Jans frikvarter

Blog

Lærernes dag

Lærernes dag er en god dag. Jeg bliver glad, når andre værdsætter ens arbejde - både på dagen, men så sandelig også i hverdagen. I år var der både brød, kage og en klapsalve til os. Og mange tak for det. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at der er flere omkring børnene i skolen. Lad os også huske de andre, som har været der i skoleregi eller før de kom i skolen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da jeg slog op på skolens intra her til morgen, kunne jeg se, at jeg var indkaldt til møde. Mødet lå lige i 10 pausen. Og selv om jeg har været syg i 2 dage, tænkte jeg, at der måske var et møde jeg havde glemt. Derfor var lettelsen ekstra stor, da jeg så, at der var kage og brød, fordi det var lærernes dag. Senere på dagen var samtlige elever og lærere indkaldt til et arrangement af elevrådet. Det skulle foregå i skolens nye gymnastikhal. Det viste sig, at lærerne skulle hyldes og takkes af eleverne. Et fint surprice arrangement af elevrådet. Som lærer har man mange opgaver. Og en af mine opgaver i dag, var også at være gårdvagt. Det slog mig under gårdvagten, hvor svært børn kan havde det med at finde legekammerater i indskolingen. Nogle var gået ind fra gården uden at have fået lov. Her sad de ensomt i klasserne. Og begrundelsen var den samme hele vejen rundt. De havde ikke nogen at lege med fordi ingen havde spurgt dem. Sammen gik vi ud og fandt nogen børn at lege med. Det gik meget hurtigt, for de andre børn var meget åbne og klar til at lukke dem ind i legen.

Det fik mig til at tænke på en artikel på skoleliv.dk, som jeg havde læst inden jeg gik til gårdvagt.

Elisa Rimpler fra BUPL spurgte til, om skoleområdet var vigtigere end daginstitutionsområdet. Her refererede hun bl.a. til politikernes ambition om, at KL var kritiske i forhold til, at der kun var 84% uddannede lærere i folkeskolen, hvorefter hun sammenlignede det med pædagogernes virkelighed med 57% uddannede pædagoger ved de yngste børn. Og her så KL ikke de samme problemer omkring normeringen. KL har endvidere den ambition, at 95% af lærerne skal være linjefagsuddannede i de fag, de underviser i.

Jans frikvarter

Lærer og meningsdanner. Arbejder i indskolingen, hvor matematik og idræt fylder rigtig meget. Idræt er hjertefaget. Men matematikundervisningen ligger også under huden og kribler. Jeg elsker at prøve at forstå elevernes udfordringer med matematikken og samtidig gøre faget så forståelig og konkret som muligt for det enkelte barn. For mig er idræt bare en magisk verden. Som jeg er nødt til at dele med børnene. Jeg er indskolingslærer pga. børnenes umiddelbarhed og ligefremhed. Ingen er mere begejstrede og fantastiske til at udfylde livsglæde end indskolingsbørn. Mit yndlingsmotto er: ”Længe leve barndommen”. Og netop i undervisningen præsenterer børnene barndommen for mig, når jeg mindst venter det. Og via denne blog håber jeg at kunne dele nogle af disse oplevelser. Jans frikvarter handler hovedsageligt om børn. Men i og med, at bloggen hedder Jans frikvarter, så kan der komme et enkelt pip om andre ting, hvis NEJ-hatten falder for tungt ned over øjnene. For på vores skole bruger vi også frikvarterne på at læsse af på kollegaerne, hvis der er behov for det.

Elisa Rimplers pointe var, at det burde have samme værdi, at man i både 8 kl. burde havde en uddannet fysik/kemi lærer og have en uddannet pædagog hos de mindste. Jeg fristes næsten til at sige, at hvis det skal gøres op på den måde, så er det vigtigere at have en uddannet pædagog ved de små børn. For hvilke skader kan en ikke uddannet gøre? Af samme grund kan jeg ikke lade være med at løfte hatten for vores pædagoger. I gør et fantastisk arbejde. Tak fordi I hjælper med børnene. Og også tak til alle jer lærere - I gør det godt. På vores skoleintra stod der i øvrigt, at vores kage og brøddag både var en lærernes og pædagogernes dag.