Jans frikvarter

Blog

Travlhed

I sidste uge glemte jeg, at give en af mine elever sin pille. Det lignede mig ikke. Så jeg ville være ekstra opmærksom på det, ugen efter. Af samme grund var der sat alarm på min telefon til timens start.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne morgen havde jeg gangvagten fra 8.00-8.10. Efter undervisningen tog jeg først gangvagten og dernæst gårdvagten fra 9.45 - 10.15. Der var regnvejr. Så jeg skulle være ekstra opmærksom på elever, som ikke ville ud. Smutvejene og undskyldningerne er uransagelige. En gang imellem så lykkes det dog alligevel. Læreren forbarmer sig dog over nogle af eleverne. Men en ting er sikkert. Som gård- og gangvagt er man på. Især i regnvejr. Så der var ingen mental pause at hente til næste time.

Efter nye undervisningstimer ringede alarmen på min telefon. En af mine elever skulle have sin medicin. klokken var nu 11.40. Klassen havde lidt småtravlt efter deres spisning. Klassen skulle ud, inden jeg skulle over til nogle elever med særligt hensyn og være deres gårdvagt. Jeg havde opsynspligten de næste 40 minutter. Heller ikke her, kunne jeg slappe af.

Midt i opsynet, Kl. 12.00, ringede min telefon igen. En ny pille skulle findes frem, fordi en ny elev skulle have medicin.

Jans frikvarter

Lærer og meningsdanner. Arbejder i indskolingen, hvor matematik og idræt fylder rigtig meget. Idræt er hjertefaget. Men matematikundervisningen ligger også under huden og kribler. Jeg elsker at prøve at forstå elevernes udfordringer med matematikken og samtidig gøre faget så forståelig og konkret som muligt for det enkelte barn. For mig er idræt bare en magisk verden. Som jeg er nødt til at dele med børnene. Jeg er indskolingslærer pga. børnenes umiddelbarhed og ligefremhed. Ingen er mere begejstrede og fantastiske til at udfylde livsglæde end indskolingsbørn. Mit yndlingsmotto er: ”Længe leve barndommen”. Og netop i undervisningen præsenterer børnene barndommen for mig, når jeg mindst venter det. Og via denne blog håber jeg at kunne dele nogle af disse oplevelser. Jans frikvarter handler hovedsageligt om børn. Men i og med, at bloggen hedder Jans frikvarter, så kan der komme et enkelt pip om andre ting, hvis NEJ-hatten falder for tungt ned over øjnene. For på vores skole bruger vi også frikvarterne på at læsse af på kollegaerne, hvis der er behov for det.

Kl. 12.21 kommer deres dygtige lærer tilbage. Hun forbarmer sig over mig og giver mig dagens første pause. Jeg skynder mig ind i min stamklasse og henter min taske.  I tasken er min frokost. Proteinpulver og vand. Jeg var glad for, at have været så forudseende, at tage den flydene kost med i dag.

Klokken ringer ind. Jeg går mod min matematikklasse, mens jeg shaker min frokost. Lige som jeg træder ind i klassen, ringer min alarm på telefonen for tredje gang. Og lige der forstod jeg, hvorfor jeg glemte at give medicinen i sidste uge.

Kl. er 14.30. Jeg er ved at forberede morgendagens timer. Træt og ør i hovedet.

Og så kommer spørgsmålet - helt ud af det blå.  Hvorfor har DLF så travlt med at få afviklet afstemningen om arbejdstidsaftalen? Hvorfor er det kun Gordon og Anders som vi skal høre på? Jeg savner virkelig nogle nuancer og kritiske røster. Det går alt for stærkt med at få afviklet den afstemning. Jeg bliver helt bekymret for den demokratiske proces. Ingen lærere har tid til at sætte sig ind i, hvad der er blevet forhandlet på plads! Krydret med manglende nuancer bliver det faktisk til en grim smag i munden. 

Det virker som om, at min fagforening ikke er helt med på beatet om, hvad der sker ude i folkeskolen. Måske, skulle jeg bare tage en af elevernes piller og dæmpe mine impulsive tanker!!!