Religionslærerforeningen

Hvis vi skal opnå ligeværd mellem kønnene, kræver det anerkendelse på tre niveauer

En undersøgelse viser, at LGBT+-elever mistrives langt mere end de øvrige elever. Ud over at være en del af det generelle pædagogiske relationsarbejde i skolens virke, må det også på indirekte vis siges at være et emne i fx religionsundervisningen. Her udgør menneskesynsproblematikken et centralt stofomåde, som relaterer direkte formålsparagraffens demokratiske grundværdi om ’ligeværd’.

John Rydahl

Koranloven - for rigets sikkerhed eller folks hellighed?

Måske vi fremover skal til at vænne os til at tage teologiske stemmer og argumenter alvorligt i den offentlige debat?

John Rydahl

Enhver med et minimum af indsigt i skolen kan gennemskue, at heller ikke denne reform vil løse skolens problemer

Kommentar til regeringens nye reformudspil om skolen

John Rydahl

Lancering af anbefalinger til revitalisering af skolens religionsundervisning

John Rydahl

Hvad selv et barn kan forstå - om religionsfagets navn og vilkår

John Rydahl

Kulturel fordummelse - replik til regeringens uddannelsesudspil

John Rydahl

Velkommen til ny Børne- og Undervisningsminister

- arbejdstøjet ligger klar!

John Rydahl

Ny læreruddannelse i hus – og HURRA for det!

KLM overlevede og blev udviklet

John Rydahl

Skæbnestund for KLM

Hvis politikerne vil sikre indsigten i kristendommen som et grundlæggende element i dansk kultur må der i forhandlingerne om ny læreruddannelse tages hånd om KLM.

John Rydahl

Bibliarium

- en gave til skolens religionsundervisning

John Rydahl

Ny læreruddannelse

- en svanesang for bevidstheden om kristendommens betydning for dansk kultur

Er tiden mon ved at være moden til at tale om elevernes åndelige udvikling?

Der har fra Undervisningsministeriets side gennem årene været taget forskellige initiativer til at understøtte skolens arbejder med elevernes alsidige udvikling. Kun i relation til ét udviklingsaspekt er der intet kommet - nemlig elevenes åndelige udvikling.

Corona og religionsundervisning

Coronakrisen kom til at minde os alle om, at tilværelsen er skrøbelig og næppe så kontrollerbar, som tiden fordrer. Det er bl.a. det grundvilkår religionsundervisningen skal bidrage til elevernes forholden sig til og håndtering af.

Revision af læreruddannelsen

Hvem har mon mest praktik behov?

Rådgivningsgruppen til revitalisering af skolens religionsundervisning genopstår

Riisager oprettede det, Rosenkrantz-Theil nedlagde det, inden det var kommet i gang, men nu har en fond sørget for, at arbejdet bliver gjort.

Evaluerings- og revisionscirkus

Bestemmelserne for såvel folkeskolen som læreruddannelsen ændres i et væk, uden at det får synderlig effekt. Hvorfor mon? Måske fordi man hver gang griber sagen forkert an og tager fat de forkerte steder.

Flere kanoner i folkeskolen? Nej tak!

Knapt er politikerne blevet enige om at detailstyre indholdet i skolens undervisning mindre, før de konservatives uddannelsesordfører Mai Mercado foreslår endnu en kanon - nu om kristendom. Det er ikke godt.

Offentlighedsteologi I - mellem politik og religion

Har teologien relevante perspektiver at bidrage med i den politiske debat om aktuelle samfundsspørgsmål, som ikke fremføres andre steder fra?

Folkeskoleidealet

Aldeles sympatiske idealer men med visse uforståelige svipsere

Ny læseplan og undervisningsvejledning

sympatisk men unødig omstændelig

Ny minister – nye perspektiver for religionsfaget?

Bevarer den nye minister mon den nyligt nedsatte rådgivningsgruppe vedr. udvikling af skolens religionsundervisning?

Påske-halløj

En lille refleksion i anledning af den nyligt overståede højtid

Efterlysning: ”Poetry slamming” for lærergerningen!

Er tiden inde til, at lærerne gør sig gældende som eksperter i skoleundervisning?

Skolen som anti-radikaliserings-anstalt?

Kan og skal skolen bruges til forebyggelse af radikalisering?

Etisk dannelse – en mangelvare?

At vi i skolens undervisning bidrager til elevernes etiske dannelse, er ingen vist i tvivl om, men nyt forskningsprojekt afslører, at vi åbenbart er meget lidt bevist reflekterende om, hvad det er, vi gør og hvorfor. Er det godt nok? Næppe!

Forkyndelse tilbage i skolen? Nej tak!

Der mangler stringens i regeringens tænkning, når den vil gøre et forsøg med afvikling af konfirmationsforberedelse i den understøttende undervisning permanent.

Forkyndelse forklædt som pædagogik!

Er det i orden at forkynde i skolen, hvis blot det skjules i en pædagogisk klædedragt?

Opgør med læringsmålstyranniet?

Gode takter i rådgivningsgruppens anbefalinger om konsekvenser af ophævelse af bindende mål, men får de magt, som de har agt?

Demokratiplatform – til fordel eller ulempe for udviklingen af det demokratiske sindelag?

Godt initiativ fra ministeriets skæmmes desværre af dårlig timing, for megen formel demokrati og for ringe fagligt funderede forløb.

Åben skole! - Tid til besindelse?

Gennem de seneste fire år har der været lugtet blod rundt om de danske folkeskoler, hvor diverse kulturinstitutioner, sportsforeninger og andre har stået på lur i buskadset for at kaste sig over ”Rødhætte”, hvis lejlighed skulle byde sig.

Hurra for den lille forskel!

Fint med ophævelsen af forpligtetheden på de mange færdigheds- og vidensmål, men uden følgelovning for kommunernes forvaltning af den nye bekendtgørelse kan det være lige fedt.

Fælles afgangsprøve i de humanistiske fag? NEJ TAK!

Ikke meget tyder på, at der skulle være en fremtid for fælles prøve i kulturfagene - i hvert fald ikke med inddragelse af kristendomskundskab.

Lønligt håb om et jubelår?

Tiltrængt udvidelse af lærernes didaktiske råderum, hvis færdigheds- og vidensmålene ophæves som forpligtende, som ministeren har annonceret. Men der er fortsat lang vej til en god kommunal løsning.

Islam - en del af dansk kultlur?

Hvor stor tilslutning skal islam have, og hvor længe skal islam have været repræsenteret i Danmark før formålsparagraffens krav om elevers fortrolighed med dansk kultur indbefatter solid indsigt i islam?

Ministeriets U-turn - og en mulig ny begyndelse

Betyder de seneste måneders meldinger fra såvel ministre, oppositionspolitikere og embedsfolk, at skolens fra nu af går lysere tider i møde? Man kan da altid håbe!

Danmarkskanon og skolens undervisning

Forvirring i begreberne vil givet få den nye Danmarkskanon til at leve et lige så undseeligt liv, som Haarders sidste værdiudspil: Pejling og Perspektiv - 21 værdier til det 21. århundrede fra 1988.

Hvad skal vi med skolen?

Erfaringerne fra den debat Lærerforeningen i samarbejde med landets biskopper og foreningen Skole og Forældre har sat i gang vidner om, at der er stort behov for afklaring af, hvordan skolens er tænkt.

Dumpekarakter til Unge Pædagoger

Temanummer om skolens religionsundervisning skyder ved siden af.

Slut med reminiscenserne? - Næppe!

Undervisningsministeren har igen lukket op for forhandlinger om en ophævelse af den uforståelige fritagelsesparagraf i kristendomskundskab, men mon ikke det i lighed med tidligere drukner i vetoer. Dansk Folkeparti nedlægger veto, hvis ændringen kobles sammen med en tiltrængt navneændring af faget, og Socialdemokratiet gør det samme, hvis ikke det kobles med en navneændring.

Nye pædagogiske paradokser underminerer skolens virke!

Hvordan sætte lærere til at danne myndige borgere, når de ikke selv må være det? Og hvordan skabe myndige borgere som lærer, når man ikke selv vil være det? Der er trængsel med paradokser i den pædagogiske virkelighed.

Hvor blev uddannelsessystemets egen udvikling af religionspædagogikken af?

Evalueringsrapport af de folkekirkelige skoletjenester tegner det perspektiv, at folkekirken ikke blot står for variationen i skolens religionsundervisning, men også er den eneste aktør i udviklingen af religionsdidaktikken.

Julegudstjeneste-jubel

Med god sans for timing lancerede lektor ved Københavns Universitet Brian Arly Jakobsen midt i december en undersøgelse, der viste, at 84 % af danske skoler afslutter året med en julegudstjeneste i kirken, hvilket bragte stor jubel i Kristeligt Dagblads spalter.

Knæfald for kirken

Mon dog den vigtigste udfordring i reformen er konfirmationsforberedelsens placering?

Velkommen til ny prøveform

Alt for mange politiske tiltag bidrager desværre i disse år i højere grad til afvikling af folkeskolen end til dens udvikling. Så meget desto større grund er der til at glæde sig over, når der kommer udspil, som trækker i den rigtige retning. Og det gør de nye bestemmelser om afgangsprøverne i de humanistiske fag.

Konkurrencestat, markedsorientering og innovation

Rapport fra det virkelige liv om, hvordan disse udfordringer kan håndteres i skolens religionsundervisning - hvis man altså tør?

Kvaliteten der forsvandt

- om det store tilbageskridt i tænkningen bag Forenklede Fælles Mål

Aforisme V

om den aktuelle logik i skolepolitiken

Aforisme IV

om den aktuelle logik i skolepolitiken

Aforisme III

om den aktuelle logik i skolepolitiken

Aforisme II

om den aktuelle logik i skolepolitiken

Aforisme I

om den aktuelle logik i skolepolitiken (Med let omskrivning af Ursula Andkjær Olsens tekst fra bogen ”Have og helvede”:)

Tilbage til rødderne?

ER tiden inde til at skolen genoptager dialogen med kirken for redde skolens dannelsesprojekt?

Til lykke til folkeskolen med de 200 år - og lidt til

Skolen som barn af kirken

Endnu et år med nye prøveformer

Når ministeriet nu sidste år var så sent ude med muligheden for at eksperimenter med nye prøveformer, er det godt, vi får endnu en runde med forsøget, så der kommer et bedre grundlag for en eventuel ny og permanent ordning.