Jans frikvarter
Blog
En ny cykel
Lærernes arbejdstidsaftale blev stemt hjem. 2/3 af de som stemte, valgte at stemme ja. 1/3 stemte nej. Ca 80% af de stemmeberettigede stemte. Ja sigerne vandt. Men vi tabte vist alle sammen.
”Jan må jeg fortælle dig noget!?” spørger den 7 årige med stor glæde i stemmen. ”ja da!” svarer jeg tilbage. Jeg kan høre, hvor meget han brænder for at fortælle mig det. ”Jeg har lige fået en ny cykel i går. Den har de flotteste farver. Den har 3. gear. Og jeg glæder mig bare til at komme hjem til den!” Alt det, siger han med det største smil.
”Nu skal jeg så bare lige lære at cykle først!” slutter han sin fortælling og går hjem på weekend.
Nu står vi lidt i samme situation som min kære elev, som skal lære at cykle. Det bliver spændende at følge. Jeg arbejder i en kommune, hvor der ingen lokalaftaler er. Jeg håber, at der kommer gang i et samarbejde med min kreds nu. Men som så mange andre steder, mærker vi coronaens indtag. Og alt andet lige, så koster det på bundlinjen. På trods af coronaens udgifter, så havde vi allerede mærket besparelserne ude i folkeskolerne. Mit håb ligger nu i, at Anders Bondos positive syn på det mulige samarbejde qua arbejdstidsaftalen. Men, måske skal vi også lære at cykle først. Indtrykket fra Michael Ziegler synes dog at være et stort bump på vejen.
”Michael Ziegler selv blev spurgt en time efter resultatet forelå: Hvad skal der ske i din egen kommune, Høje-Taastrup; regner du med, at I nu vil indgå en lokal aftale?
Han svarede: "Denne aftale skal kunne stå selv. Det har Anders Bondo jo også sagt."
God weekend.