Religionslærerforeningen

Blog

Endnu et år med nye prøveformer

Når ministeriet nu sidste år var så sent ude med muligheden for at eksperimenter med nye prøveformer, er det godt, vi får endnu en runde med forsøget, så der kommer et bedre grundlag for en eventuel ny og permanent ordning.

Offentliggjort Sidst opdateret

John Rydahl

John Rydahl er formand for Religionslærerforeningen og skriver om emner, der vedrører religionsundervisningen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Sidste år iværksatte ministeriet som bekendt et forsøg med nye prøveformer i religion, så man ud over den traditionelle prøve kunne vælge mellem en 24-timers prøve og en synopseprøve. Desværre kom informationerne om de alternative prøveformer traditionen tro meget langt inde i skoleåret og derfor alt for sent i forhold til planlægningen af undervisningen. Ikke mindst af den grund nåede kun et fåtal af skoler at forholde sig seriøst til alternativerne og endnu færre at foretage det positive tilvalg af en af dem.

           At interessen for et eller flere alternativer til den traditionelle prøve er stor, skal der imidlertid ikke herske tvivl om. Alternativer har været efterlyst i alle de år afgangsprøven i faget har eksisteret. Derfor har der også været ventet i spænding på, om evalueringerne af forsøget fra sidste år ville føre til permanente ændringer i vilkårene for prøveafviklingen.

           Kort inde i det nye år blev spændingen så udløst – ikke i form af en permanent løsning, men derimod ved, at ministeren har meldt, at der også i dette skoleår vil være mulighed for at vælge mellem tre forskellige prøveformer: den traditionelle, 24-timers prøven og synopseprøven.

           Endnu engang kommer udmeldingen urimelig sent i forhold til såvel undervisningens planlægning og tilmeldingsfrister. Det er som om lærernes arbejde ikke tages helt alvorligt i ministeriet. Men ved at forlænge forsøgsperioden med endnu en runde får ministeriet et bedre grundlag at vurdere en eventuel permanent ændring på. Og det skal roses. Af samme grund skal der herfra lyde en opfordring til at flest mulige på trods af de urimelige vilkår prøver kræfter med et af alternativerne, hvis man som lærer mener, at klassen kan magte det.

           I det forsøg, der kører i år, har man tillige lempet vilkårene, så alle lærere i de tre fag ikke på forhånd skal blive enige om, hvilken af de alternative prøveformer, de vil gøre forsøg med. I år kan den enkelte lærer vælge den prøveform, som passer bedst til den daglige undervisning, der har været praktiseret. Og det er kæmpe fordel for såvel lærere som elever.

           Lad det været et varsel om et godt nytår, at ministeriet ikke blot har lukket et for spinkelt afprøvet forsøg ned men i stedet forsøger at puste nyt liv i det, så der forhåbentligt kan komme en permanent ordning med mindst to alternativer i de fremtidige prøvevilkår.