Jans frikvarter

Blog

En hilsen fra den anden side af skærmen

"Hej Jan. Virker vores uni-login ikke? Vi kan ikke komme på matematikfessor eller grammatip!!"

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Online 

Kontakten mellem mine elevers forældre og mig er blevet mindre. De første par dage havde jeg småtravlt med at advisere og løse nogle IT udfordringer. Både på Aula og egen telefon. For nogle af mine indskolingselever var det lidt svært, at huske koder og brugernavne. Andre forældre havde spørgsmål til træningsopgaverne. Dertil kom udfordringerne med unilogin, Aula og matematikfessor på dag 1 og 2.

Efterfølgende har jeg fulgt mine elevers opgaveløsninger på matematikfessor. De elever som ikke var startet, kontaktede jeg onsdag for at tilbyde min hjælp med at komme i gang. Der kom en fin respons fra forældrene tilbage igen.

Jans frikvarter

Lærer og meningsdanner. Arbejder i indskolingen, hvor matematik og idræt fylder rigtig meget. Idræt er hjertefaget. Men matematikundervisningen ligger også under huden og kribler. Jeg elsker at prøve at forstå elevernes udfordringer med matematikken og samtidig gøre faget så forståelig og konkret som muligt for det enkelte barn. For mig er idræt bare en magisk verden. Som jeg er nødt til at dele med børnene. Jeg er indskolingslærer pga. børnenes umiddelbarhed og ligefremhed. Ingen er mere begejstrede og fantastiske til at udfylde livsglæde end indskolingsbørn. Mit yndlingsmotto er: ”Længe leve barndommen”. Og netop i undervisningen præsenterer børnene barndommen for mig, når jeg mindst venter det. Og via denne blog håber jeg at kunne dele nogle af disse oplevelser. Jans frikvarter handler hovedsageligt om børn. Men i og med, at bloggen hedder Jans frikvarter, så kan der komme et enkelt pip om andre ting, hvis NEJ-hatten falder for tungt ned over øjnene. For på vores skole bruger vi også frikvarterne på at læsse af på kollegaerne, hvis der er behov for det.

Aula-beskeder

På skolen har vi koordineret aula-beskederne. Det betyder, at jeg samler lektiedel ind fra de andre lærere til min klasse. Og at det kun er mig, som sender besked ud til klassen om lektier. Det virker måske som ekstra arbejde. Men jeg kan selv mærke, hvordan det stresser, når den 5. besked, samme dag, kommer fra min drengs skole. Så det er en ordning jeg bifalder og forstår til fulde.

I dag modtog jeg yderligere en besked fra en af mine elever. Et nyt problem var opstået. Heldigvis fik de løst det selv. Men alligevel var det en af de beskeder, som gjorde indtryk.

Afsavn

"Hej Jan. Virker vores uni-login ikke? Vi kan ikke komme ind på matematikfessor eller grammatip! - Heldigvis, så har vi tabeltræningen. De er ved at sidde der!"

Med beskeden var der vedhæftet et billede af en glad pige, som jeg kun kendte alt for godt. Hun var i gang med at træne 4 tabellen. Og lige der, mærkede jeg et savn. At være lærer handler om andet end læring bag en skærm. Det handler også om interaktion mellem personer. At være isoleret under familiens tag har sine fordele. Men som en lærer, der nyder livet i klasseværelset, så er udfordringen stor. Jeg savner min analoge arbejdsplads. For den digitale, den er kedelig.  

Kære Corona-virus. Gå væk. Bliv kureret. Udsigten til en tidlig sommerferie virker ikke som en gladelig begivenhed - hverken for lærere eller elever. Og det er, selv om der er kommet skik på diverse online portaler. Læringsrummene fungere bedst på skolen.