Om bloggen John Rydahl er formand for Religionslærerforeningen og skriver om emner, der vedrører religionsundervisningen.
Skæbnestund for KLM Hvis politikerne vil sikre indsigten i kristendommen som et grundlæggende element i dansk kultur må der i forhandlingerne om ny læreruddannelse tages hånd om KLM. John Rydahl
Er tiden mon ved at være moden til at tale om elevernes åndelige udvikling? Der har fra Undervisningsministeriets side gennem årene været taget forskellige initiativer til at understøtte skolens arbejder med elevernes alsidige udvikling. Kun i relation til ét udviklingsaspekt er der intet kommet - nemlig elevenes åndelige udvikling.
Corona og religionsundervisning Coronakrisen kom til at minde os alle om, at tilværelsen er skrøbelig og næppe så kontrollerbar, som tiden fordrer. Det er bl.a. det grundvilkår religionsundervisningen skal bidrage til elevernes forholden sig til og håndtering af.
Rådgivningsgruppen til revitalisering af skolens religionsundervisning genopstår Riisager oprettede det, Rosenkrantz-Theil nedlagde det, inden det var kommet i gang, men nu har en fond sørget for, at arbejdet bliver gjort.
Evaluerings- og revisionscirkus Bestemmelserne for såvel folkeskolen som læreruddannelsen ændres i et væk, uden at det får synderlig effekt. Hvorfor mon? Måske fordi man hver gang griber sagen forkert an og tager fat de forkerte steder.
Flere kanoner i folkeskolen? Nej tak! Knapt er politikerne blevet enige om at detailstyre indholdet i skolens undervisning mindre, før de konservatives uddannelsesordfører Mai Mercado foreslår endnu en kanon - nu om kristendom. Det er ikke godt.
Offentlighedsteologi I - mellem politik og religion Har teologien relevante perspektiver at bidrage med i den politiske debat om aktuelle samfundsspørgsmål, som ikke fremføres andre steder fra?
Ny minister – nye perspektiver for religionsfaget? Bevarer den nye minister mon den nyligt nedsatte rådgivningsgruppe vedr. udvikling af skolens religionsundervisning?
Efterlysning: ”Poetry slamming” for lærergerningen! Er tiden inde til, at lærerne gør sig gældende som eksperter i skoleundervisning?
Skolen som anti-radikaliserings-anstalt? Kan og skal skolen bruges til forebyggelse af radikalisering?
Etisk dannelse – en mangelvare? At vi i skolens undervisning bidrager til elevernes etiske dannelse, er ingen vist i tvivl om, men nyt forskningsprojekt afslører, at vi åbenbart er meget lidt bevist reflekterende om, hvad det er, vi gør og hvorfor. Er det godt nok? Næppe!
Forkyndelse tilbage i skolen? Nej tak! Der mangler stringens i regeringens tænkning, når den vil gøre et forsøg med afvikling af konfirmationsforberedelse i den understøttende undervisning permanent.
Forkyndelse forklædt som pædagogik! Er det i orden at forkynde i skolen, hvis blot det skjules i en pædagogisk klædedragt?
Opgør med læringsmålstyranniet? Gode takter i rådgivningsgruppens anbefalinger om konsekvenser af ophævelse af bindende mål, men får de magt, som de har agt?
Demokratiplatform – til fordel eller ulempe for udviklingen af det demokratiske sindelag? Godt initiativ fra ministeriets skæmmes desværre af dårlig timing, for megen formel demokrati og for ringe fagligt funderede forløb.
Åben skole! - Tid til besindelse? Gennem de seneste fire år har der været lugtet blod rundt om de danske folkeskoler, hvor diverse kulturinstitutioner, sportsforeninger og andre har stået på lur i buskadset for at kaste sig over ”Rødhætte”, hvis lejlighed skulle byde sig.
Hurra for den lille forskel! Fint med ophævelsen af forpligtetheden på de mange færdigheds- og vidensmål, men uden følgelovning for kommunernes forvaltning af den nye bekendtgørelse kan det være lige fedt.
Fælles afgangsprøve i de humanistiske fag? NEJ TAK! Ikke meget tyder på, at der skulle være en fremtid for fælles prøve i kulturfagene - i hvert fald ikke med inddragelse af kristendomskundskab.
Lønligt håb om et jubelår? Tiltrængt udvidelse af lærernes didaktiske råderum, hvis færdigheds- og vidensmålene ophæves som forpligtende, som ministeren har annonceret. Men der er fortsat lang vej til en god kommunal løsning.
Islam - en del af dansk kultlur? Hvor stor tilslutning skal islam have, og hvor længe skal islam have været repræsenteret i Danmark før formålsparagraffens krav om elevers fortrolighed med dansk kultur indbefatter solid indsigt i islam?
Ministeriets U-turn - og en mulig ny begyndelse Betyder de seneste måneders meldinger fra såvel ministre, oppositionspolitikere og embedsfolk, at skolens fra nu af går lysere tider i møde? Man kan da altid håbe!
Danmarkskanon og skolens undervisning Forvirring i begreberne vil givet få den nye Danmarkskanon til at leve et lige så undseeligt liv, som Haarders sidste værdiudspil: Pejling og Perspektiv - 21 værdier til det 21. århundrede fra 1988.
Hvad skal vi med skolen? Erfaringerne fra den debat Lærerforeningen i samarbejde med landets biskopper og foreningen Skole og Forældre har sat i gang vidner om, at der er stort behov for afklaring af, hvordan skolens er tænkt.
Slut med reminiscenserne? - Næppe! Undervisningsministeren har igen lukket op for forhandlinger om en ophævelse af den uforståelige fritagelsesparagraf i kristendomskundskab, men mon ikke det i lighed med tidligere drukner i vetoer. Dansk Folkeparti nedlægger veto, hvis ændringen kobles sammen med en tiltrængt navneændring af faget, og Socialdemokratiet gør det samme, hvis ikke det kobles med en navneændring.
Nye pædagogiske paradokser underminerer skolens virke! Hvordan sætte lærere til at danne myndige borgere, når de ikke selv må være det? Og hvordan skabe myndige borgere som lærer, når man ikke selv vil være det? Der er trængsel med paradokser i den pædagogiske virkelighed.
Hvor blev uddannelsessystemets egen udvikling af religionspædagogikken af? Evalueringsrapport af de folkekirkelige skoletjenester tegner det perspektiv, at folkekirken ikke blot står for variationen i skolens religionsundervisning, men også er den eneste aktør i udviklingen af religionsdidaktikken.
Julegudstjeneste-jubel Med god sans for timing lancerede lektor ved Københavns Universitet Brian Arly Jakobsen midt i december en undersøgelse, der viste, at 84 % af danske skoler afslutter året med en julegudstjeneste i kirken, hvilket bragte stor jubel i Kristeligt Dagblads spalter.
Knæfald for kirken Mon dog den vigtigste udfordring i reformen er konfirmationsforberedelsens placering?
Velkommen til ny prøveform Alt for mange politiske tiltag bidrager desværre i disse år i højere grad til afvikling af folkeskolen end til dens udvikling. Så meget desto større grund er der til at glæde sig over, når der kommer udspil, som trækker i den rigtige retning. Og det gør de nye bestemmelser om afgangsprøverne i de humanistiske fag.
Konkurrencestat, markedsorientering og innovation Rapport fra det virkelige liv om, hvordan disse udfordringer kan håndteres i skolens religionsundervisning - hvis man altså tør?
Aforisme I om den aktuelle logik i skolepolitiken (Med let omskrivning af Ursula Andkjær Olsens tekst fra bogen ”Have og helvede”:)
Tilbage til rødderne? ER tiden inde til at skolen genoptager dialogen med kirken for redde skolens dannelsesprojekt?
Endnu et år med nye prøveformer Når ministeriet nu sidste år var så sent ude med muligheden for at eksperimenter med nye prøveformer, er det godt, vi får endnu en runde med forsøget, så der kommer et bedre grundlag for en eventuel ny og permanent ordning.