Jans frikvarter

Blog

Hvordan afliver man en frø mest humant?

Jeg sad og snakkede med en kollega, som fortalte om hendes to første år som lærer. Hun havde ved jobsamtalen takket ja til den klasse, som alle andre lærere veg uden om. Hun stoppede efter to år på grund af mistrivsel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Frøen  

Man afliver en frø mest humant ved at putte den i en gryde med tempereret vand. Herefter sættes vandet i kog. På den måde opdager frøen ikke temperaturstigningen og dør.

Repræsentanten fra arbejdstilsynet

Jans frikvarter

Lærer og meningsdanner. Arbejder i indskolingen, hvor matematik og idræt fylder rigtig meget. Idræt er hjertefaget. Men matematikundervisningen ligger også under huden og kribler. Jeg elsker at prøve at forstå elevernes udfordringer med matematikken og samtidig gøre faget så forståelig og konkret som muligt for det enkelte barn. For mig er idræt bare en magisk verden. Som jeg er nødt til at dele med børnene. Jeg er indskolingslærer pga. børnenes umiddelbarhed og ligefremhed. Ingen er mere begejstrede og fantastiske til at udfylde livsglæde end indskolingsbørn. Mit yndlingsmotto er: ”Længe leve barndommen”. Og netop i undervisningen præsenterer børnene barndommen for mig, når jeg mindst venter det. Og via denne blog håber jeg at kunne dele nogle af disse oplevelser. Jans frikvarter handler hovedsageligt om børn. Men i og med, at bloggen hedder Jans frikvarter, så kan der komme et enkelt pip om andre ting, hvis NEJ-hatten falder for tungt ned over øjnene. For på vores skole bruger vi også frikvarterne på at læsse af på kollegaerne, hvis der er behov for det.

Jeg snakkede på et tidspunkt med en repræsentant fra arbejdstilsynet. Hans definition af vold overraskede alle på min daværende arbejdsplads. Dels var den meget specifik og dels var der mange flere ting, som pludselig var vold. En anden chokerende ting, han fortalte var, at man kunne vænne sig til vold og trusler. Og uden at opdage det, havde man accepteret, at det var en del af hverdagen.  

En episode  

På arbejdspladsen havde jeg registreret, hvordan en kollega prøvede at tale en elev til rette. Dog uden held. Den pågældende indskolingselev sparkede min kollega over skinnebenet og kaldte hende nogle øgenavne uden at hun gjorde anstød til mere. Det kunne jeg ikke se bort fra. Og af samme grund blandede jeg mig. Tog fat i eleven og trak ham et sted hen, hvor han kunne ”køle” af. Bagefter spurgte jeg min kollega, om hun var klar til at skrive en arbejdsskadesanmeldelse. Hun kikkede nærmest overrasket på mig og sagde, at den episode ikke var noget særligt.

Konflikter  

På alle folkeskoler er der daglige konflikter. Nogle udarter sig til vold eller trusler mellem lærer og elev. Men heldigvis tages de fleste konflikter i opløbet inden de eskalerer. Vi udfordres i dagligdagen. Og hvis ikke arbejdspladsen har en klar definition af, hvad vold og trusler er, så bliver de ansatte som frøer i gryden med det kogende vand. Det må aldrig være op til den enkelte medarbejder, at vurdere, om han var udsat for en voldelig hændelse eller trusler. Og heller ikke ledelsens. Der skal være et arbejdsredskab til at fastslå, hvilken type konfliktsituation der var tale om. Og herefter handle ud fra det. Redskabet skal være skabt ud fra en fælles forståelse på arbejdspladsen, om hvad vold og trusler er.

Fælderne  

Vær opmærksom på fælderne. Vær opmærksom på bestemte typer af elever, som har det svært i klassen. Accepter ikke, at konflikter skal være en hverdagsting. Negliger aldrig situationer, som er vold eller trusler. Bortforklar aldrig situationen, som om at det var din egen skyld. Min erfaring fortæller mig, at elever, som er udfordret i klasserne, er dem som fylder mest i lærernes bevidsthed. Men, det er også de elever, man nemmest kan undskylde for deres handlinger. Som lærer er man dygtig til at sige, at det ikke er eleven det er galt med. Men det er de rammer, som eleven bliver sat i. Men skal man så acceptere præmissen med daglige konflikter?

Pas på hinanden

Her er det både ledelsens, tillidsrepræsentanten, arbejdsmiljørepræsentanten og kollegaens pligt at hjælpe. Skolens motto bør være ”Vi passer på vores medarbejder!” Der skal være indsatsområder og handleplaner, som hjælper både lærer, elev og klasse med at komme ud af den onde cirkel. Så kære kollega, lyt til hinanden. Støt hinanden. Og kik efter, om der er nogle af dine kollegaer, som ser brugte ud. For måske, er de frøen i gryden! Det er din pligt at hjælpe dem op inden vandet koger.