som du beskriver. Jeg ser trætte elever hver dag. Efter klokken 13.00 er det meningsløst, at tanke mere benzin på bilen. For eleverne er trætte. Så jeg synes også I er for meget i skolen. Nu kommer den voksne og mere kedelige del. Politikerne er ved at forstå, at folkeskolen ikke virker efter hensigten. De har lavet nogle justeringer, så de små elever kan få 3 lektioner færre om ugen. Fra 4. klasse og opefter, så kan man MÅSKE få lov at få fri i nogle få lektioner. Men det skal bestemmes ude i kommunerne. Og det kommer nok til at ske. Men det kan betyde, at du kommer til at savne nogle af dine dygtige lærere. For kommunerne har ikke så mange penge og sparer rigtig mange penge på folkeskolen i øjeblikket.   

Grunden til, at politikerne har lavet justeringerne er dog ikke for din skyld. Det skyldes, at der snart er folketingsvalg. Og politikerne er bange for, at nogle vil stille nogle kritiske spørgsmål til deres folkeskolereform under valgkampen. Nu kan de alle sige, se vi har gjort noget. Vi har gjort skoledagen kortere.

Det ville svare til, at jeg tog 10 stykker af hver af mine børns fredagsslik og kaldte det min fredagssliks-reform. Selvfølgelig ville de blive sure, for de fik kun 15 stykker hver fra start. Nu har jeg så tænkt grundigt over det og valgt at give dem 1 stykke tilbage. Så er alle glade. Jeg er glad. Men det er mine børn ikke. Men i stedet kan jeg nu gå ud og sige til mine naboer, at jeg har givet dem noget tilbage.

Kære Vigga.

Jeg håber, at du vil skrive flere breve. For kun sådan kan politikerne forstå, at der er noget, som du er rigtig træt af. Du skal vide, at vi er mange lærere, som holder med dig. For vi kan godt se problemerne i folkeskolen. Og nej, jeg tror ikke, at de få timer som bliver taget væk, vil hjælpe ret meget på din træthed. Håber alt det bedste for dig.